Screenshot fra Simple Feasts Youtube-kampagne.

Arne Astrup: Er kød lige så usundt som rygning?

Myten at ”rødt” kød, altså kød fra pattedyr, er kræftfremkaldende og ligeså farligt som cigaretrygning er blevet genoplivet af en YouTube-kampagne fra firmaet Simple Feast, der sælger plantebaserede færdigretter. Men at sammenligne cigaretter med kød er groft vildledende. skriver professor Arne Astrup. I sin klumme på Propatienter sætter han fokus på sundhed og ernæring. 

Myten at ”rødt” kød, altså kød fra pattedyr, er kræftfremkaldende og ligeså farligt som cigaretrygning er blevet genoplivet af en YouTube-kampagne fra firmaet Simple Feast, der sælger plantebaserede færdigretter. Videoen har tages gamle klip fra 60´erne med personer, der ryger cigaretter, men hvor tobakken er erstattet af forskellige kødprodukter som pølser og hakkekød. Videoklippet ledsages af tekst som ”kødet ødelægger vores helbred”, og det er ikke svært at tolke formålet med kampagnen: Forbrugerne skal skræmmes til at droppe kødet og vælge de plantebaserede måltider.

Men at sammenligne cigaretter med kød er groft vildledende. I de store danske og Europæiske studier er der ingen sammenhæng mellem indtag af rødt kød og tyktarmskræft, og den formodede risiko ved at spise store mængder ”forarbejdet kød” er mikroskopisk i forhold til kræftrisikoen ved tobaksrygning.

Myten om, at kød er ligeså farligt som cigaretter, opstod for tre år siden, da WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC) offentliggjorde en rapport, der placerede forarbejdet kød som skinke, bacon og spegepølse i samme kategori af kræftfremkaldende stoffer som cigaretter. Og man advarede om, at der er stærke beviser for at de røde kødtyper, d.v.s. kød fra okse, gris og lam, kan give tarmkræft.

Selvom det fra flere sider blev påpeget, at risikoen ved rødt kød er meget lavere end ved tobaksrygning, så efterlod disse fake news dybe spor i medierne, og især på de sociale medier. Problemet, at kød faktisk er et særdeles godt basislevnedsmiddel, der leverer højkvalitets protein, samt en lang række vigtige næringsstoffer som jern og vitaminer, og det er ikke uden risiko, hvis især unge kvinder og ældre dropper kødet.

Det kræver nemlig en del viden at få dækning af næringsstofferne fra andre kilder, især hvis man vælger at leve helt plantebaseret, og ikke blot dropper det røde kød, men også kød fra fjerkræ og fisk, samt æg og mejeriprodukter. 

Kræftrisiko ved tobak versus kød

Det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er nogen solid dokumentation fra befolkningsstudier eller lodtrækningsstudier for, at uforarbejdet rødt kød øger risiko for tarmkræft.

WHO mener dog, at rødt kød muligvis kan være kræftfremkaldende, men det er baseret på reagensglasforsøg og rotteforsøg, så her blev advarslen i 2011 reduceret tilen ”mulig” sammenhæng og "begrænset" ("limited") dokumentation fo, at rødt kød giver kræft i det hele taget.

Store meta-analyser af befolkningsstudier kan ikke påvise nogen sammenhæng, så enten eksisterer sammenhængen ikke, eller også er den så ubetydelig lille, at den er irrelevant. Lidt anderledes forholder det sig med ”forarbejdet kød” (typisk bacon, røget skinke, spegepølser, saltkød og lignende). Her finder WHO, at risikoen for tyktarmskræft øges med 18 procent for hver 50 gram forarbejdet kød, man spiser om dagen. Til sammenligning øges risikoen for at få lungekræft med 2500-10.000 procent, hvis man ryger.

Så risikoen for at få kræft er altså et sted i mellem 140 og 500 gange større ved at ryge cigaretter end ved dagligt at spise en portion bacon eller en ristet, røget hotdog. Baseret på disse tal er det berettiget at kalde sammenligningen groft vildledende.

Hvor sikkert er det, at forarbejdet kød giver kræft?

Advarslerne om kræftfaren ved rødt kød baserer sig på systematiske gennemgange af litteraturen samt meta-analyser fra bl.a. WHO, og her erkender man, at sammenhængen ikke er stensikker, og en række kritiske, særdeles grundige analyser udført af uafhængige forskere påviser en række svagheder og fejl i WHO’s analyser, og især den måde resultaterne fortolkes og oversættes til råd på.

Man peger især på, at den fundne størrelse af risikoen på 15-20 procent er så lille, at den sandsynligvis kan tilskrives ”støj”, især manglende mulighed for at justere for andre faktorer som påvirker risiko for tyktarmskræft. Både rygning, alkohol og fedme, og især bugfedme, øger risiko for denne kræftform, hvorimod motion, fuldkorn, frugt og grønt samt mejeriprodukter nedsætter risikoen. Stor set ingen af de eksisterende studier har været i stand til at tage højde for alle disse faktorer. Flere grundige meta-analyser af befolkningsstudier har således ikke kunne bekræfte, at forarbejdet kød er statistisk sikkert forbundet med øget risiko for tyktarmskræft.

