Dårlig søvn kobles i stigende grad med Alzheimers sygdom  

Mennesker med Alzheimers sygdom sover ofte dårligere end raske ældre. Samtidig kan søvnforstyrrelser medføre sygdomsforandringer i hjernen, som er typiske for Alzheimers sygdom. Søvnproblemer er måske en markør for kommende Alzheimers, og Alzheimers sygdom og søvnforstyrrelser menes at indgå i en ond cirkel og forstærker hinanden, viser den nyeste forskning.

En række studier viser en sammenhæng mellem søvnforstyrrelser i den dybe søvn, REM-søvnen og Alzheimers sygdom. Blandt andet viser et studie, at ældre med præklinisk Alzheimers har dårligere søvnkvalitet end jævnaldrende raske ældre. Præklinisk Alzheimers sygdom beskriver den fase af Alzheimers sygdom, hvor der kan måles ophobning af proteinstoffet beta-amyloid i hjernen, men hvor personerne endnu ikke oplever hukommelsesbesvær eller har andre kliniske symptomer. For eksempel viser studiet ifølge artikel i JAMA Neurology, at lidt mere end hver femte med dårlig søvnkvalitet havde præklinisk Alzheimers ud fra målinger af amyloid målt i rygmarvsvæske. 

Andre studier viser, at ældre, der ikke sover ret meget, eller oplever at sove dårligt, har mere amyloid i hjernen end ældre med et godt sovehjerte. Størst amyloidophobning sås hos dem, der oplyste at sove mindre end seks timer ifølge artikel i JAMA Neurology. 

Men selv om disse to undersøgelser - samt en række øvrige publicerede artikler i 2019 - således viser sammenhænge mellem søvnforstyrrelser og Alzheimers, har forskerne endnu ikke med sikkerhed fastlagt, hvad der er årsag, og hvad der er virkning i denne sammenhæng. Altså om dårlig søvn giver Alzheimers sygdom, eller om dårlig søvn er en komorbiditet til Alzheimers ifølge fagkonsulent Kasper Jørgensen fra Videnscenter for Demens på Rigshospitalet:

”De to undersøgelser viser på hver sin måde, at mangelfuld eller dårlig søvn hænger sammen med Alzheimers sygdom, men også at det er uklart, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det vi kan se er, at det er nogle af de samme områder i hjernen, som rammes, uanset om man har søvnforstyrrelser eller ophobninger af amyloid i hjernen, som resulterer i Alzheimers sygdom. Vi ved også fra blandt andet dansk forskning, at den dybe søvn udrenser hjernen for amyloid, og vi ved, at alzheimerpatienter typisk har en meget dårlig søvnrytme, da øget udskillelse af amyloid i hjernen i sig selv påvirker søvnmønsteret og bevirker en ringere søvn. Men hvad der er ægget og hønen her, det er endnu svært at sige.”

At manglende eller dårlig søvn øger ophobningen af amyloid, hvilket på længere sigt kan klumpe sig sammen til amyloide plaques og medføre Alzheimer, er forskerne således dog enige om. Og at dårlig søvn og forstyrrelser i søvnrytmer desuden kan være en markør for en påbegyndt udvikling af Alzheimer fremgår da også af flere nyere studier fra 2019:

”Søvnproblemer kan være en behandelig risikofaktor og tidlig biomarkør lyder konklusionen for eksempel i artiklen Sleep & Neurodegenerative Disease, om Alzheimer og Parkinsons sygdom, som konstaterer, at søvnløshed og afbrudt søvn er fremtrædende symptomer i tidlig Alzheimers, hvor undersøgelser ved hjælp af polysomnography viser søvnforstyrrelser i form af eksempelvist formindsket gavn af søvn og mindre REM-søvn. Artiklen fastslår:

”På trods af en stigende forståelse for betydningen af ​​søvn i denne befolkningsgruppe forbliver søvnforstyrrelser ofte udiagnosticerede og ubehandlede. Det er vigtigt for klinikere at genkende og korrekt håndtere søvnforstyrrelser, fordi behandling kan forbedre de neurodegenerative sygdomssymptomer og livskvaliteten for både patienten og deres pårørende og plejere. Søvn kan også spille en nøglerolle i starten og udviklingen af ​​neurodegenerationen. For eksempel er der voksende evidens for, at dårlig søvn kan fremskynde progression af neurodegenerative lidelser som Alzheimer, og ​​kan spille en rolle i sygdommens patogenese.”

Kasper Jørgensen deler forskernes vurdering af søvn som afgørende vigtigt i forhold til demens:

”Det er ret sikkert, at søvnforstyrrelser kan være risikomarkør for en senere Alzheimer, og det, som vi kan sige med stor sikkerhed, er, at det er vigtigt, at man får sin dybe søvn hver dag. Resultaterne af forskningen understreger betydningen af gode og hensigtsmæssige søvnvaner - ikke mindst for midaldrende og ældre - idet manglende eller dårlig søvn muligvis bidrager til at øge risikoen for senere udvikling af demens. Resultaterne indikerer også, at det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle søvnproblemer og få udredt sådanne, da mange typer søvnproblemer kan behandles”.

Også en ny rapport Fra Elsevier Analytical Services (Philadelphia, PA) understreger, at søvnforstyrrelser er blevet et vigtigt emne indenfor forskning i Alzheimers sygdom, hvor forskere undersøger forbindelsen mellem søvn og Alzheimer og udvikler nye teorier om tidlige advarselstegn på Alzheimer i forsøg på at bremse dens progression:  

”Selvom andelen af studier, som fokuserer på forholdet mellem søvn og Alzheimer, er relativt få, så fortæller mængden af citeringer fra denne klynge af artikler os, at det meget vel kan være den vej, som forskningen er på vej hen i fremtiden,” siger Maria de Kleijn, senior vice president, Elsevier Analytical Services. 

Men selv om forskning peger på, at søvnforstyrrelser forværrer Alzheimers sygdom, er udbuddet af sikker, effektiv og evidensbåren behandling for søvnforstyrrelser hos Alzheimer-patienter begrænset, da disse mennesker ofte tåler de gængse mediciner dårligt ifølge Kasper Jørgensen:

”Det er derfor ikke en helt nem problemstilling. Men det er vigtigt, at mennesker med Alzheimers sygdom får den bedst mulige søvn, så hvis der er mistanke om underliggende søvnforstyrrelser bør disse patienter tilbydes udredning for søvnforstyrrelser og hjælp. Det drejer sig primært om at indføre nogle hensigtsmæssige vaner med hensyn til at være fysisk aktiv i dagtimerne så vidt det er muligt, få tilstrækkeligt med lys om dagen, undgå kaffe, te, alkohol og tobak om aftenen, undgå store måltider før sengetid og den slags. Det er vigtigt at forsøge at holde fast i en normal døgnrytme og f.eks. undlade at sove for meget i dagens løb", forklarer han og uddyber:

"Tilsvarende vil du også kunne sige, at det er vigtigt, at raske med mistænkte søvnforstyrrelser udredes og eventuelt kommer i behandling, for således måske at mindske risikoen for senere demenssygdom.” 

  

 

Fakta om medicinering af Alzheimer-patienter

Den samme sovemedicin, der anvendes i den generelle befolkning, herunder f.eks. Zolpidem og benzodiazepiner, anvendes også til Alzheimer-patienter. Men på grund af øget risiko for fald i denne population og muligheden for, at disse medicintyper kan forværre demens, bør de undgås, hvis det er muligt. Et mindre studie har vist, at det antidepressive præparat Trazodon i lave doser forbedrede søvnen.

Kilde: Sleep & Neurodegenerative Disease, Practical Neurology marts/april, 2019 

 

Fakta: Mennesker med bestemt søvnlidelse har stor risiko for Parkinsons eller demens 

Siden 1990'erne har forskerne været opmærksom på, at personer med søvnforstyrrelsen RBD har en øget risiko for senere udvikling af Parkinsons sygdom og/eller demens. RBD (REM-søvnadfærdsforstyrrelse) er en tilstand karakteriseret ved ophævelse af den hæmning af muskelaktivitet, der normalt finder sted i forbindelse med de søvnfaser, hvor man drømmer og har hurtige øjenbevægelser (Rapid Eye Movements eller REM).

Personer, der lider af RBD, udviser voldsom aktivitet under drømmesøvn i form af slag, spark og råben, hvorved de ofte vækker en eventuel sengekammerat. Nogle RBD-patienter kommer til skade i forbindelse med deres natlige uro. Spontant opstået RBD menes at være forårsaget af ødelæggelse af de kerner i hjernestammen, der regulerer søvnen.

Blandt andet har forskere i et studie beregnet en forventet fem-års risiko for udvikling af neurodegenerativ sygdom (parkinsonisme eller demens) på 17,7 procent, en forventet 10-års risiko på 40,6 procent og en forventet 12-års risiko på 52,4 procent, hvilket endog er noget lavere end set i tidligere (mindre) undersøgelser.

Kilde: Videnscenter for Demens

Emner: søvnproblemer Alzheimers sygdom

Del artiklen med dine venner