Arne Astrup: Mild blodtryksforhøjelse hos raske må ikke behandles med medicin

Mild blodtryksforhøjelse hos ellers raske må ikke behandles med medicin, for der er ingen gavn, kun bivirkninger, sygeliggørelse og udgifter, skriver professor Arne Astrup  i ny klumme:

En ny stor engelsk undersøgelse fra forskere i Oxford dokumenterer, at en stor gruppe personer med let forhøjet blodtryk uden kendt hjerte-kar-sygdom nok får sænket blodtrykket med medicin, men derimod ikke opnår færre slagtilfælde eller blodpropper. Faktisk er der overhovedet ingen gevinst på forekomst af hjerte-kar-tilfælde eller dødelighed, men derimod bivirkninger i form af for lavt blodtryk, besvimelser og akut nyreskade. Dertil kommer sygeliggørelse, udgifter til medicin og belastning af sundhedsvæsenet. Personer uden hjerte-kar-sygdom, men med let blodtryksforhøjelse d.v.s. et vedvarende blodtryk på 140-159 mmHg systolisk (det høje) og 90-99 mmHg diastolisk (det lave), bør ikke behandles med medicin, men bør sænke blodtrykket med kostomlægning, motion og evt. vægttab.

En undtagelse kan dog være, hvis man har en række andre risikofaktorer for hjertekarsygdom, som type 2 diabetes, forhøjet kolesterol, storryger etc., hvilket naturligvis er en lægelig opgave at vurdere.

Hvad er årsagen til blodtryksforhøjelse

Som ung lægestuderende lærte jeg om blodtryksforhøjelse, som hed ”essentiel hypertension”. Den fine diagnose dækkede over, at man ikke vidste, hvad årsagen var. I dag er vi heldigvis meget klogere, og blodtryksforhøjelse kan dække over en række forskellige årsager, og det er meget vigtigt at få stillet den rette diagnose og få iværksat behandling.

Men hos hovedparten af de personer, som udvikler let til moderat blodtryksforhøjelse, skyldes tilstanden primært, at de er overvægtige, fysisk inaktive, spiser en forkert kost, og måske er stressede eller sover for lidt. Det betyder også, at for denne gruppe er helbredelsen inden for rækkevidde. Læg livsstilen om, så kan du slippe for medicin og sygdommen. Dybest set bør den gruppe ikke behandles med lægemidler, heller ikke ved højere blodtryk, medmindre det er helt umuligt at lægge livet om.

Mange har gavn af blodtryksmedicin – og mange tager skade

Der er til gengæld enighed om, at medicinen er til gavn for den gruppe af danskere, som i forvejen har hjerte-kar-sygdomme, og for de raske danskere, som har en meget høj risiko for at få blodpropper eller slagtilfælde, hvis de har et meget højt blodtryk og eventuelt andre risikofaktorer. Så denne klumme handler om de formentlig 150.000 raske danskere med kun let forhøjet blodtryk og dermed en tilsvarende lille risiko for at få hjerte-kar-sygdomme, som faktisk er sat i behandling med blodtrykssænkende medicin. De bør stoppe, da de ikke har nogen gavn af medicinen. Grænsen for, hvad der defineret som et for højt blodtryk er blevet sænket for langt ned i forhold til, hvem der har gavn af at tage blodtrykssænkende medicin.

Hvornår er blodtrykket forhøjet og hvornår er det normalt ?

Behandlingen af en sygdom må aldrig være værre end sygdommen. Og spørgsmålet er dybest set, hvornår et blodtryk er normalt, og hvornår det er forhøjet.

Spørgsmålet besvares ofte med befolkningsstudier, hvor man kan undersøge sammenhængen mellem blodtryk og senere opstået hjerte-kar-sygdom blandt mange millioner personer. Sådanne befolkningsstudier tyder nemlig på, at selv et let forhøjet blodtryk er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, især slagtilfælde. Men problemet er, at befolkningsstudier kun kan finde statistiske sammenhænge, men ikke kan udtale sig om, hvorvidt sammenhængene er kausale. Og der er faktisk en væsentlig risiko for, at det ikke er et let forhøjet blodtryk, men andre livsstilsfaktorer hos personerne, som er ansvarlig for deres højere hjerte-kar-risiko.

Så om let forhøjet blodtryk hos ellers raske personer vitterligt øger forekomsten af hjerte-kar-sygdom, og derfor bør behandles, kan kun afgøres af store lodtræknings-undersøgelser hvor blodtrykssænkende behandling sammenlignes med placebo. Det kan være svært at gennemføre, da de studier kræver titusinder af personer, som behandles i rigtig mange år, og dem er der stort set ingen af for ellers raske med lav risiko for hjerte-kar-sygdom.

Ingen gavn – kun skade

Flere end 150.000 danskere tager blodtrykssænkende medicin, selvom de ikke har haft en hjerte-kar-sygdom og kun har et lettere forhøjet blodtryk, og den engelske undersøgelse støtter, at de bør holde op. Det engelske studie er også et slags befolkningsundersøgelse, kaldet et registerstudie, hvor 19.143 personer med mild blodtryksforhøjelse, men uden kendt hjerte-kar-sygdom blev matchet med 10.705 tilsvarende ubehandlede personer. Efter 5,8 år var der ikke nogen lavere forekomst af hjertekarsygdom eller dødelighed hos de behandlede, hvorimod at de havde en øget forekomst af bivirkninger i form af for lavt blodtryk (1 ud 41 behandlede over 10 års behandling), besvimelse (1 ud af 35 behandlede), mineralforstyrrelser i blodet (1 ud af 111), og akut nyreskade (1 ud af 91).

Selvom bivirkninger var relativt sjældne, så var de alle overflødige, da ingen fik gavn af behandlingen.

Konklusion

Det engelske studie står slet ikke alene med dette budskab, så personer uden hjerte-kar-sygdom, men med let blodtryksforhøjelse d.v.s. et vedvarende blodtryk på 140-159 mmHg systolisk (det høje) og 90-99 mmHg diastolisk (det lave), bør ikke behandles med medicin, men bør sænke blodtrykket med kostomlægning, motion og evt vægttab. Det er værd at bemærke, at behandlingen kun i meget begrænset omfang bør bestå i ”at spare på saltet” – det er kun personer med meget højt saltindtag (måske 5 procent.).

Se tidligere klumme om salt.

Så det bør tages med i kommende anbefalinger, at denne gruppe med let forhøjet blodtryk kun bør behandles med kost og motion. Fremtiden vil så vise, og de i virkeligheden har et helt normalt blodtryk, og at det blot er os der har sat grænsen for et ”normalt blodtryk” for lavt.

Undersøgelsen: Sheppard JP, Stevens S, Stevens R, Martin U, Mant J, Hobbs FDR, McManus RJ. Benefits and Harms of Antihypertensive Treatment in Low-Risk Patients With Mild Hypertension. JAMA Intern Med. 2018 Oct 29.

 

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift