Både narkolepsi og obstruktiv søvnapnø er karakteriseret ved, at patienterne er unaturligt trætte i løbet af dagen og ikke kan holde sig vågne.

Nyt lægemiddel mod overdreven søvnighed om dagen på det danske marked

Patienter med narkolepsi og obstruktiv søvnapnø (OSA) kan nu se frem til et nyt lægemiddel, Sunosi (solriamfetol), der virker mod overdreven søvnighed om dagen og hjælper patienterne til at holde sig vågne.

Sunosi, som i fase III-studier har vist signifikant effekt på søvnighed i løbet af dagen, er nemlig nu på markedet, og det betyder, at mulighederne for at behandle patienter med narkolepsi og OSA bliver bedre, fortæller professor, overlæge, dr.med. Poul Jennum, Dansk Center for Søvnmedicin, Rigshospitalet.

”Det er positivt, at vi nu har et yderligere behandlingstilbud til patienter med narkolepsi og obstruktiv søvnapnø - og lovende, at der er flere lægemidler på markedet,” siger han.

”Sunosi skal nu prøves i daglig klinik. Erfaringsmæssigt er der god effekt i kliniske forsøg. Når lægemidlet prøves hos patienter med forskellige sygdomme, kan effekten være anderledes, og der kan forekomme bivirkninger,” siger Poul Jennum, der endnu ikke har prøvet at give det nye lægemiddel til sine patienter.

Signifikante forbedringer i vågenhed

Sunosi er, ifølge den biofarmaceutiske virksomhed Jazz, der har udviklet produktet, det første lægemiddel, der hæmmer genoptagelsen af både dopamin og norepinephrine, og som er godkendt til behandling af EDS, excessive daytime sleepiness, hos voksne med narkolepsi eller obstruktiv søvnapnø (OSA).

Både narkolepsi og obstruktiv søvnapnø er karakteriseret ved, at patienterne er unaturligt trætte i løbet af dagen og ikke kan holde sig vågne.

Kliniske fase III-studier af Sunosi har vist statistisk signifikante forbedringer i vågenhed, sammenlignet med placebo. De godkendte doser er 75 eller 150 mg daglig for patienter med narkolepsi og 37,5 mg, 75 mg og 150 mg om dagen for OSA.

Det forudsætter, at patienter med obstruktiv søvnapnø ikke har haft gavn af en såkaldt CPAP, som holder luftvejene åbne om natten.

De hyppigste bivirkninger, der sås i den kliniske afprøvning, var hovedpine (11 procent), kvalme (6,6 procent) og nedsat appetit (6,8 procent).

 

 

Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn, som skyldes, at man - når man trækker vejret under søvn - suger svælgets vægge mod hinanden, så der ikke kommer tilstrækkeligt med luft igennem (hypopnø) eller toltalt spærres (apnø).

 

Profil af en person med søvnapnø

Den klassiske profil af en person, der lider af søvnapnø:

  • Er mand
  • Er 40-60 år
  • Lever rimeligt usundt.
  • Er overvægtig
  • Har et halsomfang over 43 cm
  • Snorker og har perioder i løbet af natten, hvor han ikke trækker vejret.
  • Har han en partner, har vedkommende desuden ofte bemærket problemet.

 

Apnø definition

APNØ betyder manglende åndedræt og kommer af det det græske ord PNOIA, som betyder åndedræt. Apnø – a-PNOIA – er anfald i søvnen, hvor der er pauser i vejrtrækningen, som varer mere end 10 sekunder.

 

Fakta om narkolepsi

Hyppigheden hos voksne er 20-60 per 100.000. Hos en del begynder sygdommen i barnealderen, men hyppigheden blandt børn er ukendt på grund af underdiagnosticering.

De klassiske symptomer ved narkolepsi er:

  • Træthed og pludseligt indsættende anfald af søvn i dagtiden

  • Anfald med kortvarigt, sekunder til få minutters tab af muskeskraft, katapleksi). Disse anfald ses ikke ved type 2 narkolepsi

  • Livlige drømme og sanseindtryk i indsovningsfasen (hypnagoge hallucinationer)

  • Søvnlammelse - manglende evne til at tale, give tegn eller trække vejret dybt i op til 10 minutter efter opvågning

Børn har sjældent alle fire symptomer. De dominerende problemer hos børn er søvnighed, træthed og deraf følgende skoleproblemer.

Søvnighed er det dominerende symptom hos børn. Søvnigheden kan variere fra længere nattesøvn og flere middagslure hos førskolebørn, til træthed og pludselig indsættende søvn om dagen hos skolebørn.

Børn med narkolepsi kan være uopmærksomme, irritable og aggressive som følge af søvnigheden. De kan være urolige i skolen, og motorisk aktivitet kan hæmme tendensen til søvnanfald. For nogle er lettere motorisk aktivitet, f.eks. at tegne eller skrive, tilstrækkeligt til at holde sig vågen.

Andre børn med narkolepsi sidder uroligt på stolen og kan have behov for at rejse sig. Denne form for hyperaktivitet, samtidig med nedsat opmærksomhed og/eller koncentrationsproblemer på grund af søvnigheden, giver risiko for fejlagtigt at diagnosticere tilstanden som ADHD.

Søvnigheden svinger ofte i løbet af dagen, og barnet kan fremstå vågent og normalt ved en lægeundersøgelse.

60-70 procent af patienterne med narkolepsi udvikler katapleksi. I gennemsnit går der seks år fra debut af søvnighed til forekomst af katapleksi. Dette mønster synes at gælde uanset alder. Hos nogle få (5-8 procent ) er katapleksi debutsymptom.

Katapleksi-nfaldene kan opleves som kortvarig muskelsvaghed, men kan også føre til fald. Hyppigst rammes muskulatur omkring knæleddet, samt nakke og kæbemuskulatur. Typisk falder barnet under leg, hvor det græder, eller det falder sammen over bordet. Børn skjuler eller benægter ofte anfaldene. Disse anfald kan fejlfortolkes som epilepsi.

Hypnagoge hallucinationer er drømmelignende, ofte skræmmende oplevelser, i stadiet mellem vågenhed og søvn, eller i vågen tilstand. Symptomet kan fejltolkes som udtryk for skizofreni. Det visuelle indhold kan også være mindre dramatisk og bestå af former og farver, som skifter størrelse og udseende. Hørehallucinationer forekommer også som enkeltlyde eller hele melodier.

Søvnlammelse opstår under indsovning eller opvågning, hvor vedkommende er lammet i vågen tilstand, uden evne til at tale, give tegn eller bevæge sig. Tilstanden kan vare op til 10 minutter.

Andre symptomer kan være forstyrret nattesøvn med mange opvågninger, muskelrykninger i arme og ben under indsovning og overvægt. Vægtøgning er et tidligt symptom hos børn med narkolepsi. Der kan også foreligge depression.

En del børn forsøger at skjule narkolepsi symptomerne gennem længere tid. De fortæller ikke om angstfyldte oplevelser med hypnagoge hallucinationer og søvnlammelse, og de prøver at kamouflere kataplektiske anfald og undertrykke søvnigheden med motorisk aktivitet.

I skolen opleves barnet som træt og dovent, samtidig med at det bliver tiltagende uroligt og uopmærksomt. Hukommelsen påvirkes af sygdommen med risiko for nedsat indlæringsevne og reducerede faglige præstationer.

 Narkolepsi er forbundet med dårligere skolekarakterer, konflikter med kammerater og lærere, og tendens til social isolation. Flovhed over sygdommen, nødvendigheden af at hvile og undgåelse af følelsesmæssige stimuli som kan udløse katapleksianfald, kan også være grund til isolation.

Børn med narkolepsi har også en tendens til at vælge sport fra, både fordi det kan udløse kataplektiske anfald og på grund af den næsten konstante træthed. Følgelig er der øget risiko for at udvikle overvægt.

 

Emner: søvnapnø narkolepsi

Del artiklen med dine venner