Vægttab giver god effekt på søvnapnø

Nye søvnundersøgelser af patienter, tilknyttet Dansk Center for Søvnmedicin, viser, at vægttab betyder færre apnøer. Hos nogle forsvinder apnøerne helt.

Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet Glostrup Hospital har siden 2011 tilbudt patienter med søvnapnø og forhøjet BMI, at de efter et vægttab på over ti kilo kan få en fornyet søvnundersøgelse. Den allerførste registrering af, hvad vægttab betyder for søvnapnø hos ni patienter, viser, at alle deltagere har et markant fald i AHI (Apnø-Hypapnø-Indeks), og hos nogle forsvinder søvnapnøen helt.

Vink med en vognstang

Selvom målinger af 31 patienter, som databasen på nuværende tidspunkt indeholder, ikke udgør et statistisk materiale, er det, som sygeplejerske Marianne Borch udtrykker det, et vink med en vognstang.

”Vi skal samle flere resultater. Men mønsteret er det samme hos alle de patienter, vi indtil nu har målt på. Efter vægttab er der entydigt færre eller ingen søvnapnøer,” siger hun.

Fokus på vægten

Som antallet af overvægtige stiger over hele verden, stiger også forekomsten af søvnapnø. Både erfaringerne fra Glostrup og internationale undersøgelser peger på vægttab som en løsning for rigtigt mange mennesker, der lider af søvnapnø. På Dansk Center for Søvnmedicin gør man derfor også meget ud af at fortælle om sammenhængen mellem vægt og søvnapnø.

”Vi er meget opmærksomme på at tale med patienterne om vægten,” siger Marianne Borch.

”Men selve søvnapnøen kan forhindre vægttab. Når ilttilførslen falder mange gange i løbet af natten, fordi man holder op med at trække vejret, så er man træt om dagen. Der er intet overskud til at motionere, og det eneste, man har behov for efter en arbejdsdag, er at ligge på sofaen. For nogle mennesker kan det betyde, at de kommer i behandling først, så de kan mobilisere det overskud, et vægttab kræver.”

Fald i søvnapnøer motiverer til vægttab

Vægttabet giver patienter med søvnapnø flere muligheder for at leve sundere. Og det er også Marianne Borchs erfaring, at faldet i søvnapnøer er meget motiverende for at lægge livsstilen om.

”Når søvnapnøerne falder i antal eller helt forsvinder, bliver man friskere, og det bliver mere overskueligt at træne og beskæftige sig med kostændringer,” siger hun.

Det er dog ikke alle med søvnapnø og et forhøjet BMI, der kan tabe sig ved egen hjælp og på den måde slippe af med søvnapnøen. De stærkt overvægtige kan have brug for invasive indgreb for at slippe af med overvægten og dermed den søvnapnø, der bidrager til en øget risiko for at udvikle en lang række livsstilssygdomme.

”Søvnapnø er en risikofaktor for hjertekarsygdomme, diabetes etc., Og de patienter, der er kraftigt overvægtige, bliver henvist til gastic bypass,” siger Marianne Borch,

 

 

 

Diagrammet viser antallet af vejrtrækningspauser i timen (AHI) i forhold til vægtabet.

Emner: overvægt søvnproblemer søvnapnø apnø apnoe

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift