Arne Astrup: Appelsinjuice kan halvere risikoen for mild demens

Folk, der drikker appelsinjuice, har lavere risiko for hjernesvækkelse og demens, skriver professor Arne Astrup  i ny klumme.

Et nyt stort studie fra verdens førende ernæringsforskere på Harvard School of Public Health i Boston med professor Walter Willett i spidsen har fundet, at et dagligt glas appelsinjuice om dagen er forbundet med en markant nedsat risiko for demens. Faktisk var det meget mild demens dvs. svækket opfattelsesevne og dårlig hukommelse, som undersøgelsen fokuserede på – noget som de fleste kan finde relevant at finde et middel imod. 

Undersøgelsen er baseret på godt 27.000 mænd, som blev fulgt i 26 år med flere undersøgelser undervejs. Hovedfundet var, at et højt indtag af frugt og grønt var forbundet med en mindre gavnlig virkning, men det mest interessante er, at især appelsinjuice ser ud til at besidde gunstige effekter på hjernens kognitive funktioner.   

For dem, der dagligt drak juice i forhold til dem, der kun sjældent drak juice (mindre end ét glas per måned), var risikoen for mild demens reduceret med 47 procent, dvs. sort set halveret. Selvom det er et såkaldt befolkningsstudie, som ikke kan sige noget endegyldigt om årsag og virkning, så virker det meget sandsynligt, at sammenhængen er virkelig. Appelsinjuice er nemlig en meget koncentreret form af appelsinerne, idet det kræver 10 til 20 appelsiner at fremstille 1 liter juice.

Juice indeholder en række næringsstoffer

Mange tror, at juice ligesom sodavand blot er vand med en masse sukker og så nogle smagsstoffer. Men intet kunne være mere forkert. Appelsinjuice er faktisk spækket med en række vitaminer og mineraler og herudover en række antioxidanter, såkaldte polyfenoler, og det er meget sandsynligt, at det er kombinationen af en række af disse næringsstoffer, som indvirker på hjernens stofskifte, og som er nødvendige at få tilført dagligt for at bevare den optimale funktion. 

Stoffer som calcium, magnesium, kalium, vitamin C og folat kan spille en rolle, men vigtigere er nok indholdet af antioxidanterne hesperetin og naringenin, som er to polyfenoler, som menes at kunne nedsætte aldringseffekten på nervevæv, formentlig ved at opretholde blodgennemstrømningen i kritiske væv. Og et glas juice inderholder rigtig pæne mængder af disse stoffer, og det er vist, at de nemt optages i kroppen.

Juice som kilde til sukker

Mange tror, at frugtjuice indeholder tilsat sukker, men det er ikke rigtigt. I EU er det nemlig forbudt ved lov at tilsætte sukker til frugtjuice. Juice er 100 procent ren frugt- eller grønsagssaft og er aldrig tilsat sukker. Juice har derfor kun et naturligt indhold af sukker fra frugt, ligesom vitaminerne og mineralerne i juice kommer direkte fra den frugt, den er presset af. Et glas appelsinjuice (ca. 150 ml) indeholder derfor kun de naturligt forekommende sukkerarter, der findes i frugten, hvilket er 13,5 gram frugtsukker, svarende til ca. 62 kalorier.

Juice øger ikke diabetes-risiko

Mange har den fejlagtige opfattelse, at sukkerindholdet i juice gør, at juice feder og er med til at give type 2 diabetes. Men sjovt nok giver juice i forhold til sit sukkerindhold kun halvt så stor blodsukkerstigning som druesukker eller hvidt brød, og det passer meget godt med, at befolkningsstudier peger på, at juice ikke øger risikoen for at udvikle type 2 diabetes, men måske ligefrem kan nedsætte risikoen.

Har man allerede udviklet type 2 diabetes, så er det dog en god ide at holde igen med juice-indtagelsen og nøjes med et lille glas hver morgen. Og husk at drik det til et måltid – så mætter det bedre og feder ikke.

Juice tæller med i 6 om dagen

Frugt er et sundt mellemmåltid. Spis gerne forskellige frugter, da de indeholder forskellige vitaminer og mineraler. Frugt indeholder dog en del naturligt sukker, derfor er det en god ide ikke at spise for meget frugt eller at drikke for meget juice. Juice tæller kun for 1 ud af de 6 portioner frugt og grønt om dagen.

Konklusion – alt i alt er der gode grunde til at drikke et glas juice hver dag. Appelsinjuice bidrager med en række vigtige næringsstoffer og har måske lidt anti-aldringsmagi gennem de to antioxidanter hesperetin and naringenin.

Emner: Arne Astrup Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift