Vegetarer og veganere har langt større risiko for knogleskørhed

Kæmpe stor undersøgelse viser, at vegetarer har 25 procent øget risiko for knoglebrud, mens veganerne har ca. 50 procent øget risiko. Det skriver professor Arne Astrup  i ny klumme.

Omend der kun er 2-3 procent af den danske befolkning, som lever rent vegetarisk (intet kød, fjerkræ, fisk eller skalddyr) eller vegansk (heller ingen mejeriprodukter eller æg, altså ren plantebaseret), så er det en voksende andel af befolkningen.

Ligeledes rapporterer yderligere 10 procent af befolkningen, at de spiser overvejende vegetarisk (flexitarer).

Motiverne kan være alt fra dyrevelfærd, klimabelastning, religiøse eller sundshedsbaserede.

Selv om der er god dokumentation for. at et øget indtag af frugt, grønt og bær indebærer en række sundhedsfordele, så er der også god dokumentation for, at de animalske fødevarer bidrager med en række næringsstoffer af afgørende betydning for menneskets sundhed. Så mens der kan være sundhedsfordele ved at reducere f.eks. kødforbruget med 35 procent fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spise flere grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, så er det mere tvivlsomt, om der samlet set er fordele ved at leve som vegetar eller veganer.

Et af de områder, hvor reduktion af de animalske fødevarer kan være et problem er for knoglestyrke og dermed risiko for at udvikle knogleskørhed. Sammen med fysisk aktivitet er kosten af afgørende betydning for opbyggelse af stærke knogler og dermed at være rustet til alderdommen, hvor afkalkning af knoglerne øger risikoen for knoglebrud. Især lårbensbrud og sammenfald i ryggen er hyppige og er forbundet med store lidelser og høj dødelighed. 

Stærke knogler

I kosten er det især calcium, vitamin D og protein, som er vigtige for knoglestyrken. Og protein i animalske fødevarer har den rette aminosyresammensætning for knogleopbygning, mens det kræver blandinger af forskellige vegetabilske proteinkilder at få denne rette sammensætning. Men herudover er vitamin B12, zink, vitamin K og n-3 fedtsyre også af betydning for knoglesundheden. Da især calcium og vitamin D primært findes i henholdsvis mejeriprodukter, fisk og kød, så er det vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt indtag, hvis man udelukker animalske fødevarer helt eller delvist. Det er derfor relevant at undersøge, om vegetarer og veganere kan lide af mangeltilstande, har lavere knoglemineralindhold og har øget risiko for knoglebrud.

Kød eller ej

En række observerende studier har belyst dette spørgsmål i mange forskellige populationer verden over, og de fleste har peget på, at der faktisk er et problem. Men nu er der netop publiceret den hidtil mest omfattende og grundige meta-analyse, som har kvalitetsvurderet og sammenfattet resultaterne af alle tidligere undersøgelse.

20 studier blev inkluderet i analysen omfattende i alt 37.134 personer. Sammenholdt med kødspisere (omnivorer), så fandtes det, at både vegetarer og veganere havde nedsat knoglemineraltæthed i lårbenshalsen og i lænde-ryghvirvlerne, de to mest alvorlige steder i skellettet. Veganere fandtes også at have en højere forekomst af knoglebrud end kødspisere.

Fundene er alle statistisk sikre, men størrelsen af den øgede risiko for knoglebrud afhænger af forskellige undergrupper (kaukasiere vs asiatere, mænd vs kvinder osv.), men i store træk har vegetarer en 25 procent øget risiko for knoglebrud, mens veganerne har en ca. 50 procent øget risiko.

Årsagssammenhæng

Selvom det er et observerende studie, som ikke kan vise kausale sammenhænge (årsagssammenhæng), så er der meget der taler for, at resultaterne er troværdige. Der er gode plausible mekanismer, nemlig at de animalske næringsstoffer, som vegetarer og veganere får mindre af, er essentielle for knoglesundheden, og fundet at risikoen er større for veganere end for vegetarer støtter også troværdigheden.

Konklusionen er, at det ikke indebærer sundhedsfordele for knoglerne at udelukke animalske fødevarer, også selv om det kun er kødet, der skippes. Så det sundeste er blot at spise lidt mindre kød, og erstatte det med protein- og kalkrige vegetabilske fødevarer samt mejeriprodukter. Ønsker man at leve som vegetar eller veganer, bør man sandsynligvis tage kosttilskud med vitamin D, kalcium og protein hele livet igennem for at opnå optimal knoglesundhed.    

Link til meta-analysen

 

LÆS OGSÅ:

 

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>