Revlimid-godkendelsen er glædelig – men mennesker er døde, mens vi ventede

Det er glædeligt, at Medicinrådet har godkendt lægemidlet Revlimid til behandling af stamcelletransplanterede myelomatose-patienter. Men det vil være pinligt, hvis udviklingen i denne sag kommer til at fremstå som en sejr for systemet, måske ligefrem en triumf.

Man kunne måske få den opfattelse af sejren skulle bestå i, at producenten har lagt sig ned, og erkendt at prisen var for høj – og det skulle så give legitimitet til Medicinrådets årelange afvisning af Revlimid, som ellers har meget overbevisende data bag sig. Det er ofte rådets strategi - og skyde skylden for manglende godkendelser på industrien.

Medicinrådet er sat i verden for at vurdere lægemidler med udgangspunkt i faglige bedømmelser af deres effekt. Det fastslog Folketinget allerede ved rådets etablering for nu tre et halvt år siden.

Folketinget forlangte dengang, at Medicinrådet skulle leve op til syv principper – læs dem HER.

Disse principper er den dag i dag rådets grundlov, og siden har Medicinrådet såmænd overtrådt de fleste af dem på hobbybasis, herunder princippet om faglighed.

En helt central formulering i dette meget gennemtænkte princippapir er dette: ”Nye lægemidler, som har en veldokumenteret mereffekt skal ikke afvises alene på grund af økonomi.”

Man kunne ønske sig, at Medicinrådet tog sig tid til at højtlæse dette princip forud for hvert møde.

Beslutningen om at tage Revlimid i brug til vedligeholdelsesbehandling af stamcelletransplanterede myelomatosepatienter er utrolig glædelig for patienterne – men Medicinrådet modtog altså ansøgningen helt tilbage i 2017 og straks i sin første bedømmelse af Revlimid til denne indikation var det relevante fagudvalg umanerlig positiv.

Det fik dog ikke Medicinrådet til at anbefale Revlimid, og siden er lægemidlet gang på gang – henover tæt på to år - blevet afvist, og den ventetid, det danske system dermed har udsat patienterne for, er en skandale, intet mindre. Realiteterne er, at patienter er døde i denne proces.

I dele af denne alt for lange ventetid har forhandlingspositionen været fastlåst, fordi prisen på lægemidler i Danmark – akkurat som så meget andet – afgøres ved udbud, og netop i tilfældet med Revlimid gik udbuddet til en anden virksomhed end producenten. Derfor var prisen fastlåst, og prisen for det danske system til at håndtere den slags på, blev betalt af myelomatose-patienterne – de blev unddraget den rette og livsforlængende behandling.

At det gik på den måde, skyldes det danske tendersystem, ikke producenten af lægemidlet. I dag kan den detalje måske synes ligegyldig, men det er den nu ikke, når man skal se på Medicinrådets udlægning af forløbet.

Revlimid-skandalen bliver ekstra tydelig nu, da Medicinrådet siger ja til en behandling, som rådet behandlede for bare en måned siden og dengang sagde: ”De nye data ændrer ikke på kategoriseringen af lægemidlets effekt. Det blev konklusionen på dagens møde i Medicinrådet. Selvom de nyeste data understøtter den bedre overlevelse med lenalidomid som vedligeholdelsesbehandling, er Rådet særligt bekymret for mulige bivirkninger ved behandlingen – herunder reduktion af røde og hvide blodlegemer, nye kræftformer og blodpropper.”

Dengang henviste rådet altså til sin bekymring for mulige bivirkninger, herunder ”reduktion af røde og hvide blodlegemer, nye kræftformer og blodpropper.” Nu ved vi, at frygten for bivirkninger ikke var velbegrundet – bivirkningerne bliver jo ikke mindre af, at producenten har sat sin pris ned.

Skal man rose Medicinrådet for noget som helst i dette langstrakte og pinefulde forløb, så må det være evnen til at skifte mening – imod al den logik, som rådets beslutninger ellers er baseret på. Det må kræve en bred ryg og en fleksibel moral.

Tilbage står indtrykket af et Medicinråd, som i denne og andre sager laver alle mulige krøller på sig selv for at afvise lægemidler, som man udmærket godt ved, at patienterne kunne have stor nytte af – ofte ligefrem livsforlængende effekt. Reelt er baggrunden for afvisningerne økonomi, det er så selvindlysende, at det skriger til himlen, men de officielle forklaringer pakkes ind i alskens andre hensyn; bivirkninger, svagere effekt, data, som ikke lever op til alle formelle krav, herunder at være publiceret i de rigtige videnskabelige publikationer.

Nu kan man glæde sig over, at Revlimid kom gennem nåleøjet. Det vil forlænge livet for omkring 100 patienter med ca. to år. Godt Danmark tog sig sammen og traf den beslutning.

Men det er altså rigtig skidt, at det skulle tage sig lang tid.

For en god ordens skyld skal det nævnes, at Medicinrådet har en helt anden udlægning af dette forløb. Derfor har Medicinrådet interviewet sit eget formandskab om deres vurdering, og det kan man læse på rådets hjemmeside. Når det sker, altså at Medicinrådet interviewer sig selv, og det er vel lidt Trump-agtigt, så ved man, at der er ugler i mosen.

Læg mærke til, at Medicinrådets formandskab i dette interview ikke nævner, at samtlige lande vi danskere normalt sammenligner os med for længst har indført denne behandling. I den civiliserede verden står vi alene med denne forsinkelse. Bare en information til baggrund.

Men her er interviewet:  https://medicinraadet.dk/nyheder/q-a-hvorfor-anbefaler-medicinraadet-nu-lenalidomid-til-patienter-med-knoglemarvskraeft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>