”Undervejs har jeg da mødt læger, der mente, at jeg ”bare” skulle tabe mig, så ville apnøerne forsvinde. Men når man stopper med at trække vejret 3-400 gange på en nat, er overskuddet til at gå i fitnesscenteret ikke-eksisterende. Det er den rette behandling gennem mange år, der har gjort vægttabet muligt,” siger Jens Corfitzen.

Jens stoppede med at trække vejret 300 gange hver nat

Lunten var kort, og han kunne ikke tåle at sidde stille, for så faldt han i søvn.

Han faldt i søvn til møder, familiefester, ved computeren, TV´et , når det var for varmt eller for stille… Men selv ikke, da han en dag fik et reelt blackout på jobbet og knaldede hovedet ned i computerens tastatur, blev han alarmeret.

”Jeg tænkte vel bare, at sådan er jeg, mere træt end andre,” siger han.

”Mine kolleger? De grinede da af mig, når jeg sad der ret op og ned og sov. Søvnapnø? Anede ikke. hvad det var. Det var der ingen, der nogensinde talte om.”

Over 20 år gik på denne trætte vis, inden den i dag 60-årige Jens Corfitzen endelig søgte hjælp, fik den rette diagnose og behandling for sin søvnapnø. Han fik overskud til at tabe sig og er i dag sluppet helt af med de natlige respirationsstop og de voldsomme følgevirkninger, der forringede hans livskvalitet og blandt andet kostede ham to jobs.

Vægten stiger, apnøen forværres

Som årene gik, krøb vægten i vejret. Et rygestop var med til at sende hans BMI over 40, og problemerne med dagstrætheden tog til.

”Efterhånden var det mere reglen end undtagelsen, at jeg faldt i søvn til møder, og mine kolleger måtte sparke mig over benene,” siger han.

”Når nogen påtalte, at trætheden gik ud over min arbejdsindsats, gik jeg straks i forsvar. Min lunte var kort. Og en dag i slutningen af 2001 blev jeg kaldt til samtale med chefen.”

Jens Corfitzen blev fyret fra jobbet og fik et nyt job som smed, hvor der ikke var søvndyssende computerarbejde eller møder. Det betød, at han kunne holde sig vågen om dagen. Men på hjemmefronten voksede problemerne.

”Jeg sov over maden, ved TV´et, og når vi f.eks. spiste frokost med min far, som er 24 år ældre end mig, måtte jeg i modsætning til ham have en lur.  Men stadig var der ingen alarmklokker, der ringede,” siger han.

Skat, du trækker ikke vejret

Jens Corfitzens kone, der er sygeplejerske, begyndte efterhånden at lægge mærke til, at han mange gange i løbet af natten ikke trak vejret. På hendes opfordring blev han undersøgt. Hos øre-næse-halslæge Lotte Jung i Odense fik han udleveret et måleapparat, som kunne registrere søvnlængde og -kvalitet samt eventuelle respirationsstop i løbet af natten.

”Da lægen næste dag så resultaterne, var det jo tydeligt, at den var helt gal,” siger han.

”Målingen viste, at jeg havde ca. 30 søvnapnøer i timen, og jeg blev henvist til søvnklinikken på Fredericia sygehus.”

Behandling skabte overskud til vægttab

CPAP-behandlingen virkede  forholdsvis hurtigt efter, at Jens Corfitzen havde afprøvet flere masker, og endelig fundet en amerikansk stofmaske, der passede til ham.

”Det blev hurtigt rutine at sove med den, og inden for 14 dage oplevede jeg, at jeg var friskere om dagen,” siger han.

”Jeg faldt ikke længere spontant i søvn og var mindre irritabel.”

Behandlingen gav efterhånden også det fornødne overskud til at gøre noget ved vægten.

”For ca. fire  år siden besluttede jeg, at nu skulle det være,”  fortæller han.

Jens Corfitzen begyndte at træne fire gange om ugen i fitnesscenteret, kiloene raslede af, og han tabte sig ca. 20 kilo. Som vægten faldt, begyndte han at slække på brugen af CPAP-apparatet, som han troligt havde sovet med i fem-seks år, og fandt ud af, at han helt kunne undvære det. Søvnapnøerne var væk.

Vægttab, bare ikke så enkelt

Selvom han er helt overbevist om, at vægttabet har en stor del af æren for, at han i dag er veloplagt og apnøfri, understreger Jens Corfitzen også, at det forudsætter den rigtige behandling, hvis man skal tabe sig.

”Undervejs har jeg da mødt læger, der mente, at jeg ”bare” skulle tabe mig, så ville apnøerne forsvinde. Men når man stopper med at trække vejret 3-400 gange på en nat, er overskuddet til at gå i fitnesscenteret ikke-eksisterende. Det er den rette behandling gennem mange år, der har gjort vægttabet muligt.” 

 

 

Fakta: Mange ved ikke, de har søvnapnø

5.398 danske og svenske respondenter, ca. halvt af hvert, har deltaget i en onlineundersøgelse om viden, holdninger og adfærd i forhold til søvnapnø.

Undersøgelsen viser blandt andet, at:

  • 42 % udviser tegn på søvnapnø uden at vide det, fordi de ikke har diagnosen
  • 31 % eller hver tredje holder pause i vejrtrækningen om natten
  • 21 % vågner og gisper efter vejret eller kan ikke få luft
  • 82 % af deres partnere er bekymrede
  • 38 % venter mindst fem år, før de taler med lægen om deres søvnapnø
  • 68 % bliver lettede, da de får diagnosen
  • 69 % ville ønske, de havde talt med lægen tidligere
  • 52 % af partnerne ville ønske, de havde presset mere på for at få partneren til læge

Undersøgelsen er gennemført i december 2017 – januar 2018 af Kompas Kommunikation for Philips i samarbejde med Dansk Søvnapnø Forening, ApnéföreningarnaStockholm Väst-Östog ApnéföreningenSyd.

 

Emner: overvægt søvnproblemer søvnapnø apnoe

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift