Skønne visioner fra familielægerne og regionerne - men dur de?

Umiddelbart inden overenskomstforhandlingerne går i gang, publicerer de to parter, Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), et fælles visionspapir for 2030. Normalt får man røde knopper af den slags uforpligtende tankepladder - den nye regering har til eksempel sat skidtet i system, så alt kan fejes ind under gulvtæppet for langsigtede initiativer.

Men man må medgive, at Danske Regioner og de parktiserende læger trods alt er ude i et mere forpligtende og konkret ærinde. Stærkest står formuleringerne om, at de praktiserende læger skal udbygge sin rolle i forhold til patienterne. 

"Rollerne er (....) til en vis grad vendt om i sundhedsvæsenet. Sygehusene understøtter almen praksis og leverer det, praksis har brug for, for at kunne håndtere patienterne."

Det er klar tale i en tid med megen tågesnak. 

Det samme kan man bestemt sige om denne vision: "I takt med kapacitet og data om kvalitet mv. er til rådighed, vil en naturlig følge være, at almen praksis varetager en større del af indsatsen for borgere med kroniske sygdomme, så borgernes behandlingstilbud findes i nærmiljøet. "

Det er næsten for godt til at være sandt, at parterne sågar har kunnet enes om denne vision:  

”Almen praksis har et særligt fokus på de patienter, der er i højrisiko for at blive meget syge/mere syge, herunder de patienter som sjældent er i kontakt med praksis.

Den kommunale sygepleje og socialpsykiatri samt sygehusene kan hjælpe den praktiserende læge med den håndholdte hjælp til og identifikation af de mest udsattepatienter.

Anvendelse af data vedrørende patientpopulationen er en forudsætning for at understøtte den populationsbaserede tilgang."

Her taler vi simpelthen om en tankegang, som reelt vil – når den er rullet ud i virkeligheden - gøre noget godt for danskerne og deres helbred. 

Er der da slet ingen problemer? Mon ikke.

Der er ti år til, at denne tilstand af nirvana skal indfinde sig. Ti år er kort tid, når den helt basale forudsætning for visionerne er, at der skal uddannes mange flere praktiserende læger. Det bliver et kapløb med tiden. Der skal også uddannes mange flere sygeplejersker til almen praksis. Begge dele er kæmpe udfordringer.

Men derudover er der brug for noget nær en kulturrevolution:

"Det specialiserede sundhedsvæsen har i 2030 som et af sine vigtigste mål at understøtte den praktiserende læge i sit arbejde, så patienterne i højere grad kan hjælpes til at forblive i behandlingsforløb hos egen læge. Det betyder bl.a., at der er velfungerende og let tilgængelige speciallæge hotline-funktioner mellem den praktiserende læge og speciallægen i relevante specialer – det kan f.eks. være via telefon, video, mail og/eller chat. Disse platforme giver mulighed for en løbende dialog og gensidig sparring mellem praktiserende læger og læger ansat på sygehuse eller i speciallægepraksis, så speciallægen kan rådgive den praktiserende læge i diagnostikken og behandlingen. Desuden er der subakutte ambulante tider og hurtig adgang til diagnostiske undersøgelser, når egen læge har brug for dette. "  

Skulle man som praktiserende læge i dag tage forskud på disse herligheder - og altså forvente et højt serviceniveau hos kollegerne på sygehusene, så vil det kræve en bazooka - i dag er der nemlig hverken kapacitet eller vilje, desværre. Nu lover regionerne, at det vil ske.

I 2030 er sådanne mangler åbenbart fixet.

Selvom det projekt lykkes, og de praktiserende læger får al mulig hjælp fra sygehusene, står man ikke desto mindre tilbage med en utryghed om, hvor vidt den praktiserende læge kan overkomme det hele eller ej. Èt er at almen praksis kan få hjælp fra sygehusene, men der stilles også nye forstærkede krav til praktiserende lægers kompetencer. Det hele løses ikke med smarte samtaler på de nye hotline-forbindelser til sygehusene. Hvis almen praksis skal levere på den klinge, visionen lægger op til, så skal de selv, og i særdeleshed deres personale, have adgang til efteruddannelse. Og det er ikke nævnt med et ord i visionspapiret, som røber en utrolig tyrkertro på, at kontakten mellem sygehuse og praktiserende læger kan løse det meste, og resten løses, når sektorerne begynder at udveksle data.

Så nemt kommer det med garanti ikke til at gå.

Men det er måske bare hår i suppen i en vision, som bestemt ser lovende ud – især for mulighederne for at få en fornuftig overenskomst.

 

 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift