Forskere vil hjælpe kræftoverlevere til at sove bedre

Kræftpatienters barske behandlinger kan give søvnløse nætter. Sovemedicin kan være en akut løsning, men ophør af virkning og risiko for afhængighed samt regionale uligheder i muligheder for hjælp, har fået forskere til at udvikle internetbaserede hjælpeprogrammer.

Når mange kræftpatienter roterer på puden nat efter nat, skyldes det ikke kun bekymringer, men ofte også deres behandlinger, som kan medføre kliniske søvnforstyrrelser, som kan vare ved i måneder og år også efter overståede behandlinger ifølge Ali Amidi, MSc., Ph.D. Adjunkt, Psykologisk Institut, Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi, Aarhus Universitet, som sammen med sine kolleger ønsker at udvikle et dansk kognitivt online program, som skal kunne tilbydes søvnforstyrrede kræftpatienter på recept hos deres praktiserende læge: 

”Vi ved fra forskningen, at kræftpatienter kan have meget alvorlige søvnproblemer i meget lang tid, og at de traditionelle sovemediciner, eksempelsvist benzodiacepiner, kan have nogle ganske forfærdelige langtidsvirkninger i form af blandet ophørt virkning, afhængighed og øget dødelighed. Vi ved også, at mulighederne for at få hjælp for mange patienter er minimale. Mange steder i landet har man ikke søvnklinikker og kun få eksperter i søvnforstyrrelser. Og de forholdsvist høje økonomiske udgifter for patienterne i forhold til selv at købe sig professionel hjælp kan være en hindring. Og det er virkelig ærgerligt, for kognitiv adfærdsterapi for insomni (søvnbesvær, red.) kan ofte hjælpe disse mennesker rigtigt meget,” forklarer Ali Amidi om baggrunden for arbejdet med at udvikle det kommende søvnprogram.

I Kræftens Bekæmpelse genkender Pernille Envold Bidstrup, seniorforsker, psykolog, ph.d. og leder af forskningsgruppe, Psykologiske Aspekter af Kræft i organisationens Center for Kræftforskning, udmærket kræftpatienternes søvnproblemer:

”For mange af de præparater, som anvendes til behandling af kræft, er søvnløshed en velkendt bivirkning. Vi ved, at for eksempel steroider, hormon- og strålebehandlinger og også mange kemopræparater kan give voldsomme enten indirekte, for eksempel smerter, eller også direkte søvnforstyrrelser. En søvnløshed som bør anerkendes og tages hånd om, for byrden af smerter, træthed og bivirkninger forværres, hvis man har et stort søvnunderskud,” forklarer Pernille Envold Bidstrup, der sammen med post doc. Katrine Bjerre Løppenthin, Rigshospitalet er i gang med et pilotstudie, som skal vise om et kognitivt baseret interventionsprogram kombineret med motion kan afhjælpe klinisk søvnløshed hos mænd med prostatakræft.

Søvnløshed er to til tre gange så hyppigt blandt kræftoverlevere sammenlignet med resten af befolkningen, hvor det vurderes til at være mellem 10 til 20 procent. Men selv om de præcise årsager til kræftpatienters øgede søvnløshed endnu ikke er præcist kendte, så er dårlig søvnkvalitet hos kræftpatienter ifølge Ali Amidi associeret med en højere grad af kræft-relateret fatigue, en ringere livskvalitet og måske risiko for andre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser på sigt.

Men at der er grund til at tro, online programmer kan afhjælpe kræftpatienters søvnløshed, viser et projekt, som Ali Amidi og kolleger, allerede har gennemført på kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital overfor 255 kvinder med brystkræft, som endnu led af alvorlige kliniske søvnforstyrrelser efter, at de var blevet erklæret raske. Kvinderne blev randomiseret til enten en kontrolgruppe, som kom på venteliste og andre igen til en behandlingsgruppe, som afprøvede et fuldt automatiseret, netbaseret træningsprogram. Kvinderne blev scoret i forhold til blandt andet alvorlighed af søvnforstyrrelser, søvnkvalitet og fatigue. Kvinderne blev målt efter to forskellige skalaer fra start, efter ni uger og i en follow-up efter 15 uger. Ali Amidi, Universitet forklarer om studiet: 

”Der foreligger resultater fra en stor dansk landsdækkende undersøgelse, som viser, at 52 procent overlevere af brystkræft syv-ni år efter afsluttet behandling fortsat har kliniske søvnproblemer. I vores internetbaserede intervention, kunne vi se klinisk signifikant fremgang på de målte søvnparametre efter ni uger, og faldet i follow-up var minimalt, så fremgangen i forhold til mindre søvnløshed og bedre søvnkvalitet var ikke kun kortvarig, så internetbaseret kognitiv intervention er noget, der rykker. Kun 22 procent havde det fortsat dårligt. Interventionen var også effektiv i forhold til kvindernes fatigue. Men da vi lavede denne undersøgelse, brugte vi et amerikansk online træningsprogram, som vi adapterede til danske forhold. Vi ønsker nu at udvikle et 100 procent dansk program som vi håber at teste i samarbejde med praktiserende læger”.

 

 

Fakta

Sværhedsgraden af klinisk søvnløshed blev vurderet med Insomnia-sværhedsgraden, Indeks, ISI. Total score varierer mellem 0 til 28, sådan at jo højere scorer jo mere alvorlig søvnløshed. ISI er en valideret måling, som har vist at være følsom over for ændringer i behandlingsundersøgelser. En cut- off på 10 er fundet optimalt til påvisning søvnløshed.

Søvnkvalitet blev vurderet med Pittsburgh søvnkvalitet Index, PSQI, som måler søvn bredere endISI. PSQI giver syv delresultater, der opsummeres for at kunne give et globalt mål for søvnforstyrrelse. Jo højere score jo dårligere søvnkvalitet. Et cut-off på 5 er vist som scoren for tilstedeværelse af ​​søvnforstyrrelse.

Fatigue blev målt med 13-måls skalaen, Functional Assessment of Chronic Illness Therapy for Fatigue (FACIT-F) med scorer fra 0-52. Jo højere score jo mindre fatigue.  En cut-off score på 34 blev brugt til at bestemme niveauet for klinisk signifikant fatigue

Emner: bivirkninger søvnproblemer

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>