I dag kan man meget mere præcist vurdere om en patient har risiko for at udvikle lungekræft.

Blodprøve kan afsløre om du får lungekræft

Nu kan din risiko for at få lungekræft måles på DNA-skade, og opdagelsen kan forhåbentlig nedbringe antallet af alle dem, der dør af lungekræft.

Det er ikke nogen nyhed, at det er farligt at ryge, og at rygere og eksrygere har meget større risiko for at dø af lungekræft end ikke-rygere. Det er dog ikke alle rygere, der får lungekræft, og nu har danske forskere fundet en metode til at afsløre hvem, der er i risikozonen. Ved at tage en blodprøve, kan man se om der er skader på DNA’et, hvilket indikere om man risikere at udvikle lungekræft.

Rygning forårsager skader på DNA’et, såkaldte methyleringer, som er en biokemisk proces der blandt andet tænder og slukker for gener. Jo lavere methyleringsgrad, jo højere er risikoen for lungekræft.

”Ved at tage en blodprøve kan vi aflæse methyleringsgraden i DNA fra blodprøven. Dermed kan vi komme med et mere præcist bud på, hvor stor risiko en patient har for at udvikle lungekræft, end vi kan ud fra de metoder, der bruges i dag. Det betyder, at vi vil kunne målrette lungecancer-screening mod de (eks)rygere, der reelt har meget høj risiko,” siger fortæller professor og overlæge fra Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital, Stig Bojesen.

Den nye metode er langt mere præcis

I dag kortlægges rygeadfærd ved at måle mængden af cotinin i kroppen og ved hjælp af spørgeskemaer. Metoden er ikke særlig anvendelig, da cotinin, som er et nedbrydningsprodukt af nikotin, kun kan måles op til et par døgn efter rygning. Det betyder at det for eksempel ikke kan bruges til at sige noget om eksrygernes tidligere rygevaner og dermed lungecancerrisiko. Derfor beder man i USA også personer, der bliver screenet om selv at udfylde spørgeskemaer om deres rygevaner, men også denne metode er utilstrækkelig, mener Stig Bojesen.

”Folk har tendens til at underdrive deres egne rygevaner, fordi de godt ved, at det er usundt at ryge. Desuden er det svært at svare på mange detaljer, som er nødvendige for, at vi skal kunne forudsige risiko. Det kan være hvor mange sug, de gennemsnitligt har taget af en cigaret gennem livet, hvor længe røgen har været i lungerne osv. At måle methyleringsgraden i DNA fra hvide blodlegemer er langt mere præcist og objektivt end de informationer, folk selv kan give om deres rygevaner,” siger han.

 

Det videnskabelige studie er lavet i et samarbejde mellem Stig Bojesen, professor ved Herlev og Gentofte Hospital, Børge G. Nordestgaard samt en forskergruppe i Bristol, UK, og er netop offentliggjort i det Videnskabelige tidsskrift Thorax.
 
Forskerne har kigget på data fra over 9000 personer, der deltog i en generel helbredsundersøgelse, Østerbroundersøgelsen, i begyndelsen af 90’erne. Dengang blev der taget blodprøver, og ved at undersøge DNA fra dem, kan forskerne måle deltagernes daværende methyleringsgrad og sammenholde den med, om de senere har udviklet lungekræft. Resultaterne viser, at der er tæt sammenhæng mellem lav methyleringsgrad og høj risiko for at udvikle lungekræft.

Emner: lungekræft DNA-skade methyleringsgraden rygeadfærd rygere

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift