Niels Bilenberg påpeger, at det ikke kun er børn med ADHD eller autisme, som har søvnproblemer. ”Alle børn kan have indsovnings-vanskeligheder,” fastslår han.

Eksperter: Et stort fremskridt for børn med søvnproblemer

Flere nye melatonin-produkter er kommet på markedet - godkendt til brug specifikt til børn. Det glæder to eksperter, siden det hjælper udsatte børn med at få den helt nødvendige hvile.

Børn med ADHD og autisme kan have yderst vanskeligt ved at falde i søvn. Et forhold, der gør det endnu sværere for disse børn at fungere normalt.

Læger kan stå i en situation, hvor der er behov for at anvende lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark, eller hvor anvendelsen falder uden for den godkendte indikation. Det kaldes off label. Derfor har man i mange år givet melatonin off label i Danmark, typisk produkter godkendt til voksne, som man også har givet til børn. Men nu er flere produkter, som er specifikt godkendt til børn, kommet på markedet.

I februar 2020 godkendte Sundhedsstyrelsen Slenyto til behandling af søvnløshed hos børn og unge i alderen 2-18 år med autisme og Smith-Magenis syndrom, hvis såkaldte søvnhygiejniske tiltag, som altid først bør forsøges, ikke har haft den ønskede effekt.

Og i juni i år blev Melatonin AGB fra AGB-Pharma godkendt til børn og unge (seks til 17 år) med ADHD. Således har lægerne fået nye redskaber, siden godkendelserne hviler på forskning om effekter samt om bivirkningers hyppighed.

Autisme og ADHD er typisk årsagen

Niels Bilenberg er professor og specialeansvarlig overlæge ved Psykiatrien Region Syddanmark, hvor han er forskningsleder ved ’Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense’.

Han påpeger, at forbruget af off label melatonin-produkter har været stort, når børn – typisk med ADHD eller autisme - har haft svære søvnproblemer:

”Vi har i mange år set et stort forbrug af melatonin, som har været ordineret off label  til børn. Det har medført et behov for at gøre behandlingen on label, hvilket nu er muligt med nogle af de nye produkter på markedet,” siger han og tilføjer:

”Problemet med at ordinere melatonin off label er ikke så meget, om det er sikkert, siden lægerne har god erfaring med at ordinere det. Men ligesom med de nye (corona) vacciner er folk forståeligt mere nervøse for at bruge det, hvis ikke produktet har fået alle godkendelser. Her er en fuldstændig blåstempling absolut hensigtsmæssig.”

Niels Bilenberg påpeger, at det ikke kun er børn med ADHD eller autisme, som har søvnproblemer. ”Alle børn kan have indsovnings-vanskeligheder,” fastslår han.

”Og her er det vigtigt, at man begynder med at behandle søvnforstyrrelser med søvnhygiejne. Men hvis man ikke kan klare det alene med søvnhygiejne, forsøger man sig ofte med melatonin.”

Vigtigt at inddrage søvnhygiejne

Anne Katrine Pagsberg er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden og leder af forskningsenheden ved BUC samt ordførende professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Københavns Universitet.

Hun er enig i, at man med fordel kan give melatonin on label. Men hun fastslår også, at rækkefølgen ved udredning og behandling af søvnproblemer hos børn og unge med neuropsykiatriske diagnoser er som følger: 1. Søvnregistrering 2. Søvnhygiejniske tiltag. 3. Melatonin – men kun såfremt der ikke har været tilstrækkelig effekt af punkt 2.

”Inden for de sidste par år har vi fået meget større muligheder, siden godkendelserne hviler på forskning om effekter samt om bivirkningers hyppighed,” siger hun og tilføjer: ”Nogle har stadig en bekymring for, at produkterne hæmmer kroppens naturlige produktion, fordi melatonin er et hormon. Dermed kan man være bekymret for, om det kan påvirke kønsmodningen, og teoretisk kan det bremse kroppens egen produktion. Men jeg har ikke set nogle forskningsartikler, der påviser dette. Det er imidlertid en teoretisk mulighed.”

Behandling giver god effekt – men skal doceres rigtigt

Anne Katrine Pagsberg påpeger, at siden behandlingen ofte virker fortrinligt mod søvnløshed - og dermed giver børnene en bedre hverdag, kan nogle også være nervøse for, hvordan man trapper ud igen.

”Børn, som har neuropsykiatiske problemstillinger, har behov for at sove ordentligt. Det er ofte et kæmpe problem for de børn, som sover dårligt. Sagen er, at hvis du begynder at behandle med melatonin-præparaterne, har de ofte en god effekt, og det kan være svært at slippe igen. For en ordentlig søvn giver bare en langt bedre døgnrytme samt en bedre funktion om dagen. Og det hjælper virkelig mange familier, som har børn med ADHD,” forklarer hun. 

I Danmark bliver al psykofarmaka til børn udskrevet af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, og de bør bestemt ikke udskrives med løs hånd, fastslår Anne Katrine Pagsberg. ”Det er jo ikke meningen, at børn med søvnproblemer - som IKKE har en psykiatrisk diagnose - skal have dem,” siger hun og tilføjer:

”Desuden er det vigtigt at registrere, hvor stort problemet egentlig er. Her bør man altså først prøve med søvnhygiejnisk behandling og så registrere, hvor meget barnet sover.

Man kan med fordel begynde med at bruge f.eks. tyngdeprodukter – kugledyne etc., som hjælper mange med at falde til ro. Men hvis ikke det virker, kan det være afgørende for barnets trivsel at få melatonin-produkter,” siger professoren.

 

Om melatonin

  • Melatonin er et søvnregulerende hormon, der medvirker til etablering og vedligeholdelse af søvnen og spiller en vigtig rolle i regulering af vores døgnrytme.
  • Om aftenen, når det bliver mørkt, og lyspåvirkningen af øjet mindskes, stiger kroppens produktion af melatonin, og vi bliver trætte.
  • Produktionen af melatonin fortsætter natten igennem for at falde om morgenen, når det begynder at blive lyst.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
 

 

Relateret artikel
Del artiklen med dine venner