Arne Astrup i ny klumme: Risiko for uheld under ramadan

Professor Arne Astrup, som leder Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, sætter i ny klumme på Propatienter fokus på sundhed og ernæring. I sin første klumme fortæller han om, hvordan han pludselig skulle levere dokumentation for integrationsminister Inger Støjberg, da hun i maj var fremme og sige, at hun anbefalede muslimer at holde ferie i ramadanmåneden.

For 10 år siden besvarede jeg en ugebladsbrevkasse et spørgsmål om risiko for trafikuheld under Ramadan og advarede især diabetikere om risiko for at få for lavt blodsukker under faste.

Mit indlæg havnede også på Københavns Universitets hjemmeside for ernæring og sundhed. Her levede det en tilbagetrukket tilværelse, indtil at integrationsminister Inger Støjberg  anbefalede, at muslimer burde tage ferie under Ramadanen, da fasten kunne være problematisk for at passe et arbejde.  

Da ministeren blev anmodet om dokumentation for sine påstande, henviste hun til mit indlæg. Jeg fik pludselig travlt med at dokumentere mine påstande overfor en række medier, herunder DR’s Detektor. Jeg blev også indirekte udfordret af forskerkolleger, som så det som en anledning til at udfordre Inger Støjberg.

Kernen i mit indlæg var, at jeg skrev, at "udenlandske undersøgelser viser, at der er flere trafikuheld under ramadanen".  Nu er jeg jo ikke trafikforsker, men har forstand på hvordan faste, dehydrering og mangel på søvn påvirker kroppens præstationsevne, ligesom jeg på Institut for Idræt og Ernæring kan trække på en række eksperter.

Hvorfor kan 18 timers faste uden mad og væske være et problem?

”Uden mad og drikke duer helten ikke” kan vi ikke komme udenom, og for nogle personer kan det indebære en øget risiko for uheld i trafikken, hvis man mangler søvn, mad og drikke i 16-18 timer på vores himmelstrøg.  Dagen er typisk tre-fire timer længere i København end i Kairo om sommeren.

Der eksisterer en række studier fra muslimske lande, hvoraf tre viser en stigning i antallet af trafikuheld under ramadanen og ét så ingen ændring i antallet af uheld. Især gående og motorcyklister var mere udsatte under ramadanen.

En forskerkritiker mente dog, at trafikuheldene ikke nødvendigvis behøver have noget med fasten at gøre. ”Der sker så store adfærdsændringer, at det kan være svært at sammenligne.

Der er stor forskel på, om man undersøger samfund, hvor meget store dele af befolkningen faster, eller steder som Danmark, hvor kun en relativt lille andel af befolkningen deltager i fasten.”

Det er naturligvis korrekt, men der eksisterer også et studie fra England, der viser, at andelen af muslimer, der indlægges på St. Mary's Hospital i London voksede med 80 procent under ramadanen, mens der ikke var nogen stigning blandt ikke-muslimer.

Gode råd for at forebygge uheld

Men hvad siger man i de muslimske lande? De må jo have ekspertise. Der eksisterer faktisk officielle hjemmesider om trafiksikkerhed i De Forende Arabiske Emirater, hvor der står, at fasten kan påvirke kroppen: ”Den særlige livsstil i forbindelse med ramadanen indvirker på kroppen – særligt i år, hvor ramadanen falder sammen med det varme sommervejr. Faste kan medføre dehydrering og lavt blodsukker, og det kan påvirke agtpågivenhed, koncentration, syns- og reaktionsevne. Ud over fasten kan de ofte usædvanlige og uregelmæssige måltider og søvnmønstre forårsage træthed, udmattelse, utålmodighed og uopmærksomhed.” 

Man skal være opmærksom på, at Islam undtager børn, gamle, gravide og syge fra at deltage i Ramadanen, og så vidt jeg er orienteret, så giver de fleste imamer råd om, at man naturligvis skal drikke væske og spise, hvis man er ved at blive utilpas. Til gengæld er der rapporter om, at nogle danske muslimer med diabetes alligevel følger fasten under ramadanen og ikke konsulterer deres læge for at justere medicinen. Så der er er grund til at anerkende, at faste, mangel på søvn, og især mangel på væske i 16-18 timer på varme dage, som vi havde i maj måned, naturligvis kan indebære en risiko, hvis man fører et køretøj eller betjener maskiner.    

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>