Europæiske eller amerikanske studier?

Et væsentligt argument i kritikken er, at myndighedernes konklusioner baserer sig på amerikanske befolkningsundersøgelser med deltagelse af personer med langt højere kødindtag end de europæiske, og med tilberedningsformer af kødet, som meget vel kunne være ansvarlig for en øget kræftrisiko. Betænkeligheder ved at rådgive danskere baseret på bl.a. amerikanske forskningsresultater, som omhandler befolkninger med leveforhold, livsstil, madkultur og kødproduktion og -tilberedning, som adskiller sig markant fra den danske, var netop argumentet for at iværksætte en række europæiske befolkningsstudier - og herhjemme Kræftens Bekæmpelses store ”Kost og Kræft” studie.

Der er da særlig grund til at hæfte sig ved de danske og europæiske studier og at sammenholde udfaldet med de amerikanske studiers. Det hidtil største danske studie af kræft i tyk- og endetarm er fra Kræftens Bekæmpelse, hvor 53.988 danskeres kostvaner blev kortlagt, og efter 13 år kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem ”indtaget af rødt kød, forarbejdet kød, fisk, fjerkræ og risiko for kræft i tyktarm eller endetarm”.

Det danske ”Kost og kræft” studie indgår også i det store europæiske videnskabelige samarbejde om befolkningsstudier om kost, det såkaldte EPIC konsortium. I EPIC har man vurderet sammenhængen mellem indtaget af rødt kød og kræft og dødelighed i et studie, hvori der indgik 448.568 europæere fra 10 lande, der blev fulgt I knap 13 år. Her måtte man i flere forskellige statistiske analyser konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem indtag af rødt kød og hverken total dødelighed eller kræftdødelighed, bortset fra en øget dødelighed hos personer med et meget lavt indtag af kød fra fjerkræ. Man fandt dog en moderat øget dødelighed hos personer med højt indtag af forarbejdetkød (typisk bacon, røget skinke, spegepølser, saltkød og lignende), en sammenhæng som imidlertid kun var til stede hos rygere og tidligere rygere.

Dette fund peger netop på, at det ikke er indtaget af forarbejdet kød, men nok andre livsstilsfaktorer, f.eks. indtag af alkohol, bugfedme eller mangel på fysisk aktivitet som er årsag til sammenhængen.

Kan det skade at advare mod rødt kød ?

Kød er en vigtig kilde til en række vigtige næringsstoffer, herunder protein, hæmjern, zink, samt vitaminerne B6and B12, og kød er en vigtig del i vores madkultur.

Gennemsnitligt spiser danskerne rigeligt kød, men indtaget er meget ujævnt fordelt, og især blandt fertile kvinder og ældre er indtaget for lavt til at dække behovet for især protein og jern. Mange ældre, som mister muskler og førlighed fordi de er småt-spisende, har et øget behov for lødigt protein, og det er svært at tilfredsstille uden at spise mere kød og andre proteinrige fødevarer. Ældre har faktisk et større behov for protein end vi andre. Jern- og blodmangel ses hos fertile kvinder, og en voksende tendens til at undgå rødt kød er en bidragende faktor. Der er derfor mange gode grunde til at også at spise kød, men protein kan naturligvis komme fra andre kilder end rødt kød, f.eks. skalddyr, fisk, fjerkræ, æg, mejeriprodukter, nødder, mandler, linser og bønner.

Konklusion

Der er ikke skyggen af belæg for at sammenligne indtag af kød med tobaksrygning.  Så man kan roligt tilråde at spise beherskede mængder uforarbejdet kød, som sammen med rigeligt med grønsager, fuldkorn og mejeriprodukter ikke vil påvirke risikoen for tyktarmskræft. Forebyggelse af tyktarmskræft opnås bedst ved at forebygge overvægt, at motionere, undlade at ryge, og så fokusere på det vi bør spise mere af, nemlig grønsager og frugt, fuldkorn, mejeriprodukter og fisk.

Der er stadig mindst tre gode grunde til ikke at spise excessive mængder af kød: 1. Man går glip af en lang række kulinariske oplevelser ved at begrænse sit madunivers til kun at kunne eksistere med kød på tallerkenen. 2) Kød, især fra de firbenede dyr, belaster klimaet mere end andre proteinkilder. 3) De stærkt røgede og nitritsaltede kødprodukter indebærer muligvis en lille øget risiko for at udvikle tyktarmskræft.

 

Læs også https://propatienter.dk/sygdomme/hjertekar/1519-rodt-kod-far-gront-lys-i-stor-kostundersogelse.html   

 

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup kød

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift