140 eksperter: Sådan inddrages patienterne

Tænketank med 140 eksperter lancerer i dag et manifest med 20 forslag til, hvordan vi lykkes med brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen. Danske Patienter, Kommuneres Landsforening og Danske Regioner står bag arbejdet.

Mere forskning, mindre bureaukrati og nye krav til sundhedsuddannelserne. Det er blandt de ting, der skal til, hvis patienter og pårørende skal inddrages systematisk. Det mener 140 eksperter, som i dag lancerer et manifest for brugerinddragelse. Det sker på Christiansborg.
Eksperterne har været en del af Tænketank for brugerinddragelse, som Danske Patienter, KL og Danske Regioner står bag – i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og med midler fra Sundhedsstyrelsen.

Når man inddrager patienter og pårørendes viden og behov i behandlingsforløb og udviklingen af nye tiltag, får man bedre kvalitet i sundhedsvæsenet. Alligevel er brugerinddragelse ikke en systematisk praksis på hospitalerne og i de kommunale sundhedscentre.

I halvandet år har eksperterne diskuteret, hvorfor det ikke sker – og udarbejdet forslag til, hvordan udfordringerne kan overkommes.

"Bekymringer om, at sårbare patienter ikke kan inddrages, eller at regler og bureaukrati spænder ben for udvikling af nye arbejdsgange, er nogle af de ting, der ofte står i vejen. Og derfor er det noget af det, vi kommer med løsninger til i manifestet," siger Vibe Hjelholt Baker fra ViBIS, som er projektleder for tænketanken.

Manifestet består af 20 punkter, der beskriver, hvad der skal til, hvis brugerinddragelse skal blive en naturlig del af kerneopgaven i sundhedsvæsenet.

Tænketanken peger blandt andet på, at der skal flere midler til forskning og vidensdeling på tværs af sundhedsvæsenet, og at studerende på de sundhedsfaglige uddannelser skal trænes mere og testes i brugerinddragelse – både via praktikforløb og til eksamen.
Desuden er der behov for mere fleksible regler og takster, så nye projekter om inddragelse kan komme i gang, uden at det bliver en økonomisk eller administrativ byrde for afdelinger i sundhedsvæsenet.

Medlemmerne af tænketanken repræsenterer både ledere, klinikere, patienter, pårørende, kvalitetskonsulenter, forskere og uddannelsesansvarlige, og det er en styrke, mener Vibe Hjelholt Baker:

"Der er slagkraft bag arbejdet. Det hedder ikke et manifest for ingenting – målet er at skabe en bevægelse. Både brugere, klinikere og ledere kan bruge manifestet som inspiration til, hvad de hver især kan gøre, for at den fælles mission om mere brugerinddragelse lykkes" siger hun.

"Der har længe været enighed om, at vi vil brugerinddragelse – og nu er vi også enige om, hvordan vi rent faktisk får det til at ske."

Med til manifestet hører også et baggrundsnotat, som beskriver de konkrete forslag nærmere. Både manifest og baggrundsnotat bliver lanceret på Christiansborg i dag, hvor 150 repræsentanter fra patientforeninger, styrelser og faglige selskaber deltager.

 


Her er de 20 forslag

Tænketank for brugerinddragelse mener, at den vigtigste opgave for at styrke brugerinddragelse er at skabe en kultur, som i højere grad inkluderer brugeres perspektiver i såvel udvikling af sundhedsvæsenet som i individuelle forløb.
En sådan kulturforandring kræver indsatser på tre områder, der alle griber ind i hinanden. De 20 forslag uddybes i et baggrundpapir. 


VIDEN

Sådan opnås højt videnniveau. Viden er et nødvendigt fundament for, at de sundhedsprofessionelle kan inddrage brugere i praksis. Derfor skal der skabes og formid­ les viden til alle erfarne og kom­ mende sundhedsprofessionelle.

Forskere vil ...

  • forske i både positive og negative resultater af bruger­ inddragelse, og hvordan det påvirker brugere og sundheds­ professionelle.
  • formidle og diskutere forskning om brugerinddragelse med andre forskere, sundhedsprofes­ sionelle og brugere.

Uddannelsesansvarlige vil ...

  • formulere præcise krav til sund­ hedsfaglige studerendes viden om og kompetencer til at inddrage brugerenog teste disse i løbet af uddannelsen
  • samarbejde med praktiksteder om at skabe sammenhæng mellem teoretisk og praktisk læring om brugerinddragelse.

Kvalitetskonsulenter vil ...

  • udvikle og udbrede bruger­ inddragende tiltag med afsæt i eksisterende viden og erfa­ ringer
  • dele erfaringer med bruger­ inddragelse med andre, som arbejder med området.

 

MOTIVATION

Sådan gøres det meningsfuldt. Motivation hos sundhedsper­sonalet til at inddrage brugere afhænger af flere faktorer. Centralt står, at det skal give mening i det daglige arbejde.

Klinikere vil ...

  • betragte brugerinddragelse som en faglig kompetence, der for­ bedrer behandling og rehabilite­ ring, og giver arbejdsglæde.
  • invitere alle brugere til at være inddraget, men anerkende ønsker om ikke at være ind­ draget.
  • gøre en særlig indsats for at inddrage socialt sårbare brugere ud fra deres behov.


Ledere vil ...

  • værdsætte og efterspørge brugerinddragelse på alle niveauer i organisationen.
  • inkludere brugerinddragelse som en central del af den sundhedsfaglige kerneydelse

Kvalitetskonsulenter vil ...

  • udfordre bureaukrati og regeltænkning i udvikling af brugerinddragende tiltag, og formidle resultaterne til alle lag i organisationen
  • skabe realistiske forventninger hos alle relevante aktører til resultater af brugerinddragelse

Brugerrepræsentanter vil ...

  • formidle brugernes perspektiv på behandling, rehabilitering og forløb direkte til klinikere, der arbejder med brugere

 

ORGANISATION

Sådan skabes de rette betingelser. Organisation betegner de struk­ turelle forhold, der tilsammen udgør et frugtbart miljø for at brugere kan være inddraget, både i eget forløb og som repræsen­ tanter for en større gruppe.

Ledere vil ...

  • lede udvikling af sundheds­ væsenet gennem systematisk inddragelse af brugere.
  • stille rammer til rådighed for udvikling, organisering og evalu­ ering af brugerinddragelse.

Kvalitetskonsulenter vil ...

  • undersøge alle brugeres oplevel­ ser af behandling, rehabilitering og forløb og lære af dem.
  • vurdere og synliggøre resultater af brugerinddragelse på faglige og organisatoriske parametre.

Brugerrepræsentanter vil ...

  • tydeliggøre hvilke kompetencer og betingelser, der skaber et godt samarbejde med sundheds­ væsenet.
  • efterspørge, at alle brugere ses som eksperter i deres eget liv og klædes på til at være inddraget.

 

 

FRA TWITTER:

 

Emner: patientinddragelse patientindflydelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift