”I begyndelsen krævede masken noget tilvænning. Men i dag går der tre minutter, inden jeg er i drømmeland. Det er blevet en normal del af aftenrutinen at tage den på,” siger Allan Bang Musmann.

Når ægteparret Musmann skal i seng, tager de maskerne på

Ægteparret Majbrit og Allan Bang Musmann bliver begge behandlet for søvnapnø. To CPAP-maskiner forbedrer livskvaliteten på daglig basis, og de opfordrer nu andre til at blive udredt, hvis man har symptomer.

I disse coronatider med øget pres på sygehusvæsnet oplever mange ekstra lang ventetid på at blive behandlet for søvnapnø.

Imidlertid skal man være opmærksom på at blive behandlet, fordi det kan ændre livet i positiv retning og modvirke følgesygdomme, understreger en række eksperter. Allan Bang Musmann er en af dem. Han har nemlig selv har været glad for behandlingen, siden han fik konstateret søvnapnø i 2010.

”Det var på et tidspunkt i mit liv, da jeg var meget veltrænet. Så myten om, at det kun er tykke mennesker, der får søvnapnø, holder ikke,” fastslår han og påpeger, at hans tynde bror også har lidelsen. Tilbage i 2010 blev han udredt og fik en såkaldt CPAP-maskine, der hjælper med vejrtrækningen om natten (se under artiklen).

”I begyndelsen krævede masken noget tilvænning. Men i dag går der tre minutter, inden jeg er i drømmeland. Det er blevet en normal del af aftenrutinen at tage den på,” siger Allan Bang Musmann. 

Tøsetur var advarselstegn

I november fik Allans kone, Majbrit Bang Musmann, så også konstateret lidelsen.

”Det begyndte egentlig på en tøsetur til Spanien i oktober, hvor vi var tre tøser i det samme soveværelse. På trods af, at de andre havde ørepropper, mente de, at jeg snorkede ufattelig meget,” siger hun.

Allan Bang Musmann fik konstateret søvnapnø i 2010. I november i år fik Allans kone, Majbrit Bang Musmann, så også konstateret lidelsen.

 

Efter tøseturen fik Majbrit et spørgeskema hos sin læge, og siden fik hun et måleapparat med hjem. Maskinen talte hele 28 vejrtrækningspauser - eller apnøer. En tydelig behandlingskrævende søvnapnø, dog i moderat form.

”Først er det lidt svært at forstå, når øre-næse-halslægen fortæller, at man har søvnapnø, men jeg er egentlig glad for at vide det, for så kan jeg jo gøre noget ved det. Jeg havde det faktisk sådan, at da lægen ringede, blev jeg lidt bange. Jeg havde det dårligt med alle de pauser i vejrtrækningen, for jeg ved jo også, at der kan komme følgesygdomme. Så vil jeg meget hellere have CPAP-maskinen,” siger Majbrit Bang Musmann. 

Faldt hen efter arbejde 

Allan Bang Musmann beretter, hvordan han oplevede at være meget træt efter arbejde, inden han blev udredt og fik hjælp.

”Min kone mente, at jeg snorkede enormt meget. Selv tænkte jeg ikke mere over det, men jeg faldt ofte lidt hen og sov om eftermiddagen,” beretter han.

Siden kom Allan Bang Musmann til en øre-næse-halslæge specialist og fik et testapparat med hjem.

”De viste sig, at jeg havde omkring 16 apnøer på en time - en relativ mild form for søvnapnø, men jeg fik en CPAP-maskine, og det gav altså et meget større velvære,” understreger han og uddyber:

”Jeg er ikke så træt om aftenen, selvom jeg som slagteriarbejder stadig kan være træt. Hvis jeg har haft en uheldig nat, hvor maskinen ikke har virket, bliver jeg altså meget hurtigere træt om aftenen,” siger han.

Allan Bang Musmann fortæller, at han særligt kan mærke det, når familien er på forlænget weekend.

”Hvis jeg har glemt CPAP-maskinen, kan jeg mærke, hvordan det er ikke at have den. Så er jeg mere irritabel og mere træt,” understreger han.

Allan Bang Musmann går til kontrol en gang om året, og der har ikke været noget, siden han begyndte at bruge maskinen.

”Jeg er velbehandlet, men lægen mener, jeg skal fortsætte med det, og det synes jeg også selv er bedst,” siger han.

Ligesom sukkersyge

Majbrit Bang Musmann sammenligner lidelsen med sukkersyge pga. det kroniske element.

”I princippet er det jo næsten ligesom at have sukkersyge, fordi du skal leve med det. Dengang Allan skulle vænne sig til at bruge CPAP-maskinen, skulle han prøve mange forskellige masker, inden han fandt den rigtige. Og nu har jeg lige været igennem forløbet,” siger hun og tilføjer:

”I flere år har jeg hørt Allan sige, at jeg også har søvnapnø, men det havde jeg i hvert fald ikke, mente jeg. Det er kun noget som rammer mænd, troede jeg.”

 

 

Relateret artikel

 

FAKTA: Søvnapnø

  • ​​Obstruktiv søvnapnø betyder, at luftvejene lukkes til under søvn. Det skyldes, at de øvre luftveje falder helt eller delvist sammen under søvn. Vejrtrækningen genvindes under en kortvarig opvågnen. Under fortsat søvn tillukkes luftvejene igen, og ny apnø opstår.
  • Når man lider af søvnapnø, oplever man ofte dagtræthed og søvnanfald.​ Apnøerne er oftest af varighed mellem 10-60 sekunder eller længere. Der kan let opstå mere end 400 apnøer per nat.
  • Forstyrrelserne af søvnen medfører nedsat søvnkvalitet og udtalt dagtræthed med søvnanfald.  Apnøerne medfører fald i iltindhold i blodet og ændringer i hjertets og hjernens blodtryksforhold.
  • Søvnapnø kan medføre en række problemer – bl.a. dagtræthed og søvnanfald, mentale forstyrrelser, ændringer i natlig hormonproduktion og/eller øget risiko for hjerte-karsygdomme (forhøjet blodtryk og blodprop i hjertet) samt slagtilfælde.

Kilde: Rigshospitalet

 


Fakta CPAP-maskiner

  • CPAP er en forkortelse af Continous Positive Airway Pressure (vedvarende overtryk i luftvejene).
  •  En CPAP-maskine er således apparat, der fungerer som en luftblæser. Den blæser luft med et lille overtryk (4-20 cm vand) gennem en slange til en maske, som man sætter over næsen eller foran næse og mund. 
  • Ved at skabe et lille overtryk i svælget blæses væggene ud til siden, og der bliver bedre plads.
  • På den måde undgår man, at der sker et sammenfald og følgende blokering under indåndingen, som det kan observeres hos personer med obstruktiv apnø.
  • CPAP-maskinen sikrer således, man kan trække vejret normalt og opnå en uforstyrret søvn.

 Kilde: www.sundhed.dk

 

 

Emner: søvnapnø

Del artiklen med dine venner