Snus øger risikoen for type-2 diabetes markant, fordi tobakkens nikotinindhold forværrer kroppens insulinfølsomhed.

Snus kan give dine børn diabetes

En undersøgelse har vist, at snus giver lige så forhøjet risiko for at udvikle type-2 diabetes som rygning. Det skyldes nikotinen i snus, og derfor bør snus og e-cigaretter ikke ses som et sundt alternativ til at ryge, mener dansk forsker.

Et rygestop står på mange rygeres ønskeseddel. Og kaster du dig ud i den udfordrende opgave at kvitte smøgerne, kan det være fristende at skifte lasten ud med andre nikotinpræparater. Snus bliver typisk fremhævet som et sundt alternativ til at ryge af vores svenske naboer. I Danmark er snus ulovligt, men sundhedsprofessionelle vurderer, at det er vist udbredt. Når det kommer til sukkersyge, er der imidlertid ingen sundhedsmæssig gevinst for dig at hente.

Et nyt svensk studie har nemlig vist, at risikoen for at få type-2 diabetes øges med 70 procent, hvis du bruger en dåse snus eller mere om dagen. Det er den samme risikoøgning, som hvis du røg en pakke cigaretter om dagen, fortæller forskeren bag undersøgelsen, Sofia Carlsson.

”Ved brug af cirka fire dåser om ugen så vi allerede en forøget risiko. Det svarer til det forbrug, som 30 procent af snusbrugerne i undersøgelsen har,” siger hun.

Undersøgelsen er lavet ud fra data fra 54.500 mandlige snusbrugere og foregik i årene 1990 til 2013. I den tid udviklede 2441 af forsøgspersonerne type-2 diabetes.

Nikotin er den store synder

Grunden til, at snus øger risikoen for type-2 diabetes så markant, er tobakkens nikotinindhold, som blandt andet forværrer kroppens insulinfølsomhed. Selvom det er ulovligt at sælger snus i Danmark, tyder noget på, at især unge drenge sætter de små poser med tobak under læben.

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2014 viste nemlig, at 6,7 procent af danske gymnasiedrenge bruger snus eller skrå jævnligt. Og ifølge tandlæger, Kræftens Bekæmpelse og flere sundhedsprofessionelle er snus mere og mere udbredt blandt danske unge. En stikprøveundersøgelse, som dagbladet Politiken har lavet, har desuden vist, at der åbenlyst bliver solgt ulovligt snus i københavnske kiosker.

Det bekymrer forskningsoverlæge Charlotta Pisinger, der er lektor ved Københavns Universitet med speciale i rygning og livsstilssygdomme.

”Vi hører fra flere, at snus er blevet vældig populært, for eksempel blandt veluddannede unge, såsom lægestuderende. Det er fristende at tro, at snus er et skadereducerende produkt. Hidtidige undersøgelser har fokuseret meget på lungekræft og hjerte-kar sygdomme, men for eksempel er risikoen for bugspytkirtelkræft også forhøjet ved brug af snus,” siger hun og fortsætter:

”Vi ved desuden, at nikotin har en negativ effekt på unges kognitive funktion. Derudover giver snus en ny generation af ikke-rygende, nikotinafhængige personer. Og endelig er det en sovepude for rygere til ikke at holde ordentligt op med at ryge, fordi de bevarer deres nikotinafhængighed.”

Pest eller kolera

Charlotta Pisinger mener desuden, at vi bør tage resultaterne fra Sverige til efterretning, når det kommer til de nikotinholdige e-cigaretter, som også har vundet indpas herhjemme. I 2016 svarede hver fjerde 15-29-årige ja til at have prøvet e-cigaretter. Det var en stigning på syv procent på bare to år. I sommer kom der nye regler for e-cigaretter, som gjorde det lovligt at sælge dem og dertilhørende væske med nikotin i Danmark. Til gengæld blev der stillet nye krav til produkterne. Charlotta Pisinger mener, at man skal være varsom med et se nogen positiv gevinst ved de nikotinholdige præparater.

”Når man har et produkt, der er så skadeligt som cigaretter, vil alt, hvad man lancerer som mindre skadeligt, fremstå som en fantastisk gevinst. Skal man gøre noget der er farligere end at ryge, så skal man junke rottegift, så bare fordi industrien reducerer den skadelige virkning en smule, er det slet ikke godt nok,” siger hun.

Tilbage i Sverige stiller Sofia Carlsson sig imidlertid tvivlende over for, om det negative billede af snus er så entydigt set i et bredere perspektiv. 

”Sammenlignet med rygning ser der ud til at være en lavere risiko forbundet med snus, når det kommer til udviklingen af hjerte-kar sygdomme og mange kræftformer. Spørgsmålet er, hvordan vi skal håndtere denne information. Det er selvfølgelig bedst, at folk slet ikke gør brug af tobak, men hvis de gør, vil jeg stadig mene, at snus er mindre skadeligt end rygning. Bare ikke, når det kommer til diabetes. Her er der til gengæld en langt større risiko forbundet med overvægt, så her er det endnu vigtigere, at patienten træner og taber sig,” siger hun og tilføjer, at snusforbrug under graviditeten dog helt klart bør undgås, da studier har vist, at det på forskellig vis skader barnet.

Emner: type 2 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>