Direktør i Danske Patienter, Morten Freil.

Danske Patienter: Evaluering overser problemer i Medicinrådet

Evalueringen af Medicinrådet overser flere væsentlige problemer, skriver Danske Patienter i et høringssvar.

Godt to år efter oprettelsen af Medicinrådet kom der for en måned siden en evaluering af rådet, foretaget af det eksterne analysefirma, Oxford Research. Medicinrådet er det organ under Danske Regioner, som anbefaler, hvilken medicin der skal tages i brug i det danske sundhedsvæsen.

Konklusionen var, at Medicinrådet fungerer efter hensigten, men evalueringen pegede også på en række områder med forbedringspotentiale, hvilket fik Danske Regioner til at gå ud og sige, at man derfor f.eks. ville overveje nye sagsbehandlingsfrister og en anden model til at vurdere lægemidlers effekt.

Evalueringen kom i høring, og Danske Patienter skriver nu i et høringssvar, at evalueringen af Medicinrådet overser flere væsentlige problemer.

Det er for eksempel en væsentlig udfordring ved Medicinrådets arbejde, at man ikke inddrager de samfundsøkonomiske perspektiver i den sundhedsøkonomiske analyse af et nyt lægemiddel, mener Danske Patienter. For nogle patienter vil ny medicin betyde, at de kan fastholdes på arbejdsmarkedet, eller at de får mindre behov for pleje og hjælpemidler, hvilket vil spare samfundet for udgifter.

Det ærgrer derfor Danske Patienter, at de sundhedsøkonomiske analyser slet ikke tager højde for de samfundsøkonomiske gevinster – og det burde have været adresseret i evalueringen, mener patienternes paraplyorganisation.

Danske Patienter påpeger også, at der kan sættes spørgsmålstegn ved evalueringens konklusion om, at Medicinrådets beslutninger bliver truffet på et uvildigt grundlag – uden hensyntagen til regionerne. Dels erklærer hver tredje adspurgte i evalueringen sig uenig i den påstand, og dels er størstedelen af rådets medlemmer regionale ledere – herunder flere med dagligt budgetansvar.

Ikke egnet til sjældne sygdomme

Danske patienter kritiserer også vurderingen af medicin til sjældne sygdomme.

De kriterier for kategorisering, der jf. metodehåndbøgerne arbejdes efter, er hverken egnet til at vurdere medicin til sjældne sygdomme eller moderne medicin, hedder det i høringssvaret.

"Små studier medfører automatisk stor statistisk usikkerhed, lille klinisk merværdi og dermed lille mulighed for godkendelse. Det er ikke holdbart i en tid, hvor medicin bliver mere og mere målrettet," står der.

Patientforeningen mener, at man bør kigge på muligheden for at indføre mere fleksible prismodeller, især for de små populationer, og anbefaler, at Læge- middelstyrelsen sætter sig i spidsen for et sådant arbejde.

Små/sjældne patientgrupper betyder ofte, at det er vanskeligere eller umuligt at lave videnskabelige undersøgelser af meget høj kvalitet. Det betyder, at evidensens kvalitet af fagudvalg og Medicinråd ofte vurderes som “meget lav” - hvilket påvirker Medicinrådets samlede vurdering.

"Det er vores opfattelse, at der fremover skal lægges mere vægt på punkt-estimatet frem for konfidensintervallerne i kategoriseringerne, så den statistiske usikkerhed, der opstår på baggrund af de små testgrupper, ikke får uforholdsmæssigt stor betydning. Store konfidensintervaller skal selvfølgelig tages i betragtning, men bør ikke være afgørende for kategoriseringen af et lægemiddel. Samtidig mener vi, at det bør indgå i vurderingen, om det i sagens natur er vanskeligt at lave videnskabelige undersøgelser med stor evidens. Det vil forbedre muligheden for at få godkendt lægemidler til små populationer," skriver Danske Patienter.

Det er ikke kun kategoriseringskriterierne, der er problematiske i forhold til de mindre populationer. Flere dele af processen hindrer således ibrugtagning af medicin målrettet små grupper af patienter, mener foreningen. Det handler bl.a. om en tung sagsgang med krav om, at producenten indsamler ”real-world” data over en årrække og krav om publicering, selv om lægemidlet har opnået markedsgodkendelse på særlige vilkår.

Patientrepræsentanter kompenseres ikke

I høringssvaret påpeger Danske Patienter også, at det er uhensigtsmæssigt, at patientrepræsentanterne ikke bliver kompenseret for den tid, de bruger på det vigtige arbejde i Medicinrådets fagudvalg på lige fod med andre grupper. De må ofte bruge deres fridage på at deltage i fagudvalgene, fordi det er svært at dokumentere tabt arbejdsfortjeneste.

Ifølge Danske Patienter er det desuden problematisk, at patientrepræsentanternes rolle bliver beskrevet i evalueringen som ”at bidrage med erfaringer fra egne forløb”. Det er en uambitiøs udlægning af deres vigtige arbejde i Medicinrådets fagudvalg, hvor de bidrager med stor viden om deres sygdom, om den nyeste forskning på området, om behandling og lignende – ligesom de kan trække på deres netværk i patientforeningerne, som sikrer et bredt perspektiv.

Emner: Medicinrådet

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift