Kræftformand er bekymret: Cannabisordningen kan skabe afhængighed

Formand for Dansk Hæmatologisk Selskab (DHS), Henrik Frederiksen, frygter, at den nye forsøgsordning med medicinsk cannabis til blandt andre kemoterapipatienter vil resultere i, at nogle patienter bliver afhængige af cannabispræparaterne.

”Jeg har noteret, at der tilsyneladende er et ønske blandt politikere og blandt befolkningen om, at medicinsk cannabis skal promoveres. Man skal bare passe rigtig meget på, at det ønske ikke overskygger fornuften. Jeg er bange for, at det i sidste ende bliver patienterne, der bliver tabere i det spil. Jeg frygter, at nogen når at blive afhængige af cannabispræparater. Det kunne de have undgået ved at have fået en anden behandling,” siger Henrik Frederiksen.

Han påpeger, at det ikke kun er den mulige kvalmestillende effekt ved medicinsk cannabis, som kræftpatienter kan ønske at opnå, men også udsigten til en angstdæmpende virkning kan virke tiltrækkende på patienterne. Der findes allerede gode og kendte lægemidler til at behandle angst, påpeger Henrik Frederiksen.

Kræver protokolleret set-up

Den dominerende offentlige holdning fra lægestandens side har været skepsis, i henhold til at medicinsk cannabis ikke har gennemgået de sædvanlige godkendelsesprocedurer for lægemidler, og at man derfor ikke kan vide sig sikker på hverken effekt eller bivirkninger ved præparaterne. Den holdning deler DHS.

”Det er bekymrende for patientsikkerheden, når man bruger lægemidler, som ikke har været igennem den sædvanlige vurdering af myndighederne. De undersøgelser, der er lavet, har ikke vist tegn på, at medicinsk cannabis er mere effektivt end eksisterende lægemidler. Nogle af de undersøgelser, der er lavet, har til gengæld vist, at det er afhængighedsskabende. Så alene ud fra den betragtning er det svært at argumentere for at bruge medicinsk cannabis som standardbehandling, når der findes andre gode behandlinger,” siger Henrik Frederiksen.

Han og DHS opfordrer til indsamling af viden om cannabispræparaternes effekt og bivirkninger.

”Alle udokumenterede behandlinger skal gives i protokolleret set-up. Så hvis man skal gøre det ordentligt, skal man lave protokoller, hvor man sammenligner medicinsk cannabis med gængs standardbehandling, så man får en systematisk indsamling af effekt og bivirkninger,” siger Henrik Frederiksen.

DHS har ikke som selskab tænkt sig at gå direkte ind i vidensindsamlingen, og Henrik Frederiksen kender ikke til nogen hæmatologer, som er gået ind i arbejdet og f.eks. har søgt Sundhedsministeriets pulje til videnskabelig erfaringsopsamling på forsøgsordningen, som der har været 12 ansøgninger til. Henrik Frederiksen har heller ikke selv tænkt sig at gå ind i arbejdet.

”Personligt synes jeg, at området med understøttende behandling er interessant, men min interesse for medicinsk cannabis kølnedes for et par år siden, da jeg så et kontrolleret studie, hvor man havde afprøvet to formuleringer af cannabis over for placebo og ikke fandt tegn på forskel," siger han.

Ikke noget nyt

DHS er bekymret for, at der i forsøgsordningen med medicinsk cannabis lægges op til en generel ibrugtagning af medicinsk cannabis. Henrik Frederiksen forestiller sig dog ikke, på grund af skepsissen fra lægernes side, at cannabispræparaterne bliver standardbehandling.

”Den brede politiske opbakning vil sandsynligvis påvirke ibrugtagningen, men de fleste læger ser skeptisk på det, fordi vi er vant til, at lægemidler underkastes en grundig vurdering af myndighederne. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at nogen læger vil udskrive medicinsk cannabis som førstevalgspræparat, for vores oplevelse er, at mange patienter har god effekt af de gældende præparater,” siger han.

Han påpeger desuden, at det ikke er noget nyt, at læger har mulighed for at udskrive medicinsk cannabis.

”Vi har haft mulighed for at udskrive cannabispræparater i årevis, og jeg tror, at mange har prøvet at bruge det i situationer, hvor der ikke har været tilstrækkelig effekt af de gængse kvalmestillende midler. Det har måske været en gang om året, den enkelte læge har haft behov for at bruge det. Det kan jeg godt forestille mig, at man vil fortsætte med i tilsvarende situationer,” siger Henrik Frederiksen.

Snak om forventninger

Det er Lægemiddelstyrelsens vurdering, at medicinsk cannabis kun er relevant at overveje til nogle få indikationer, hvor der ifølge styrelsen findes nogen dokumentation for, at medicinsk cannabis kan have en effekt. En af de relevante indikationer er kvalme efter kemoterapi.

Det lyder i forsøgsordningen, at andre relevante, og godkendte, præparater skal være afprøvet uden ”tilfredsstillende resultat”, inden man tyr til medicinsk cannabis. Følges den anvisning, vil medicinsk cannabis ifølge Henrik Frederiksens overbevisning være relevant for et ret lille antal kemoterapipatienter, eftersom de fleste har gavn af de godkendte kvalmestillende præparater, som er effektive og næsten ingen bivirkninger har.

Når man som hæmatolog møder en patient, der er interesseret i medicinsk cannabis, er det essentielt med en snak om forventninger til behandlingen, mener Henrik Frederiksen.

”Vi skal forholde os til medicinsk cannabis som til alt muligt andet og tage en snak om, hvad patienten kan forvente af behandlingen, og hvorfor de tænker, det kunne være godt for dem. Fordi det har været omtalt så meget, er der en del, der har fået det galt i halsen, og tror, at det kan påvirke kræftsygdommen gunstigt. Det er der, efter min opfattelse, ingen tegn på. Så hvis man skal bruge cannabispræparater, skal man snakke med folk om, hvilke gener der er ved behandlingen, og hvad de kan forvente af effekt,” siger han.

Selvom Henrik Frederiksens indtryk er, at de fleste læger mærker interessen for medicinsk cannabis ude i klinikken, er han selv overrasket over, hvor få af hans patienter, der har efterspurgt det, siden forsøgsordningen trådte i kraft.

”Når det fylder i mediebilledet, fylder det også hos vores patienter. Jeg er dog personligt overrasket over, hvor få patienter der har spurgt efter det. Det har været et meget lille antal i min personlige praksis, mindre end en håndfuld siden 1. januar,” siger Henrik Frederiksen.