Obstruktiv søvnapnø er gentagne kvælningsanfald under søvn. Musklerne er delvist afslappede under søvn, og svælgets vægge suges mod hinanden, så der ikke kommer luft igennem.

Mand, tab dig ud af din søvnapnø!

Hver tyvende danske mand lider af søvnapnø og slås med dagtræthed, koncentrationsbesvær og humørsvingninger oveni risikoen for en lang række livsstilssygdomme. Løsningen er vægttab.

Hver tyvende mand og hver 100 kvinde, eller henholdsvis 5 og 1 procent af befolkningen, har perioder i løbet af natten, hvor de ikke trækker vejret, og hvor iltindhold i blodet derfor falder. For 80 procents vedkommende er søvnapnøen desuden ledsaget af overvægt, mens de resterende 20 procent er normalvægtige.

”Årligt ser jeg ca. 800 patienter, der er i behandling for søvnapnø med CPAP i søvnklinikken, og af ca. de 500 nye patienter, der hvert år kommer til, er 450 overvægtige,” siger overlæge ved Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup hospital og specialist i lungesygdomme, Philip Tønnesen.

Med den stigning, der er i antallet af overvægtige på verdensplan, forventer han at se en tilsvarende stigning i antallet af danskere med søvnapnø.

”Overvægt og søvnapnø er tæt forbundne. Behandlingen er at skabe passage for indåndingsluften i de øvre luftveje ved hjælp af CPAP. Men vi har efterhånden mange undersøgelser, der  viser, at den effektive vej til at nedbringe eller helt fjerne apnøerne, er vægttab.”

Overvægt sidder også i ganen og omkring halsen

Søvnapnø opstår, fordi pladsforholdene i de øvre luftveje er ringe og øger modstanden for indåndingsluften, så der skabes undertryk og turbulente luftstrømninger. Pladsen kan være indskrænkede på grund af anatomiske forhold som forstørrede mandler, polypper og anatomiske knogleforhold, men hos de fleste patienter skyldes problemet overvægt.

Når BMI´et stiger, sætter kiloene sig nemlig ikke kun på mave og sideben. Også bløddelene i mundhulen forstørres, halsomfanget øges, og respirationsmusklerne hæmmes.

Søvnapnø og overvægt indgår i en tæt og meget uheldig alliance, fordi apnøen også i sig selv er med til at øge risikoen for overvægt, når det faldende iltniveau påvirker de hormoner, der er involveret i sultregulering og fedtmetabolisme, som f.eks. melatonin, insulin og leptin.

De alvorlige konsekvenser

Mange apnøer i løbet af en nat medfører dagtræthed og påvirker de kognitive evner. Koncentration, hukommelse og humør er påvirket. Og hver især øger både søvnapnø og overvægt risikoen for alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og depression. Set i lyset af, at de fleste patienter med søvnapnø er overvægtige, er der ifølge Philip Tønnesen mange gode grunde til at motivere og hjælpe med et vægttab. Men en effektiv intervention er multifaktoriel og derfor ikke noget, man har ressourcer til i hospitalsvæsenet.

”Når patienterne kommer i søvnklinikken, kan vi hjælpe dem med behandling, og vi informerer selvfølgelig også om sammenhængen mellem overvægt og søvn,” siger han.

”Men ofte er patienterne jo ikke bare overvægtige. Foruden søvnapnø har de også ofte fx type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og øget kolesterol. Et vægttab er en omfattende, motiverende indsats, som vi slet ikke har tid til. Den skal finde sted i primærsektoren, hos den praktiserende læge eller i sundhedscentre.”

Behov for en national strategi

Overvægt er en verdensomspændende epidemi, som har store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger. Skal denne negativ udvikling for alvor vendes, kræver det ifølge Philip Tønnesen en national strategi og en holdningsændring. Som en af landets førende eksperter i rygestop ved han også, at et personligt u-turn af dette omfang kræver hjælp.

”Det er mindst lige så svært at tabe sig, som det er at holde op med at ryge,” siger han.

’I England har man gratis tilbud om rygeafvænning i rygeafvænningscentre. På samme måde så jeg gerne kommunale afmagringstilbud. Der er brug for information og målrettede tilbud, så patienterne bliver rustet til at påtage sig det ejerskab, der er forudsætningen for at holde vægttabet. For ligesom det er tilfældet med at holde sit rygestop, er det kun den enkelte, der selv kan holde vægten. Den langsigtede indsats foregår i hjemmet, og partneren skal være med på det også eller selv deltage, hvis han/hun er overvægtig.”

 

 

 

Profil af en person med søvnapnø

Den klassiske profil af en person, der lider af søvnapnø:

  • Er mand
  • Er 40-60 år
  • Lever rimeligt usundt.
  • Er overvægtig
  • Har et halsomfang over 43 cm
  • Snorker og har perioder i løbet af natten, hvor han ikke trækker vejret.
  • Har han en partner, har vedkommende desuden ofte bemærket problemet.

 

Apnø definition

APNØ betyder manglende åndedræt og kommer af det det græske ord PNOIA, som betyder åndedræt. Apnø – a-PNOIA – er anfald i søvnen, hvor der er pauser i vejrtrækningen, som varer mere end 10 sekunder.

 

Emner: overvægt søvnproblemer søvnapnø apnoe

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift