Arne Astrup: Er det slut med at spare på saltet?
Professor Arne Astrup sætter i sin klumme på Propatienter fokus på sundhed og ernæring. I denne klumme fortæller han, at mennesker med normalt blodtryk ikke skal være så bange for at få salt. Faktisk kan for lidt salt være farligt.
Mennesket kan spise mellem 1 og 40 g salt i døgnet, men de fleste spiser kun mellem 6 og 12 gram om dagen. Sundhedsmyndigheder anbefaler imidlertid at vi sparer på saltet og holder vores forbrug under 6 g om dagen. Årsagen er, at det gennem mange år har været antaget, at der er en sammenhæng mellem saltindtagelse og forhøjet blodtryk og det faktum, at blodtrykforhøjelse øger risikoen for slagtilfælde.
Gennem de senere år har en række nye studier, publiceret i verdens bedste lægevidenskabelige tidsskrifter, sat spørgsmålstegn ved, om rådet bør gælde alle. De fleste af de studier, som finder en sammenhæng mellem salt og blodtryk er fundet i grupper af personer med forhøjet blodtryk. Blandt personer med blodtryksforhøjelser ændres det systolisk blodtryk dog kun 2.2 mmHg per 6 g ændring i saltindtag. Men hos personer med normalt blodtryk kan der slet ikke findes nogen sammenhæng mellem saltindtag og blodtryk, hvilket understøtter at nyrerne hos raske har det fint med at udskille det salt, vi ikke har brug for i kroppen.
Mere alvorligt er det, at en række nyere befolkningsundersøgelser viser, at saltindtagelse under 6 g/døgn er associeret med øget dødelighed.
Manglen på positiv effekt af saltreduktion hos raske er i overensstemmelse med en lang række randomiserede undersøgelser, der viser, at raske med normalt blodtryk ikke har effekt på blodtrykket af saltreduktion. I populationsstudier og i en meta-analyse er det påvist, at sammenhængen mellem saltindtag og dødelighed hos personer med blodtryksforhøjelse er U-formet, hvor bunden af kurven svarer til 6-12 g saltindtag om dagen. Når saltindtagelsen falder under 6 g begynder de saltbevarende hormoner at stige, ligesom stresshormonerne adrenalin og noradrenalin også stiger, hvilket bevirker, at blodkolesterol og hjertefrekvensen også stiger. Måske er der en god og sund grund til, at stort set alle verdens befolkningers saltindtag ligger i et lavt, snævert interval lige over den grænse (ca. 6 g salt/døgn) hvor fysiologien protesterer.
Så konklusionen er, at for personer med normalt blodtryk er der ingen grund til at tænke på at spare på saltet – moderation er dog altid godt, men de bizarre kostråd, hvor man ikke må putte salt i pasta- eller kartoffelvandet hører fortiden til. For personer med forhøjet blodtryk bør man ikke komme over 12 gram om dagen – det svarer til ca 5 procent af alle personer, der ligger deroppe.
Hvis man ønsker at sænke sit blodtryk uden medicin, hvilken formentlig hovedparten af personer med blodtryksforhøjelse kunne gøre, så skal man øge sit indtag af de blodtrykssænkende mineraler kalium, magnesium og kalcium – og det gøres meget nemt ved at spise flere grønsager, frugt, bær, og mejeriprodukter – et glas juice og mælk kan også give et bidrag. Og så tabe sig, hvis man er overvægtig. Hvert kg., man taber, giver et fald i blodtrykket på 1 mmHg. Og motion er rigtig godt til at sænke blodtryk. Så et lille vægttab, ændret kost og daglig motion er ligeså effektivt som 1-2 blodtryksnedsættende medikamenter – og har stort set ingen bivirkninger.
Indlæg fra Fødevarestyrelsen
Kære Propatienter og jeres læsere
Salt og saltindtag er en vigtig diskussion, og vi synes Arne Astrups pointer fortjener et modspil fra os. Først og fremmest er der bred, international konsensus om, at reducere saltindtaget: http://www.who.
Og eftersom forhøjet blodtryk rammer rigtig mange danskere, er saltindtag en vigtig faktor at tage med. I modsætning til hvad Astrup påpeger, viser studier, at en fjerdedel af danskerne spiser mere end 11-12 gram salt pr. dag. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man er bevidst omkring saltindholdet i de fødevarer man køber, og går efter Nøglehulsmærket, der bla. har krav til saltindhold.
For den interesserede, kan vi henvise til denne:
http://altomkost.dk/…/Effekt_
Vi er glade for, og meget enige i, Astrups pointe om at variation er godt, og måske nok det vigtigste kostråd.”
Venlig hilsen
Else Molander
Enhedschef for Sund mad og Kommunikation
Miljø- og Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
______________________________
Svar fra Arne Astrup:
Fødevarestyrelsen har misforstået tallene for, hvem der skal spare på saltet
Jeg er glad for, at Else Molander rejser denne kritik, da det giver mig anledning til at uddybe den del af de videnskabelige fakta, som Fødevarestyrelsen har misforstået.
Fødevarestyrelsen påpeger, at at 25 % af danskerne spiser for meget salt, altså mere end de 11-12 gram om dagen. Men en vigtig del af pointen i mit indlæg er, at de nye, og meget store studier klart viser, at saltindtaget, selv et højt indtag, ikke har nogen sammenhæng med dødelighed og sygdom hos personer med normalt blodtryk, men udelukkende har betydning for dem med forhøjet blodtryk.
Hjerteforeningen har fundet at "kun" 20% af danskerne har forhøjet blodtryk. Så i store træk er det kun de 20 % af de 25 %, som skal reducere indtaget af salt, og det giver så 5% af befolkningen. Spørgsmålet er om man skal påtvinge 95 % af befolkningen et askese-råd, som de ikke har gavn af, og hvor en del af dem med sikkerhed vil komme ned i et lavt indtag af salt, som øger deres dødelighed (for kurven er U-formet). Om det så er 5 % eller 25 % af dem med blodtryksforhøjelse, der kunne skrue ned for saltet er måske ikke så væsentligt, og det burde være en sag mellem den enkelte person med blodtryksforhøjelse og deres læge/diætist.
Der er nemlig en række andre, langt mere attraktive metoder til at sænke blodtrykket uden medicin, og uden askese og bivirkninger. Læs mere på min Blog http://arneastrup.dk/?p=177