At få fjernet blæren er naturligvis ikke uden senfølger. Det ved Børge Tamsmark.

"Senfølger såsom inkontinens og manglende evne til at få rejsning har givet huller i livskvaliteten"

Med godkendelsen af to immunpræparater sidste år og flere på vej er der åbnet op for en helt ny og lovende behandlingsform med færre bivirkninger for danske blærekræft-patienter. Formanden for Blærekræftforeningen håber og tror på, at det betyder, at fremtiden nu ser lysere ud. 

Imens immunterapi er blevet udråbt til at være det nye ’mirakelmiddel’ inden for en række kræftformer, har optimismen været til at overse i forhold til behandlingen af patienter med blærekræft. Men nu blæser der nye, friske vinde: Med Medicinrådets godkendelse af de første to immunterapeutiske produkter, Opdivo og Keytruda, til behandling af patienter med blærekræft, åbner der sig nu helt nye døre. Det betyder helt konkret, at der nu findes et behandlingstilbud til en stor gruppe af patienter, som der ikke tidligere har været nogen særlig effektiv behandling til – eller slet ingen.

Immunterapien tåles af en bredere patientgruppe end kemoterapien, som længe har været standardbehandlingen for blærekræft med spredning. 

Et klart signal om udvikling

Formanden for Blærekræftforeningen, 75-årige Børge Tamsmark, sidder med ved bordet i Medicinrådets fagudvalg for blærekræft og repræsenterer dermed patientgruppen. I øjeblikket er der flere nye immunterapeutiske præparater oppe at vende i rådet, fortæller han – og for ham er det et klart signal om, at der i øjeblikket sker en udvikling inden for behandlingen af netop blærekræft.

”Min fornemmelse er, at vi i øjeblikket tager flere afgørende skridt i den rigtige retning. At erstatte kemobehandlingen med immunbehandling er allerede et stort skridt – og hvis man en dag endda kan nå så langt som til at kunne behandle den primære kræft med immunterapi som erstatning for kirurgien, så er meget vundet,” siger han.

Huller i livskvaliteten

For at få fjernet blæren er naturligvis ikke uden senfølger. Det ved Børge Tamsmark. Han fik konstateret blærekræft i 2004 og fik i 2007 bortopereret blæren ved en såkaldt cystektomi. Blæren blev erstattet med en kunstig blære formet og syet af et stykke tyndtarm – en såkaldt neo-blære.

”Kirurgen sagde dengang til mig, at jeg kunne leve et helt normalt liv efter operationen – dog nok med den undtagelse, at min fysiske, seksuelle formåen ikke ville fungere på samme niveau og måde som før operationen. Kirurgen havde ret i, at jeg kunne fortsætte med at leve et aktivt liv med rejser, cykling, kajakroning, løbeture og langrend i Lapland. Men senfølger såsom inkontinens og manglende evne til at få rejsning har alligevel givet ’huller’ i livskvaliteten. I dagtimerne går jeg med et indlæg i mine underbukser, da jeg ingen lukkemuskel har længere. Det er med knibeøvelser og regelmæssige toiletbesøg, at jeg kontrollerer, at den kunstige blære ikke løber over – og om natten må jeg afbryde min søvn to-tre gange,” fortæller Børge Tamsmark og tilføjer, at da han for et par år siden fik ny samlever, var der også andre udfordringer, der stødte til:

”Indtil videre har jeg fravalgt at benytte medicinsk eller mekanisk hjælp til at få rejsning, så vi har sammen måttet skabe gode seksuelle relationer uden egentlig samleje til at udtrykke vores kærlighed og følelsesmæssige intimitet”.

Sygdommen opdages oftere i tide

Endnu et skridt i den rigtige retning er ifølge Børge Tamsmark, at opsporingen af blærekræft i dag er langt mere effektiv end for nogle år siden. Sygdommen opdages i de fleste tilfælde ’i tide’ - altså inden den har spredt sig - og dermed lever patienterne også længere. 

”Da jeg fik konstateret blærekræft tilbage i 2004, hørte jeg om en del tilfælde, hvor patienten gik til læge med blod i urinen, endda op til flere gange, og er alligevel blevet sendt hjem med en pakke antibiotika og beskeden om, at det var en banal blærebetændelse. Det sker nok ikke så hyppigt i dag, trods alt – og heldigvis.”

Emner: senfølger blærekræft senfoelger

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift