Brystkræft

Brystkræft er den almindeligste kræftform blandt kvinder i den vestlige verden. Læs her om symptomer, årsager og behandling.

Hvert år får ca. 4700 kvinder i Danmark diagnosen brystkræft, hvilket svare til at mere end en ud af 10 kvinder vil opleve at få brystkræft i deres liv. Fire af fem, som bliver ramt af sygdommen, er ældre end 50 år. Kvinder med nære slægtninge (søster eller mor) som har sygdommen, har større risiko for at udvikle brystkræft, da arv spiller en stor rolle.

Mænd kan også få diagnosen, men her er der kun tale om et fåtal.

Hyppigheden stiger med næsten en procent om året, men bedre og mere effektiv behandling har medført at dødeligheden er faldende.

Prognosen afhænger i høj grad af, på hvilke stadie brystkræften opdages. Jo før sygdommen opdages, jo bedre er langtidsudsigterne.

Der er en høj helbredelses- og overlevelsesrate på brystkræft. 97 procent er i live efter et år, og 88 procent efter 5 år. 75 procent vil aldrig opleve tilbagefald, og de, som gør, lever længere og med højere livskvalitet end tidligere. 

Definition

Brystkræft opstår næsten altid fra selve brystet og ikke som spredning via andre organer(metastaser). Brysterne består af fedtvæv, kirtelvæv og bindevæv. Mælkekirtlerne i brystet har forgreninger, som fører ud af brystet (mælkegangene) og ender i brystvorten. 80 procent af brystkræfttilfældene starter i mælkegangene (duktal kræft), mens 10-15 procent af kræfttilfældene opstår i mælkekirtlerne (Lobulær kræft). I et til tre procent tilfælde er der tale om inflammatorisk brystkræft, som er en meget aggressiv form for brystkræft.

Diagnosen stilles ud fra triple testen: palpation, mammografi/ultralydscanning og biopsi.

Brystkræft inddeles i fire stadier ud fra størrelse af svulsten, spredning til lymfeknuder i lokalområdet og spredning til andre områder i kroppen (metastaser).

  • Stadium 1. Der ses kun lokale og afgrænsede forandringer
  • Stadium 2 og 3. Kræften har spredt sig til lymfeknuder i lokalområdet
  • Stadium 4. Der er fremskreden kræftsygdom med metastaser – spredning til andre steder i kroppen.

Brystkræft spreder sig hyppigst til nærliggende lymfekirtler, kirtler under armen eller ved kravebenet.

Fjernspredning (fjernmetastaser) fra brystkræft er ofte til knogler, lever, lunge og hjerne.

Brystkræft, der har spredt sig, kan ikke helbredes, men behandling kan holde sygdommen i skak i en længere periode. 

 

Årsager til brystkræft

Hormoner (østrogen) spiller en afgørende rolle for om man udviklinger brystkræft, ligesom livsstil, arv og miljø kan have betydning.

Alder
- risikoen øges med alderen og fordobler sig hvert 10-år frem til 70-års alderen. Brystkræft er yderst sjælden blandt helt unge kvinder. Kun godt en procent af alle tilfælde ses før 35-års alderen

Arv
- brystkræft hos mor eller søster øger risikoen for at få sygdommen. Risikoen for at være bærer af gendefekter, som disponerer for brystkræft, er større desto flere i familien, som er ramt af brystkræft

Arvelige defekter i BRCA1-genet (et tumorsupressor-gen) giver en risiko for at udvikle brystkræft frem til 70 års alderen på omkring 60 procent. Risikoen synes lidt lavere ved mutation i BRCA2-genet

Fertilitet
-kvinder som ikke har født eller som føder sit første barn efter 35-års alder, har 1,5 gang øget risiko sammenlignet med flergangsfødende.

- jo længere kvinden ammer, jo mere aftager risikoen for at få brystkræft

- tidlig menstruation og sen overgangsalder øger risikoen

Hormoner
- kombinationsbehandling med østrogen plus gestagen fordobler risikoen for brystkræft

Derudover kan forbruget af alkohol, kost- og motionsvaner, ioniserende stråling, visse sygdomme, natarbejde, visse sjældne kemikalier og  trafikstøj også have en betydning for risikoen for at udvikle brystkræft.

Symptomer på brystkræft

Bryster er forskellige fra kvinde til kvinde og ændre sig i menstruationscyklus. Det er vigtigt at kende sine bryster og undersøge dem jævnligt, så man kan være opmærksom på forandringer.
Brystkræft opdages ofte ved en mammografi eller fordi man selv mærker en knude eller finder en anden form for uregelmæssighed.
De fleste knuder, som opdages i brysterne er ufarlige. Men opdager man en knude, bør den blive vurderet af læge.

Brystkræft kan give følgende symptomer:

  • en knude i brystet
  • en knude i armhulen eller over kravebenet, som ikke forsvinder i løbet af en til to uger
  • Væske fra brystvorten. Væsken kan enten være klar eller blodig
  • brystvorten går fra at være udadrettet til at blive indtrukken. Indtrukne brystvorter kan være normalt for nogle
  • Uregelmæssigheder, hævelser og ændringer i huden over brysterne. En svag indtrækning i huden, eventuelt rynkedannelse, eller at huden på brystet bliver nubret som en appelsin, kan være udtryk for en dybereliggende kræftknude i kirtelvævet

Sjældnere symptomer:

  • Smerter i brystet som ikke skyldes menstruationscyklus
  • Eksem eller sår på brystvorten, der kan skyldes en særlig type brystkræft kaldet 'Paget's disease'. Denne tilstand er oftest forbundet med brystkræft eller forstadier til brystkræft
  • Sårdannelse på selve brystet kan skyldes fremskreden brystkræft
  • Betændelseslignende rødme af brystet, varme og hævelse kan skyldes inflammatorisk brystkræft.

Behandling af brystkræft

Den primære behandling af brystkræft er operation, og derefter kan det blive aktuelt med kemoterapi, strålebehandling, antihormonbehandling og biologisk behandling med antistoffer. Behandlingen besluttes af et team af læger, som består af kirurger, onkologer, røntgenlæger og patologer (læge med speciale i vævsprøver).

Operation
Ved operation fjerner man enten knuden ved en brystbevarende operation eller ved at fjerne hele brystet. Det afhænger af størrelsen og udbredelsen af knuden. Foretages der brystbevarende operation, skal man altid have strålebehandling efter operationen.

I forbindelse med operationen fjerner man også skildevagtslymfeknude i armhulen. Er der spredning til lymfeknuden, foretager man en ny operation, hvor man fjerner alle lymfeknuderne i armhulen.

Kemoterapi

Der kan gives kemoterapi, hvis der er mistanke om at sygdommen har spredt sig, selvom der ikke kan påvises nogen metastaser. Kemoterapi skal dræbe kræftceller eller hindre kræftceller i at vokse, og virker i det meste af kroppen, uanset hvor kræftcellerne befinder sig. Det gives ofte som en kombination af flere stoffer, som har forskellige bivirkninger.

De fleste typer kemoterapi gives direkte i blodet en gang hver tredje uge - oftest op til seks gange.

Desværre virker kemoterapien også skadeligt på de sunde og normale celler i kroppen – specielt de normale celler i kroppen, der skiftes hyppigt ud. Det drejer sig først og fremmest om blodceller - hvide og røde blodceller samt blodplader, men også celler i slimhinder, hår og hud. De fleste taber derfor håret, når de får kemo for brystkræft.

Strålebehandling

Strålebehandling er en lokalbehandling og virker kun på de områder, som rammes af strålerne. Strålebehandling gives som regel fem dage om ugen i fire til seks uger. Strålingen giver ingen umiddelbare smerter, men huden kan blive irriteret og forårsage en reaktion, som minder om solforbrænding. På længere sigt kan der komme stivhed af hud og væv.

Andre typer medicinsk behandling

Hvis knuden er hormonfølsom, kan det blive aktuelt med anti-hormonbehandling efter kirurgi og stråling. Anti-hormonbehandling har relativt få bivirkninger, og benyttes i indtil 5- 10 år efter knuden er fjernet.

Visse typer af brystkræft er modtagelige for behandling med specielle biologiske antistoffer, som retter sig enten mod kræftcellerne eller mod de blodkar, der skal forsyne kræftsvulsten.

Flere medicinske stoffer er under udvikling, som kan være med til at hjælpe kræftbehandlingen, heriblandt PARP-hæmmere og immunterapi.

Rekonstruktion af brystet

Patienter med brystkræft kan nu (sommer 2018) som en del af deres pakkeforløb blive henvist til en ny kirurgisk procedure, hvor fjernelse af bryst (en såkaldt mastektomi) kombineres med brystrekonstruktion i én og samme operation.

På den måde kan patienten nøjes med at blive opereret én gang i stedet for at skulle igennem et separat brystrekonstruktionsforløb. Sådan et forløb kan kræve flere operationer og løber som regel over en periode på seks til ni måneder.

Kilde: cancer.dk, sundhed.dk og propatienter.dk

Emner: brystkræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift