17 procent af danskerne er svært overvægtige. Det er et stort problem for sundheden.

Regeringens plan: Danskerne skal spise sundere

Sundhedsmærkede skoler og dagtilbud, mere maddannelse hos børn og unge, et nyt nationalt forum for mad, måltider og sundhed og etablering af et innovationspartnerskab, der skal fremme udviklingen af sundere, velsmagende produkter.

DE TUNGE  DANSKERE

Tema på Medicinske Tidsskrifters sider om de stadigt tungere danskere. 

Det er blot nogle af de 14 initiativer i den strategi, som regeringen i dag fremlægger.

Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017 så er over halvdelen af de voksne danskere nu overvægtige. Særligt svær overvægt, som ses hos 17 pct. af de voksne, er et alvorligt problem for sundheden. Usunde madvaner er – næst efter rygning – den risikofaktor, der kan tilskrives flest dødsfald og kroniske livstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdom og kræft.

På den baggrund nedsatte miljø- og fødevareministeren, sundhedsministeren, børne- og socialministeren, undervisningsministeren og ældreministeren i efteråret 2017 et Advisory Board for mad, måltider og sundhed, som skulle komme med anbefalinger til, hvordancdanskernes madvaner kunne forbedres.

Regeringen modtog 10 anbefalinger i april 2018 og sætter nu ind med en række initiativer for mad, måltider og sundhed, der kan fremme sundheden og livskvaliteten hos danskerne.

Der er afsat 40 mio. kroner til initiativerne, der blandt andet indeholder bedre information fra myndighederne om kost og mad til de mange danskere, der dagligt bliver bombaderet med forskellige oplysninger om, hvad der er rigtig at spise.

Udviklingen rammer samtidig skævt socialt set. Fra 2011-2014 steg andelen af børn med usunde madvaner fra 12 til 24 procent i familier med kortuddannede forældre. Det skal sammenlignes med, at børn med usunde madvaner i familier med forældre med lang uddannelse faldt fra 14 til 11 procent i samme periode.

Regeringen etablerer derfor et forsøgsprojekt på Lolland-Falster, der skal udvikle sund mad på tværs af sociale skel.

Samtidig skal understøtte, at børn og unge får de gode vaner så tidligt som muligt. Regeringen vil styrke vejledning til forældre om gode madvaner, når barnet går fra mælk til almindelig mad

"Vi ved, at sunde madvaner grundlagt i barndommen med stor sandsynlighed følger med ind i voksenlivet, og dermed er med til at forebygge både overvægt og en lang række forskellige sygdomme senere i livet. Derfor laver vi nu let forståelig og brugbar information, som kan bruges både i de særligt sårbare familier og til børn og voksne i en travl hverdag", siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Regeringen vil dertil igangsætte en helhedsindsats i dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser.

 

 

Hovedinitiativerne i strategien

Område 1: Sunde børn og unge for fremtiden

Initiativ 1: Gode mad- og måltidsvaner i familier med små børn

Regeringen vil styrke vejledning til forældre om gode madvaner i forbindelse med, at barnet går fra mælk til at spise almindelig mad sammen med familien. Formidlingen og dertil hørende materialer målrettes familier, som er usikre på barnets behov i overgangen. Indsatsen bidrager til at reducere ulighed i sundhed samt forebygge overvægt og fejlernæring. Det sikrer trivsel og sund vækst og udvikling hos barnet.

Initiativ 2: Mærkningsordning for sunde dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser

Regeringen vil igangsætte en helhedsindsats med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser som omdrejningspunkt, der skal skabe rammer og strukturer, som gør det nemt for alle børn og unge at træffe sunde valg. Der udvikles en frivillig mærkningsordning, hvor dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelsessteder har mulighed for at arbejde med og sætte fokus på mad og sundhed. Arbejdet kan inkludere fokus på samarbejde med lokale aktører f.eks. landbrug eller supermarkeder, bevægelse og forældreinvolvering. Maddannelse i dagtilbud og grundskoler

Initiativ 3: Regeringen vil igangsætte en indsats, som sigter mod at forebygge usunde madvaner ved at give børn og unge oplevelser med og en grundlæggende forståelse for mad og sundhed

Dagtilbud og grundskoler skal gennem viden og inspirerende materialer understøttes i at arbejde med børns og unges maddannelse, måltider og sundhed. I grundskolen skal der være fokus på at øge elevernes bevidsthed om maden, madens historie, Danmark som produktionsland, måltidets rolle som en del af vores kultur og måltidets betydning for fællesskabet.

Initiativ 4: Officielle anbefalinger til sund mad og gode rammer om måltidet

Alle dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser kan finde vejledning og hjælp til, hvordan der prioriteres sund mad og gode rammer om de måltider, der spises, mens børn og unge er i dagtilbud eller i skole. Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med at formidle og udbrede de officielle anbefalinger for at sikre flere sunde måltider i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.


Område 2: Sunde lokalområder kan gøre en forskel

Initiativ 5: Lokal måltidsindsats

Regeringen vil gennemføre et forsøgsprojekt på Lolland-Falster, der har til formål at indfri det uforløste potentiale i eksisterende initiativer i det lokale foreningsmiljø ved at udvikle metoder, der styrker mad- og måltidsvaner samt relevante fællesskaber på tværs af sociale skel til inspiration for det omgivende samfund. Lokale foreninger bliver centrale aktører i projektet, da de er i berøring med en stor befolkningsgruppe og kan fungere som bindeled mellem forskellige grupper i lokalsamfundet. Dette kan skabe viden og erfaringer, der kan bruges til lignende initiativer andre steder i landet.


Område 3: Sund og aktiv længst muligt


Initiativ 6: Vidensbank for kommunale cases om mad, måltider og ernæring på ældreområdet

Regeringen vil styrke kommunernes arbejde med ældres sundhed. Så snart ældre får brug for hjælpe, er det vigtigt, at kommunerne har tilstrækkelig viden om, hvordan man bedst hjælper – og at deres egne erfaringer kommer i spil – og at de praktiske erfaringer i kommunerne bliver delt. Derfor sættes der særlig fokus på at muliggøre vidensdeling mellem kommunerne i en vidensbank for kommunale cases, der har fungeret godt i praksis.

Initiativ 7: Kommunikation om supplerende kostråd til borgere 65+

Regeringen har igangsat et samarbejdsprojekt med blandt andet Landbrug & Fødevarer, Kost & Ernæringsforbundet, Ældresagen og Hjerteforeningen for at gøre kommunikationen om, at man kan gøre noget selv for at holde sig sund og rask mere tilgængelig – for både kommuner, frivillige, sundhedsorganisationer og den enkelte selv.


Område 4: Det sunde valg skal være det lette valg

Initiativ 8: Innovationspartnerskab

Regeringen vil etablere et innovations- partnerskab med deltagelse af myndig- heder, virksomheder, sundhedsorganisa- tioner, universiteter m.fl. Partnerskabet vil arbejde for, at de sunde valg bliver de lette valg for forbrugerne ved at udbrede og synliggøre de sundere fødevarer, herunder nøglehulsmærkede produkter, betragteligt.


Område 5: Proaktive myndigheder skal sikre bedre viden til danskerne

Initiativ 9: Styrket kommunikation og proaktiv indsats mod “fake news”

Regeringen vil sikre, at myndighederne bliver en mere aktiv og synlig part i mad-, måltids- og sundhedsdebatten, på egne såvel som eksterne platforme og medier. Samtidig oprettes et netværk af samarbejdspartnere og relevante myndigheder, der samarbejder om at bidrage i debatten. Samarbejdet skal yderligere udarbejde et charter for god formidling om mad, måltider og sundhed.

Initiativ 10: Styrket tilgængelighed evidensbaseret viden

Regeringen vil sikre, at det bliver lettere at søge og finde relevant information,som er basseret på myndighedernes anbefalinger. Dette indebærer en løbende web- og SEO -optimering, samt udarbejdelse af materiale og information, der i højere grad tilpasses og besvarer danskernes spørgsmål og vidensbehov. Samtidig skal forbrugerne lettere kunne finde den evidens, der ligger til grund for myndighedernes rådgivning.


Område 6: Danmark som foregangsland

Initiativ 11: Prioriteret forskningsindsats

Regeringen vil fremme det forskningsbaserede grundlag for rådgivning om mad, måltider og sundhed, gennem bedre koordinering på tværs af faglige discipliner og ved at indhente data om danskernes mad-og måltidsvaner. Regeringen vil sikre, at mad, måltider og sundhed prioriteres både i sektorforskningen og tværgående forskningsprogrammer. Det gælder også i forhold til større internationale forskningsprojekter.

Initiativ 12: International vidensudveksling

Regeringen vil udveksle viden fra partnerskaber i EU -regi ved, at Danmark aktivt deltager i relevante arbejdsgrupper i EU, WHO, OECD for at udveksle de bedste eksempler på, hvordan vi har anvendt ogudviklet partnerskaber over årene.

Initiativ 13: Nordisk samarbejde

Regeringen vil fortsat prioritere det nordiske samarbejde, da det gavner hele den nordiske region at fokusere på udvikling af f.eks. ”Nøglehullet.” Den næste revision af Nordiske Næringsstofrekommendationer prioriteres ligeledes, da det er en stor fordel, at alle gode forskningskræfter i regionen hjælpes ad med at opretholde det stærke grundlag for anbefalinger til de nordiske borgere. Revisionen igangsættes nu og vil tage 4 år.


Område 7: Sammen kan vi nå langt

Initiativ 14: Forum for mad, måltider og sundhed

Regeringen vil etablere et nyt, nationalt ”Forum for mad, måltider og sundhed,” der skal arbejde for, at den overordnede målsætning om at forbedre danskernes mad- og måltidsvaner, samt at anbefalingerne fra Advisory Board for mad, måltider og sundhed bliver til virkelighed. Det nationale forum vil endvidere indhente og følge op på erklæringer og målsætninger fra de enkelte aktører om indsatser, der understøtter den fælles målsætning samt agere som rådgivende forum for regeringen i forhold til mad, måltider og sundhed.

 

 

Fakta om børn

4,2 procent af danske børn (7-12 år) er svært overvægtige

Hos børn og unge med svær overvægt (gns. alder på 11 år) har:

  • 50 procent begyndende eller reelt forhøjet blodtryk
  • 50 procent søvnapnø
  • 31 procent for meget fedt i leveren
  • 27 procent forhøjede kolesteroler
  • 14 procent forstadie til type 2-diabetes (dette gælder både overvægtige og svært overvægtige)

Der er i voksenalderen en sammenhæng mellem ovenstående risikofaktorer og hjertekarsygdomme og type 2-diabetes – og dermed øget sygelighed og dødelighed.

- Kilde: Advisory Board for mad, måltider og sundhed


Fakta om voksne

  • Hver anden voksne dansker er overvægtig eller svært overvægtig.
  • Antallet af danskere med diabetes er fordoblet på 10 år fra 2002-2012.
  • I 2030 vil 430.000 danskere være diagnosticeret med type 2-diabetes mod knap 290.000 danskere i dag.
  • Blandt personer med et lavt indtag af grønsager (mindre end 130 gram om dagen) er der årligt 170 ekstra dødsfald og 1540 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 130 gram grønsager om dagen.
  • Blandt personer med et lavt indtag af frugt (mindre end 100 gram om dagen) er der 140 ekstra dødsfald og 1500 ekstra indlæggelser pga. iskæmisk hjertesygdom i forhold til personer, der spiser mindst 100 gram frugt om dagen.
  • 42 procent af ældre i plejebolig har i en periode på 6 måneder et uplanlagt vægttab, hvilket kan være en risikofaktor for underernæring.

- Kilde: Advisory Board for mad, måltider og sundhed

 

Dyrt at leve usundt

Alene som følge af udgifter til type 2-diabetes forventer OECD en årlig vækst i Danmark, som er en tredjedel lavere end ellers forventet. Det svarer til et årligt tab på ca. 10 mia. kr. i 2035. Og derfor forventes samfundsudgifterne alene til diabetes at blive fordoblet fra ca. 30 mia. kroner i 2015 til 60 mia. kroner i 2025.

- Kilde: Sundhedsministeriet

Emner: overvægt ernæring

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift