Giv os et behandlingsråd - danskerne dør af fejl

Hårene rejser sig når man læser rapporten om alle de fejl, som det danske sundhedsvæsen begår over for sagesløse danskere.

Denne rapport, en sundhedsthriller af rang, afslører, at hvert år oplever danskere åbenbart at få fjernet raske organer, få forkert medicin eller dø som følge af, at deres diagnose overses, forsinkes eller stilles forkert.

Sundhedsthrilleren har fået navnet ”Veje til bedre diagnoser”, og den bygger på alle de sager, hvor der er udbetalt erstatning de seneste ti år. Derfor kan det reelle antal af patienter, der hvert år dør som følge af diagnosefejl være højere – det er nemlig langt fra  alle, som søger erstatning, og det gør rapporten også opmærksom på.

Der er altså et mørketal, og det er med garanti stort. Rapporten gætter selv på, at der er to-ti gange flere tilfælde af erstatningsberettigede diagnosefejl end de ca. 763 sager, der anerkendes hvert år. Det vil altså sige, at der kan være mellem 1500-7500 danskere, som hvert år oplever erstatningsberettigede diagnosefejl.

”En gennemgang af 213 af sagerne viser, at det er i starten af forløbet, det typisk går galt," fortæller speciallæge, ph.d. Eva Benfeldt, der er en af de tre læger, der har gennemgået sagerne og været med til at skrive rapporten:

”Det er i den indledende fase, hvor man lytter til patientens historie, undersøger patienten og måske bestiller de første undersøgelser, det oftest går galt. Ud fra de oplysninger vi har haft adgang til, kan vi ikke fastslå præcis, hvorfor fejlene sker. Men faktorer som tidspres, mangelfuld kommunikation mellem patient og læge, manglende adgang til kollegial sparring eller manglende inddragelse af patientens pårørende er alle gode bud. Et mønster, vi har observeret i sagerne er, at ét symptom kan ”skygge for” andre symptomer, både ved akutte tilskadekomster og ved mindre typiske sygdomspræsentationer med flere symptomer, f.eks. i almen praksis," siger Eva Benfeldt.

Fejlene kan samles i mange kategorier, og arbejdet med at finde fælles forklaringer og derfor mulige fælles løsninger er godt i gang.

Men et initiativ skriger i himlen på at nyde fremme, og det er at få etableret et behandlingsråd. Det initiativ er der bred enighed om, og alt tyder på, at Danske Regioner er på vej til at konkretiseret projektet og på at komme i gang. 

Dette behandlingsråd skal blandt mange opgaver have i opdrag at udpege brugbart diagnostisk udstyr – og fravælge udstyr, der ikke dur. Formålet skal også være at indføre diagnostiske metoder, som kan være ens over hele landet. Mobiliteten blandt læger og sygeplejersker er høj, og det vil være meget hensigtsmæssigt, at de kan få adgang til nogenlunde det samme udstyr over alt, hvor de finder arbejde. 

Dette behandlingsråd vil også skulle rydde op i et cowboyderland af muligheder. Hvor Medicinrådet har banket en jernnæve ned i forretningssamkvemmet mellem læger og medicinalindustri, og det var ellers nogenlunde civiliseret, så er der i endnu højere grad behov for ordnede forhold mellem leverandører af udstyr og køberne af udstyr. I dag er det ikke reguleret. 

Selvfølgelig er disse forretningsmetoder ikke selve forklaringen på så mange fejldiagnoser. Selvfølgelig ikke. Men de har betydning, og før eller siden indhentes det danske sundhedsvæsen af den første store sag, hvor en katastrofal diagnostisk fejl skyldes uetiske metoder i medicoindustrien.

Også derfor er der behov for at blive ryddet op.

Et såkaldt behandlingsråd kan – hvis det gribes rigtigt an – levere løsninger her. 

Lad os komme i gang

Del artiklen med dine venner