”Folk tror, det går over, mener de bare er trætte osv. De ringer måske til en pårørende – men hvis den pårørende bor langt væk, kan denne ikke komme til stede og ikke se, at der er noget galt,” siger Grethe Andersen, ”men man kan spørge personen, om han kan knytte sin hånd, løfte armen, er blind på et ene øje eller spørge, hvad dag det er. Og så straks ringe 112, hvis der er mistanke om et ministroke.”

Slagtilfælde kommer ud af det blå

Kender du tegnene på et slagtilfælde (stroke og et ministroke)? Og hvad gør du, hvis ser en person få slagtilfælde? Læs overlæge Grethe Andersens gode råd. Hendes afdeling behandler 1600 patienter med slagtilfælde hvert år.

Pludselig fungerer halvdelen af kroppen ikke. Munden hænger i den ene side, armen vil ikke lystre, du vrøvler og kan ikke finde de rette ord. Du prøver måske at ringe 112, men kan ikke forklare, hvad der er galt, ud over at du har det rigtig skidt.

Du har fået et slagtilfælde (stroke), som oftest er en blodprop i hjernen, i langt færre tilfælde en hjerneblødning, men symptomerne er de samme.

Stroke, der også kaldes apopleksi eller slagtilfælde, er livstruende. Men hvis vi alle kendte mere til symptomerne og var bevidste om, at det ikke kan gå stærkt nok med at ringe 112, ville en del mennesker iblandt os kunne få reddet liv og førlighed.

”Mange mennesker kender ikke symptomerne på stroke. Det er jo ikke som et hjerteanfald med smerter,” fortæller Grethe Andersen, der er overlæge, dr. med på Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Hun har beskæftiget sig med stroke det meste af sit faglige liv, og hendes afdeling behandler 1600 patienter med stroke hvert år.

Ekstremt tidspres

Blandt symptomener er, at munden hænger i den ene side, pludselige lammelser i en arm eller et ben, nedsat følelse i en arm eller et ben, svimmelhed, pludselig blindhed på det ene øje, at man ’vrøvler’ og er ude af stand til at finde de rette ord.

Det skyldes, at dele af hjernen er holdt op med at fungere. Ved en blodprop dør hjernevævet i det pågældende område, fordi det ikke får tilført ilt og næringsstoffer:

”Tidspresset er ekstremt, for mens hjertet kan undvære blod op til 12 timer, har neuronerne kun tre minutter, hvis blodforsyningen stopper fuldstændigt,” siger Grethe Andersen.

Ved en hjerneblødning, som udgør 15 pct. af tilfældene, er der gået hul på en blodåre i hjernen, og der dannes en blodansamling i vævet, der presser på hjernen og slår hjernecellerne ihjel.

Megaproblem

En stroke kan ske hvor som helst: i hjemmet, på arbejde, på restaurant, på gaden og når man sover:

”Et stroke kommer uden forvarsel ud af det blå, man er vågen, men halvdelen af kroppen fungerer pludselig ikke. Patienten er halvsidigt lammet og afhængig af, at der er nogen, der kan ringe efter hjælp. Hun kan slet ikke tænke på at ringe 112, og får hun fat i akutsystemet, kan hun måske kun sige, at der er noget rivende galt, men kan ikke beskrive sine symptomer,” siger Grethe Andersen.

”Det er et megaproblem, for den, der sidder ved telefonen, kan ikke se en lammet arm, eller at munden hænger og kan ikke få noget forståeligt ud af opkaldet. Derfor skal omgivelserne træde til lige som ved hjertestop og ikke vente med at tilkalde hjælp,” siger hun.

Grethe Andersen understreger igen og igen, at tiden er den afgørende faktor. Får patienten ikke behandling, der opløser blodproppen, kaldet trombolyse, inden for de første 4,5 timer, kan hun risikere at få svære senfølger.

”Hvis en person falder om på gaden, så spørg om hun er vågen. De fleste med stroke vil grynte, eller kigge på én, så man kan se, at de er vågne og trækker vejret normalt,” siger hun.

Førstehjælp ved stroke består i straks at ringe 112 og give de folk, der sidder ved telefonen de vigtige oplysninger:

”Se på patienten og spørg, om hun vågen, om hun kan sige en sætning eller svare på, hvor gammel hun er. Det skal være spørgsmål, der ikke kræver ja eller nej, for så bliver man snydt. Ofte kan hun ikke sige en sætning. Man kan også prøve at holde en arm op og se, om den falder slapt ned,” siger Grethe Andersen.

Ministrokes er også farlige

De såkaldte ministrokes er også tegn på blodprop i hjernen. De er farlige, fordi de kan være et forvarsel om, at et større er på vej. Men ved et ministroke er folk ikke så tilbøjelige til at ringe 112:

”Folk tror, det går over, mener de bare er trætte osv. De ringer måske til en pårørende – men hvis den pårørende bor langt væk, kan denne ikke komme til stede og ikke se, at der er noget galt,” siger Grethe Andersen, ”men man kan spørge personen, om han kan knytte sin hånd, løfte armen, er blind på et ene øje eller spørge, hvad dag det er. Og så straks ringe 112, hvis der er mistanke om et ministroke.”

”Når patienten kommer ind på hospitalet, vurderer vi risikoen for en ny episode. Omkring 10 pct. får et større stroke inden for tre måneder. Men vi ved, hvordan vi skal finde alle de ting, der fortæller, om et nyt stroke ved hjælp af skanning, ultralyd af halsens blodårer, hjertekardiogram og måling af blodtryk.”

Et særligt problem opstår, når symptomerne opstår under søvn, og man ikke kender starttidspunktet. Men lægerne kan ved en MR-skanning afgøre, om symptomerne har fundet sted for mere end tre timer siden, og om patienten dermed kan få glæde af behandling.

Overlæge Grethe Andersen siger, at knap 50 procent. af personer med et stroke i Region Midtjylland kommer ind på hendes afdeling og får vurdering inden for 4,5 timer. Men at det også betyder, at de ikke fange de 50 procent, der kommer for sent. Hun mener, at der er stærkt brug for oplysning i befolkningen.

 

 

 

 

Fakta om stroke:

  • Stroke rammer omkring 12.500 danskere hvert år.
  • Yderligere ca. 4000 får et ’ministroke’, der også hedder TIA.
  • Stroke skyldes overvejende en blodprop i hjernen. Men hos 15 pct. er årsagen hjerneblødning.
  • Stroke rammer hver 8. dansker over 60 år
  • Halvdelen af de, der får stroke, har varige mén
  • Stroke er den største årsag til erhvervet hjerneskade hos voksne i den danske befolkning.
  • 000 danskere lever med diagnosen stroke
  • Stroke er den tredje hyppigste dødsårsag i Danmark. Mellem 30 og 40 pct. af patienterne dør inden for det første år.
  • Ti pct. af de personer, der får et ministroke, TIA, får et større stroke inden for de næste tre måneder
  • Stroke anslås at koste omkring 2,7 mia. kr. om året i direkte sundhedsomkostninger
  • Stroke kaldes også apopleksi eller slagtilfælde
  • TIA står for Transient Ischemic 

 

Fakta: Risikofaktorer for stroke

  • Tidligere ’ministroke’ (TIA)
  • Højt blodtryk
  • Diabetes
  • Rygning
  • Forhøjet kolesterol
  • Overvægt
  • Usund kost
  • Mangel på motion

 

 

Her kan du læse mere om stroke og hjernen, samt få rådgivning og støtte:

www.hjernesagen.dk

www.hjerneskadet.dk

www.hjerteforeningen.dk

www.hjernenifokus.dk

www.hjerneskadekurser.dk

 

Emner: blodprop stroke hjerneblødning

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift