Apopleksi

En blødning og blodprop i hjernen kaldes apopleksi og er den tredje hyppigste dødsårsag i vesten og årsag til flest handicap blandt voksne.

Hvis gennemstrømningen af blod til en del af hjernen mindskes eller helt holder op på grund af blødning eller blodprop, kan den del af hjernen ikke fungere normalt, og der vil vise sig forskellige symptomer.

Hvis blodgennemstrømningen ikke genetableres, vil de berørte hjerneceller holde op med at virke normalt eller dø.

Definition af apopleksi

Blodprop i hjernen

En blodprop i hjernen stopper tilførslen af blod til en del af hjernen. Med blodet kommer der ilt og næringsstoffer til hjernecellerne. Det er det, de lever af. Derfor dør hjernecellerne i det område, der ikke får blodtilførsel.

Hjerneblødning

Ved en hjerneblødning går der hul på en blodåre, og der dannes en blodansamling. Der, hvor blodansamlingen dannes, dør hjernecellerne.

Årsager til apopleksi

Forhøjet blodtryk, rygning og diabetes er de tre største årsager til blodprop eller blødning i hjernen.

Flere faktorer gør dig mere udsat for at udvikle blodprop eller blødning i hjernen:

  • Forhøjet blodtryk
  • Rygning
  • Diabetes
  • Forbipasserende blodprop (TCI - midlertidig iltmangel i hjernen)
  • Hjerteflimmer
  • Søvnapnø
  • Medfødt hul i hjertet
  • P-piller og hormontilskud
  • Karmisdannelser

Symptomer på apopleksi

Pludselig opstået lammelse i den ene halvdel af ansigtet eller kroppen. Påvirket bevidsthed, ændret tale eller synstab. Nogle kan opleve pludselig svimmelhed, dobbeltsyn eller problemer med at styre kroppen.

Selvom det er forbigående (TCI - midlertidig iltmangel i hjernen) er det vigtigt at kontakte læge akut for at blive undersøgt nærmere og forebygge nye tilfælde af måske blivende symptomer.

En blodprop eller blødning i hjernen viser sig typisk ved en eller flere af følgende symptomer:
- Lammelser i den ene side af krop eller ansigt
- Sprogforstyrrelse – fx problemer med at finde ord
- Koordinations- og balanceproblemer
- Hovedpine
- Udfald af en halvdel af synsfeltet
- Svimmelhed ledsaget af andre symptomer, fx koordinationsbesvær

Symptomer på en hjerneblødning eller blodprop i hjernen afhænger af, hvilke områder i hjernen der bliver ramt og i hvor alvorlig grad.

Hvis man oplever symptomer på blodprop eller blødning i hjernen, er det livsvigtigt at reagere med det samme og ringe 1-1-2. Jo kortere tid, før den ramte kommer i behandling, jo bedre. Det kan koste livet eller give voldsomme handicap, hvis man fx ser tiden an eller sover på det.

Behandling af apopleksi

Behandling af blodprop i hjernen

Når en blodprop lukker for tilførslen af ilt og næringsstoffer, stopper de berørte celler med at sende elektriske signaler til den del af kroppen, de styrer. Det giver fx sprogforstyrrelser eller lammelse af en arm eller et ben. Efter få minutter begynder cellerne at dø, mens området udenom går i en slags dvale.

En blodprop i hjernen kan opløses med trombolyse, hvis man bliver behandlet inden for 4½ time efter, at symptomerne har vist sig. Det sker ved hjælp af blodpropopløsende medicin, der gives direkte i en blodåre. Ved en vellykket trombolysebehandling opløses proppen, så der igen er passage for blodet.

Der er to vigtige principper i behandlingen af blodprop i hjernen:
- At opløse blodproppen så blodforsyningen og dermed energiforsyningen til det lidende område af hjernen genetableres.
- At iværksætte behandlingen så hurtigt som muligt, så flest nerveceller overlever, og patienten dermed efterlades med færrest mulige symptomer.

Hurtig behandling reducerer varige mén, så det er altafgørende for en person med blodprop i hjernen at få behandling hurtigst muligt.

Ved behandling inden for:

  • 1½ time efter de første symptomer, kan op mod hver 3. patient undgå alvorlige mén.
  • 3 timer efter de første symptomer, kan op mod hver 8. patient undgå alvorlige mén.
  • 3 – 4½ timer efter de første symptomer, kan ca. hver 10. patient undgå alvorlige mén.

I nogle tilfælde kan en patient med blodprop i hjernen ikke få den blodpropopløsende behandling trombolyse. Så kan det være en mulighed at opløse blodproppen med et kirurgisk indgreb gennem en arterie - trombektomi.

Hidtil har det været svært at behandle de ca. 20 procent af patienterne, som er vågnet med symptomer, da det er tidspunktet, hvor patienten sidst er set i normal tilstand, der vil gælde som debuttidspunkt, og de 4½ timer er derfor overskredet. 

Men en stor europæisk undersøgelse fra forsommeren 2018 viser, at man alligevel godt kan give disse patienter trombolyse. Ved at foretage en MR-skanning kan lægerne afgøre, hvornår blodproppen højst sandsynligt er startet - og om patienten vil få gavn af trombolyse.

Behandling af hjerneblødning

Hjerneblødninger er svære at behandle akut, og der mangler god akut behandling. I få tilfælde kan et kirurgisk indgreb komme på tale, men oftest består behandlingen af hjerneblødninger i at reducere risikoen for komplikationer som infektioner, typisk i lungerne, eller blodpropper i ben eller lunger.

Den akutte behandling skal iværksættes indenfor 4,5 timer. Hvis tidsgrænsen er overskredet for dette, behandler man med en enkelt høj dosis af aspirin, og derefter en daglig forebyggende behandling med blodpladehæmmende medicin. Det sker for at forhindre blodet i at klumpe sammen og lave blodpropper. Hensigten med behandlingen er at begrænse hjerneskaden og funktionsforstyrrelsen, samt at mindske risikoen for ny apopleksi. Samtidig er målet at forebygge komplikationer og fjerne eller få kontrol over disponerende sygdomme.

Genoptræning af tabte funktioner er en vigtig del af behandlingen. Man skal begynde på genoptræningen allerede fra første døgn, hvis det er muligt. Rehabiliteringen foregår gerne over lang tid.

Langtidsudsigterne efter apopleksi

Hvis du har haft TCI, forsvinder symptomerne inden 24 timer.

Afhængig af alder, tilstedeværelsen og behandlingen af andre samtidige sygdomme, er dødeligheden 5 år efter en apopleksi mellem 40 og 70 %. Efter en apopleksi, som efterlader varierende grad af funktionshæmning, kan ca. en tredjedel udskrives til hjemmet. En tredjedel skal opholde sig på sygehus i kortere eller længere tid til lettere genoptræning, der kan håndteres på hospitalet, og den sidste tredjedel skal til specialiseret rehabilitering/genoptræning i kommunen.

At leve med apopleksi

Den første tid efter en apopleksi kan man være meget træt. Man kan have svært ved at overkomme store sammenkomster eller mange ting på en gang. Det er helt normalt.
Social isolation er almindelig, særlig ved forstyrrelser af sprogfunktionen. Man kan også få angst, uro eller depression som nogle gange er behandlingskrævende i en kortere periode. Omsorg og information til de pårørende er af stor betydning i rehabiliteringen.

Hvordan undgår jeg at få eller forværre apopleksi?

Det bedste du kan gøre er at tage den forebyggende medicin og iværksætte de nødvendige ændringer i din livsstil:

  • Motioner regelmæssigt
  • Skær ned på dit forbrug af alkohol
  • Holde op med at ryge
  • Spis en sund og varieret kost

Det kan være svært at ændre alle ting på en gang, så begynd evt. med at ændre en ting ad gangen. Det vigtigste er, at du kommer i gang med det og fastholder de gode ændringer, du har fået iværksat. Din kommune vil have forskellige tilbud til at hjælpe med dig.

Fakta om apopleksi

  • 12.500 danskere bliver hvert år ramt af en blødning eller blodprop i hjernen
  • Ca. 85 procent af alle apopleksitilfælde skyldes blodprop i hjernen, og ca. 15 procent skyldes blødning i hjernen
  • 4.800 danskere om året bliver ramt af en forbipasserende blodprop i hjernen (TCI)
  • 75.000 lever med diagnosen apopleksi; blodprop eller blødning i hjernen
  • Halvdelen af ramte, har varige men, og hver fjerde er afhængig af andres hjælp i det daglige
  • 7 procent af alle dødstilfælde skyldes blødning eller blodprop i hjernen. Tallet er faldende
  • Dødeligheden inden for de første 30 dage efter en apopleksi er omkring 14 procent og har været stabil gennem de sidste 10 år
  • 70 procent af de ramte er over 65 år
  • 53 procent af de ramte er mænd. Over 65 år er knap hver tredje af de ramte mænd
  • Udgifter til apopleksi er estimeret til 2,7 mia. kr. om året, svarende til 4 procent af sundhedsvæsenets samlede udgifter


Kilde: Hjernesagen.dk og Sundhed.dk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>