For Mark Schou har det været ren optur at blive nyretransplanteret, fortæller han. - Privatfoto

For Mark har det været ’ren optur’ at få sin brors nyre

”Egentlig er det bare det, at jeg skal tage min medicin morgen og aften, der får mig til at huske, at jeg er transplanteret.” Sådan siger 47-årige Mark Schou, der har været nyretransplanteret i fire år.

At han var syg, fandt han ud af ved et tilfælde.

”I 2002 fik jeg og familien mulighed for at flytte til Saudi Arabien, hvor jeg kunne arbejde. For at komme ind i landet skulle man gennemgå en almindelig helbredstest. Og her viste det sig, at jeg havde en nyresygdom, formodentlig medfødt,” siger Mark Schou, der ikke i begyndelsen var særligt alarmeret.

”Jeg fik den opfattelse, at jeg bare skulle spise en daglig pille og så var der ikke umiddelbare problemer,” siger han.

Men sygdommen udviklede sig, og Mark Schou havde kontakt med ’en masse forskellige læger’.

”Da jeg blev tilknyttet en fast læge på Skejby, som var god til at tale ud af posen, gik det op for mig, at jeg i første omgang måtte overveje kostændringer, at jeg skulle have en anden medicin, og at jeg i sidste ende måtte se i øjnene, at jeg skulle transplanteres,” fortæller han.

Nyrefunktionen blev gradvist dårligere, og til sidst endte han kortvarigt i dialyse, inden hans bror blev godkendt som egnet donor.

”Og med min bror var der tale om et 100 procents match. Lægerne sagde, min nye nyre næsten begyndte at virke, før de havde fået syet mig sammen igen,” siger Mark Schou og svarer på, om han fik det bedre efter operationen udbryder:

”Ja, er du gal. For mig har det været ren optur. Inden operationen var jeg i konstant underskud. Jeg måtte hele tiden sove, og jeg skulle virkelig passe på mig selv for også at kunne være lidt for familien. Umiddelbart efter operationen havde jeg det fysisk som om, at nogen havde taget låget af. Jeg kunne meget hurtigt mærke, at alt overskuddet kom tilbage til mig,” siger han.

”Mit liv i dag kan slet ikke sammenlignes med, hvordan jeg havde det før operationen. Jeg vil nok ikke gå til boksning, men jeg kan spille badminton for fuld kraft. Jeg føler mig godt tilpas. Kun når jeg skal tage min medicin, husker jeg på, at jeg er syg,” siger Mark Schou, der har en alarm på sin mobil, som husker ham på at tage medicinen morgen og aften.

I en undersøgelse foretaget af researchfirmaet Maple for medicinalvirksomheden Astellas fremgår det bl.a., at mange transplanterede f.eks. er bange for at rejse udenlands.

”Jeg rejser rigtig meget med mit arbejde, og der har jeg to gange medicin med: En portion til håndbagagen og en til den bagage, jeg lægger ud i lastrummet. Så ja, på den måde tænker jeg jo på det,” siger Mark Schou, der umiddelbart efter operationen blev frarådet af sin læge at udleve drømmen om igen at flytte familien til udlandet en periode. Eller rettere, lægen frarådede det de første to-tre år, men derefter kunne man godt tænke sig, at det var muligt efter grundig undersøgelse og efterfølgende evaluering.

”Till daglig bekymrer jeg mig faktisk ikke, jeg tænker ikke på risikoen for, at min krop skal afstøde kroppen. Jeg har tre børn, og jeg går ikke og er bange for, at de skal miste deres far. Jeg har forstået, at en transplanteret nyre i gennemsnit holder 15 år. Men senest, jeg talte med en læge om mine prøver, sagde han, at han ikke ville undre sig, hvis min nyre kan holde 30 år. Og det håber jeg på,” siger han.

Mark Schou holder foredrag for andre nyrepatienter på en såkaldt ’nyreskole’, som afholdes på Skejbys nyreafdeling.

”Der gør jeg altid meget ud af at sige, at jeg jo kun kan fortælle min historie. Andre har andre forløb, og det kan jeg ikke være klog på. Men jeg kan fortælle, hvordan det er gået for mig, og det kan måske berolige andre, der står overfor at skulle transplanteres. Og samtidigt kan jeg fortælle om, hvordan jeg oplevede min hverdag blev hårdere og hårdere inden transplantationen, og det kan de deltagende tydeligt vist relatere til,” siger Mark Schou.

 

Fakta om organdonation

  • I de tilfælde, hvor hjernen på en patient dør først, kan organdonation blive en mulighed. Danmark har omkring 150-200 tilfælde om året.
  • Over 80 procent af danskerne angav i 2015, at de har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation. På trods af dette er det kun hver femte voksne dansker, der har registreret sig i Donorregistret.
  • Hvis en døende, der er erklæret hjernedød, ikke i levende live har tilkendegivet sin holdning til organdonation enten i Donorregistret, på et donorkort eller mundtligt til familien, så er det de pårørende, der alene skal træffe beslutningen.
  • Over 440 personer står lige nu på venteliste til et nyt organ.
  • I 2017 døde 32 mennesker, før de fik et nyt organ.

 

LÆS OGSÅ:

Emner: transplantation nyrer Mark Schou

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift