Patienter vildledes af videnskabelige budskaber, der oversælges

Vi skal være meget varsomme med at oversætte statistiske sammenhænge fra befolkningsstudier, såkaldte associationer, til anbefalinger, skriver professor Arne Astrup i sin klumme.

Husker du dengang, hvor kosttilskud med beta-karoten kunne beskytte mod lungekræft, hvor kosttilskud med selen kunne beskytte mod tarmkræft, og hvor hormoner efter overgangsalderen nedsatte risikoen for hjerte-karsygdom?

Fælles for anbefalingerne var, at de viste sig at være forkerte, men også at de faktisk havde den stik modsatte virkning: Beta-karoten øger risikoen for lungekræft hos rygere, og selen nedsætter ikke, men øger risikoen for kræftformer. Og hormoner i overgangsalderen nedsætter ikke forekomsten af hjertekarsygdom, men kan øge risikoen for blodpropper i benene.

Denne type eksempler fra befolkningsstudier, også kaldet observerende studier, har lært os, at vi skal være meget varsomme med at oversætte statistiske sammenhænge fra befolkningsstudier, såkaldte associationer, til anbefalinger. For at være sikker på, at der eksisterer en kausal sammenhæng, kræves der verificering i klinisk kontrollerede, randomiserede studier, såkaldte lodtrækningsstudier.

Den vanskelige kunst at formidle sundhedsvidenskab

Der er stigende fokus på at kommunikere de korrekte budskaber fra videnskabelige undersøgelser til kolleger og medier. Dette er især vigtigt, når konklusioner har konsekvenser for forebyggelse og behandling af sygdomme og kan føre til øjeblikkelige ændringer i adfærd eller klinisk praksis. Vildledende meddelelser til offentligheden skyldes både forskere, journalister, og redaktører, der fortolker videnskabelige artikler forkert.

En hyppig bekymring er uhensigtsmæssig brug af sprog, der signalerer årsagssammenhæng i observationsstudier. Inden for fedme- og ernæringsforskning fandt en undersøgelse, at ud af 525 artikler, havde 31 procent fejlagtigt anvendt kausal sprog. Fænomenet findes også i fine tidsskrifter som the Lancet, der for nyligt publicerede resultaterne fra et befolkningsstudie med titlen "Virkning af ​​fysisk aktivitet på dødelighed og hjerte-kar-sygdomme hos 130.000 mennesker ......" og den medfølgende redaktionelle leder "Fysisk aktivitet reducerer dødelighed og hjertesygdomsrisici". Mens man ikke kan betvivle, at den samlede videnskabelige dokumentation understøtter konklusionerne, så er det en klar overfortolkning af det konkrete studie at anvende ord som ”virkning” og ”reducerer”.

Nye retningslinjer skal forebygge overdrivelser

Men nu har internationale hjertemedicinske tidsskrifter udarbejdet retningslinjer, som skal forebygge, at der i de videnskabelige artikler optræder ”kausal” sprogbrug, som kunne forlede læsere og medier til at tro, at der er tale om fund, som umiddelbart kan anvendes af borgere og patienter. Disse regler bør nærstuderes af såvel forskere som formidlere og kan bruges inden for alle områder. For selv medier, som burde have særlig indsigt i problematikken, bruger ofte overskrifter, som signalerer kausalitet, når de rapporterer resultater af observerende studier. På Videnskab.dk’s hjemmeside tog det få minutter at finde talrige eksempler på misvisende overskrifter: ”15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre”, ”Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død”, ”Et par kopper kaffe om dagen nedsætter risikoen for selvmord”og “Ny rapport: Slankekuren slår ihjel”, hvor fælles for de studier, der omtales er, at de er observationelle og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget om kausalitet.

I henhold til de nye guidelines, så burde artiklen om ”kaffe og selvmord” på Videnskab.dk få en mere korrekt overskrift som: ”Personer der drikker et par kopper kaffe om dagen har lavere risiko for selvmord” eller ”Kaffedrikning er forbundet med færre selvmord i befolkningsstudie”.

De nævnte eksempler handler alle om videnskabelige fund, hvor der fejlagtigt gives det indtryk, at de umiddelbart kunne omsættes til råd, der forebygger eller behandler sygdomstilstande eller på anden måde kunne få personer til at ændre adfærd.

Brug af risikomarkører i diagnostik og præcisionsmedicin

Som sagt handler det om, hvorvidt en identificeret faktor er kausalt forbundet med sygdomstilstanden eller mortalitet, altså er en ”aktør”, ikke blot en ”markør”, som også betegnes en risikofaktor. Men markører for sygdom anvendes i voksende grad til tidlig diagnostik af sygdomme (f.eks. cancer), og behandlingsmarkører anvendes i voksende grad til at vurdere, om en patient reagerer på en specifik behandling (”præcisionsmedicin”), og i disse tilfælde behøver markøren ikke nødvendigvis at være ”aktør”, altså sygdomsforvolderen. Visse tumorceller producerer stoffer, der på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet kan detekteres i blodet, og som både kan anvendes til at diagnosticere sygdommen, men også til at monitorere behandlingseffekt. Andre tumor-produkter kan afgøre, hvilken medicinsk behandling der er effektiv, og hvilken der ikke virker, og dermed forbedre behandlingen. I disse tilfælde er tumor-produkterne ikke nødvendigvis aktører, men markører.  Sådanne markører er også under udvikling inden for en lang række andre sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, leddegigt, Alzheimers sygdom og fedme.

Tarmbakterier har betydning for om overvægtige taber sig på en fiber-rig kost 

Jeg har selv været i et forskningssamarbejde, der i to uafhængige studier har påvist, at overvægtige personer, der sættes til at spise en sund kost med flere kostfibre fra kornprodukter, grønsager, frugt og bær taber sig rigtig meget, hvis deres tarmflora har et særlig højt indhold af bakteriearten Prevotella og lavt indhold af Bacteroides, altså højt forhold mellem Prevotella og Bacteroides, hvorimod overvægtige med lavt forhold stort set ikke taber sig på en fiberrig kost.

Det er tænkeligt, men ikke sikkert, at det er Prevotella-bakterierne, som er særligt gode til at fordøje kostfibre og danner visse stoffer, som optages i kroppen, og som virker mættende og slankende. Men selvom bakterieforholdet ikke nødvendigvis er årsag til reaktionen på kostfibre, men blot en markør, kan en måling af forholdet i en afføringsprøve alligevel kunne anvendes til at afgøre, hvilken behandling der er den optimale for den enkelte overvægtige person. Testen mangler dog endnu en del forskning, før den kan anvendes klinisk. Dette er altså et eksempel på en markør, som kan få klinisk anvendelse, selvom den ikke nødvendigvis er kausalt forbundet med vægttabet.

Formidling af sundhedsstof kan være vanskeligt, men med nye guidelines og lidt omtanke skulle det være muligt.

Artikel med fuld referenceliste kan findes her på http://arneastrup.dk

 

 

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>