Tilslutningen til influenzavaccination er geografisk skæv

Det er især ældre borgere som bor i og tæt på de større byer, der vaccineres mod influenza. Det viser en analyse af tilslutningen til influenzavaccination i landets kommuner, som Statens Serum Institut (SSI) har udført.

Vaccinationstilslutningen var særlig høj i flere af de nordsjællandske kommuner. Her havde Allerød, Gentofte, Hørsholm og Rudersdal i 2017/2018-sæsonenen en tilslutning på 58 procent. Andre kommuner i hovedstadsområdet lå også højt i vaccinationstilslutning.

I flere kommuner udenfor hovedstadsområdet sås også en høj vaccinationstilslutning. Aarhus havde en tilslutning på 55 procentog Odense en tilslutning på 54 procent. Samsø kommune havde også en høj tilslutning på 56 procent.

Der var ifølge SSI’s tal derimod en lavere tilslutning til influenzavaccination i mange kommuner udenfor de større byområder, i flere kommuner endda betydeligt under landsgennemsnittet. Særlig lav tilslutning sås i kommunerne Morsø (43 procent), Thisted (43 procent) og Hjørring (44 procent) i landsdelen Nordjylland, kommunerne Skive (44 procent) og Holstebro (44 procent) i Vestjylland, kommunerne Hedensted (45 procent), Tønder (45 procent) og Vejen (45 procent) i landsdelen Sydjylland, og kommunerne Guldborgsund (45 procent) og Vordingborg (45 procent) i Vest- og Sydsjælland.

”De nye tal stemmer overens med det billede, som vi så i 2016/2017-sæsonen. Mange kommuner har haft en vis fremgang i vaccinationstilslutning, men der er en stor geografisk skævhed kommunerne imellem. Der er generelt flere ældre borgere i og omkring de større byer, som bliver vaccineret, end i resten af landet”, siger Lasse Vestergaard, afdelingslæge ved SSI til instituttets hjemmeside.

”Denne geografiske skævhed kan skyldes mange forskellige faktorer. Der kan for eksempel være forskel på, hvor alvorligt man opfatter influenza. Derudover kan der være kommunale forskelle i adgangen til vaccinationstilbud, forskelle i andelen af erhvervsaktive borgere, samt underliggende sociale forskelle”, siger Lasse Vestergaard.

Om influenzavaccination

Den nye influenzasæson er netop begyndt. Ældre personer på 65 år og derover er generelt i højere risiko for at udvikle alvorlig sygdom, hvis de smittes med influenza. Vaccination mod influenza forud for influenzasæsonens start nedsætter denne risiko. Derfor tilbydes i Danmark gratis influenzavaccination til alle ældre personer, samt til andre risikogrupper.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at mindst 75 procent af alle over 65 år bliver vaccineret mod influenza forud for den årlige sæson. Danmark halter dog stadig noget efter dette mål. Ser man på influenzasæsonen 2017/2018 var det samlet set kun 50 procent af de ældre på 65 år eller derover, der blev vaccineret. Dette er dog en anelse højere end i 2016/2017, hvor 47procent af de ældre borgere blev vaccine

Emner: influenza vaccination

Del artiklen med dine venner