Rettigheder. Viden. Inspiration

Slankemidlernes modtagelse sender tanker tilbage til insulinens gennembrud

Tusinder af diabeteslæger er netop nu til deres årlige europæiske kongres, EASD, i Stockholm. Arrangørerne håber på, at ikke færre end 10.000 har deltaget, når det hele er slut.

Sidste år fejrede diabeteslægerne 100-året for insulinets opdagelse, en af de største fund i menneskehedens historie. Denne gang, i 2022, er den store interesse knyttet til lægemidler, som har imponerende effekt for mennesker med en anden truende sygdom, svær overvægt (se artikler her: Wegovy mere end halverer den 10-årige diabetes-risiko hos overvægtige og Kun overvægt - ikke forhøjet blodsukker – er koblet med øget risiko for langvarig COVID).

Af samme grund giver det mening at sammenligne, hvordan de to lægemidler - som i øvrigt hertillands blev lanceret af samme firma, nemlig Novo Nordisk - håndteres af de myndigheder, som skal godkende lægemidlernes anvendelse.

Disse fedmelægemidler – og flere end Novo Nordisks er på vej - er på mange måder vor tids insulin. Indrømmet, datidens diabetes var dødelig, og tiden fra debut til død var kort. Så akut er svær overvægt ikke. Men parallellen er ikke vanvittig. Svær overvægt er livstruende, og de vanskeligste af patienterne er på alle måder truede. Der er også grund til betydelig frygt for selvmord og en lang række af livstruende komorbiditeter.

Lilly er på vej

Lige nu er Novo Nordisk ene om at tilbyde et lægemiddel, som har afgørende effekt. Men om kort tid ankommer Lilly med sit produkt, som måske er endnu mere lovende. Og dermed genoptager de to gamle insulin-kæmper deres kamp om at erobre verdens markedet, og når det gælder insulin skulle det tage Novo Nordisk nærmest 100 år at sætte sig på  broderparten.

Nu skal Novo Nordisk og Lilly i gang med endnu en tvekamp.

Dengang, i 1921, klappede Danmark til omgående, da insulin kunne tilbydes, straks efter den danske superforsker og Nobelpristager August Krogh og reservelægen Hans Christian Hagedorn lykkedes med at udvinde insulin af bugspytkirtler fra køer.

Diabetespatienterne blev sat i behandling uden videre, og dengang var der heldigvis hverken et Medicintilskudsnævn eller et Medicintråd til at godkende ibrugtagningen. Hvis datiden havde haft den slags organer, og hvis de havde praktiseret deres aktuelle metoder, så ville insulin aldrig være nået frem til patienterne – simpelthen fordi der jo ikke var tilstrækkelige studier til at understøtte en godkendelse af insulin. Dertil var der ikke tid, og i øvrigt heller ikke økonomi, og det blev accepteret dengang. Sådan var det ikke gået i dag – og sikkert godt for det. Men alligevel tankevækkende.

Vanskeligt at få godkendelse

Men en vigtigere pointe er nu, at de danske medicingodkendende instanser heller ikke ville have accepteret insulin alene af den grund, at de ikke kurerer sygdommen. Nej, insulin er livslang behandling. I princippet et lægemiddel, som forebygger invaliditet og død hos patienter med diabetes, og bedømt med så mange års forbrug bliver den samlede regning så stor, at Medicintilskudsnævnet ikke kunne bevilge tilskud. Ikke at det er et princip, at forebyggende behandling afvises af nævnet. Sådan er det ikke. Men hvis prisen på lægemidlet er høj, så vil nævnet ikke være med. Samme tilgang har Medicinrådet – også dér er det vanskelig at få godkendelse til lægemidler, som skal tages i mange år. 

Med nøjagtig den begrundelse har Medicintilskudsnævnet netop afvist, at det nye lægemiddel mod fedme Wegovy (semaglutid) skal have tilskud - det kurerer ikke tilstanden, det er et lægemiddel, som skal tages i en livslang behandling. Så hoppede kæden af for Medicintilskudsnævnet, som nu har afvist, at der kan ydes tilskud til lægemidlet. Derfor straffes patienter med kroniske lidelser i forhold til patienter med akutte lidelser (i øvrigt akkurat som det danske sundhedsvæsen er klasser bedre til det akutte snarere end det kroniske).

Andet syn på svær overvægt

Her kan man måske indvende, at insulin jo retter sig mod en livstruende uhelbredelig sygdom, mens overvægt er et problem, som halvdelen af Danmarks befolkning er plaget af, og som mange mener ikke behøves at blive behandlet med hverken lægemidler eller operative indgreb.

Men videnskaben har et andet syn på svær overvægt end mange danskere - og end Medicintilskudsnævnet. Svær overvægt er nemlig en sygdom, som også er livstruende og uhelbredelig. Svær overvægt kan ikke løses med motion og adfærdsregulering. Det nytter ikke, og med Medicintilskudsnævnet indstilling fastlåses disse patienter i deres forfærdelige situation – med mindre de kan bevilges fedmeoperation (som de i øvrigt kunne undgås med denne medicin).

I sin ansøgning om tilskud har Novo Nordisk koncentreret sig om netop de mest belastede patienter i en overvægtskategori, som uomtvistelig betyder, de er ramt og truet på livet – ikke så fjernt fra de første diabetespatienter, som kom i behandling med insulin.

Men selv ikke med så voldsomme og frivillige indikationsbegrænsninger kunne nævnet bevilge tilskud.

Vi overhales af andre lande

Derfor er Danmark nu i den situation, at vi er overhalet af en række lande, som er kommet i gang med disse nye behandlinger. Det gælder f.eks. Storbritannien, som ellers anses for have et af verdens mest restriktive systemer, når det gælder godkendelse af nye avancerede lægemidler.

Vi er altså landet i en situation, som med historiske briller svarer til, at Danmark uden videre accepterede, at patienter i andre lande gik i gang med behandling med dansk insulin, mens danskere ikke kunne få samme adgang.

Danmarks historiske placering i udviklingen af insulin er en af vores stoltheder. Samme stolthed er der potentiale til, når det gælder de nye lægemidler mod fedme – de lægemidler har enorm potentiale, når det gælder at gøre gode ting for store populationer af meget belastede patienter.

Når disse nye lægemidler ad åre løber af patent, så er der god grund til at tro, at en meget stor andel af danskerne, måske ligefrem millioner, vil komme i behandling med dem, blandt andet fordi disse lægemidler er behæftet med overskuelige risici.

Dermed kan fedmelægemidlerne komme til at dele skæbne med de kolesterolsænkende lægemidler, som også blev afvist i årevis – altså lige indtil medicinen løb af patent. Så gik Danmark amok, og nu er en stor del af den voksne befolkning, mange hundredtusinder, i behandling med disse lægemidler, som har meget få bivirkninger. Men det tog over 10 år, og det kostede mange menneskeliv. De betalte den høje pris for Danmarks sparsommelighed.

Er det sådan, det skal gå med fedmelægemidlerne? Skal de svært overvægtige betale den høje pris? Eller er vi blevet klogere?

Del artiklen med dine venner