”Børns psykiske helbred er desværre noget, vi i sundhedsvæsenet bruger overraskende få ressourcer på. Bare det, at der kommer mere fokus på børns søvn, vil være en god start,” siger Dorthe Kræmer.

Læge bag nyt medie om søvn: Melatonin burde være mere tilgængeligt til børn

Flere børn og unge - også uden ADHD - bør tilbydes behandling med melatonin, mener praktiserende læge på Frederiksberg, Dorthe Kræmer, der står bag et nyt engelsksproget søvnsite, der skriver nyheder og infornationsartikler om søvn og søvnproblemer.

”Som familielæge har jeg en klar fornemmelse af, at der er en stor gruppe børn, der har det svært. De børn, jeg får ind med søvnproblemer og/eller ADHD, er typisk seks-syv år - dvs. tidlige skolebørn,” siger hun og uddyber:

”Det jo her, livet virkelig bliver sat i system: Du skal nu møde kl. otte hver dag i skolen, mens du bare kan komme lidt senere i børnehaven. Og du har måske også fritidsaktiviteter og legeaftaler til en bestemt tid,” forklarer lægen.

De mange børn, der i den forbindelse sover for lidt - eller ikke sover så godt, som de kunne - er oversete, ifølge Dorthe Kræmer. Og det bør systemet adressere.

”Børns psykiske helbred er desværre noget, vi i sundhedsvæsenet bruger overraskende få ressourcer på. Bare det, at der kommer mere fokus på børns søvn, vil være en god start,” siger hun - og tilslutter sig, at man i højere grad kan bruge melatonin til dem, der ikke kan hjælpes på andre måder. 

Hun er ikke i tvivl om, at melatonin til børn burde være en bredere mulighed og uddyber, hvordan man efter hendes opfattelse kan komme fremad på området:

”Vi skal have mere forskning, og vi skal have instrukser og en betænkning. Altså skal vi have det op på højeste niveau. Jeg vil opfordre til, at man undersøger området grundigt og sætter det i system. Siden vil det forplantes ned igennem systemet,” siger Dorthe Kræmer, der er direktør og initiativtager til søvnsitet www.siestio.com.

Dorthe Kræmer mener mere konkret, at sundhedsvæsenet med fordel kunne opgradere beredskabet.

”Der går meget lang tid, inden et barn med behov er blevet tilset af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), børnepsykolog og/eller en børnepsykiater. Vi oplever som familielæger, at vi oftest får afvist vores første henvisning til børnepsykiatrien, og barnets helbred forværres af ventetiden. Man kan med andre ord gøre mere ud af procedurerne, og man kan med fordel opgradere fokus på primært at få stabiliseret barnets søvn.” 

Dorthe Kræmer har desuden et konkret forslag til, hvordan systemet kan blive bedre til at håndtere børns psykiske udfordringer:

”For mig som almen mediciner kunne der være en linje ind til en børne- og ungdomspsykiater. En linje til en fagperson med kompetencer og ekspertise, siden vi i almen praksis altså møder ret mange børn, der lider af søvnløshed,” siger hun og tilføjer:

”Vi kan trods alt ikke henvise alle, derfor ville det være godt med en linje til et panel af eksperter, som vi kan trække på. Det er jo os, der sidder med familierne og i den forstand har fingeren på pulsen.”

Sundhedsstyrelsen satte i august gang i et arbejde for at klarlægge, hvilken plads melatonin skal have i behandlingen af børn og unge med søvnforstyrrelser på baggrund af, at mere end 13.000 børn og unge op til 17 år fik melatonin i 2020. Det er mere end en fordobling siden 2011.

Sundhedsstyrelsen har allerede nu anbefalinger for brug af melatonin til børn og unge med ADHD og med autisme. Fokus for det nye arbejde er på børn og unge, som ikke har ADHD eller autisme, med henblik på nye kliniske retningslinjer.

Udskrives off label

Selvom melatonin ikke er godkendt til andre end børn med autisme og Smith-Magenis syndrom og til dels ADHD, bliver det ofte givet ’off label’.

Det er heller ikke kun psykiatere, der udskriver melatonin til unge, påpeger Dorthe Kræmer.

”Ikke alle 13.000 børn og unge i undersøgelsen har fået melatonin fra en psykiater, så det må jo blive udskrevet mere bredt,” siger hun og tilføjer:

”Der er dog en vis erkendelse hos sundhedsmyndighederne af, at det også kan bruges hos børn med ADHD. Men man kan sagtens have behov, selvom man ikke har ADHD eller autisme,” siger Dorthe Kræmer og tilføjer, at medicinering for ADHD til tider kan mindske behovet for melatonin.

”Men der vil ofte vedblive at være et søvnproblem ved siden af,” fastslår hun.

Som en krølle peger Dorthe Kræmer på, at man i USA kan købe vingummier med melatonin, hvilket siger noget om hvor udbredt forbruget er.

”Der synes jeg ikke, vi skal hen, og det er vi da også langt fra. Men jeg savner, at vi har en diskussion af kvaliteten af børns søvn. Og hvad vi gør på området. De børn, der har det allersværest - hvordan hjælper vi dem? Det er den slags information, der skal være mere tilgængelig for familiens læge.”

En af de mest læste artikler på siestio.com handler om, hvorvidt melatonin-midlet målrettet børn - Slenyto - fungerer. Og hvad brugen evt. medfører af bivirkninger. Slenyto har depottabletter i lav dosis, hvilket er hensigtsmæssigt til børn.

”Formentlig bliver det ikke brugt nok i Danmark i endnu, men jeg kan forstå på en række forældre, at de taler sammen på forskellige fora,” siger Dorthe Kræmer og uddyber:

”Folk finder ud af, at det hjælper, og jeg blev faktisk gjort opmærksom på produktet af en mor og tænkte straks, at det er en god hjælp til den familie. Det er her værd at være opmærksom på, at ingen familie får tilskud, før man har lavet søvnregistrering i 14 dage,” understreger Dorthe Kræmer. 

”Da jeg skrev artiklen var jeg lidt overrasket over, at der ikke var mere tilgængelig info på nettet. Og jeg kan nu se, at mange søger på det. Nogle rapporterer imidlertid hovedpine og andre mindre bivirkninger såsom, at de er sløve dagen efter. Det er som al medicin - man skal være varsom, og endnu mere varsom med medicin til børn.”

Hvad siger du til den familie, der kommer ind med et barn med søvnløshed?

”Jeg spørger til hverdagen, om de har en rutine efter aftensmaden, der kører på samme tidspunkt hver dag. Jeg oplever som regel, at man skal bruge første konsultation på at informere om og tilrette søvnhygiejne til mindre belysning, mindre skærmbrug etc. Det hjælper ofte at sætte tingene i system. Familien er typisk svært belastet af barnets insomni/aftenuro, når de booker første konsultation. Vi aftaler dernæst altid 14 dages søvnregistrering, da det jo også kræves for at få tilskud til melatonin til børn.” 

I juni 2021 blev Melatonin AGB fra AGB-Pharma også godkendt til børn og unge (seks til 17 år) med ADHD. Således har lægerne fået nye redskaber, siden godkendelserne hviler på forskning om effekter samt om bivirkningers hyppighed.

 

Del artiklen med dine venner