Depression

Depression er en udbredt psykisk sygdom, som rammer omkring fem procent af befolkningen. Læs her om symptomer, årsager og behandling af depression.

Især lette og moderate depressioner er øget igennem de seneste årtier. Undersøgelser viser, at flere kvinder end mænd har depression. Det antages, at en behandlingskrævende depression rammer 15-25 procent af alle kvinder og 7-12 procent af alle mænd i løbet af deres liv. Med den rette diagnose og behandling kan man slippe ud af depressionen og forebygge senere depressioner.

Definition af Depression

Hvis man har en depression, har man i en periode på mindst to uger været vedvarende nedtrykt. Man har mindre energi og er mere træt, end man plejer. Man har ikke længere lyst til ting eller har mistet interessen, for man føler ikke længere glæde ved ting, der tidligere har gjort en glad. Det gælder både privat og på jobbet. Depression er en psykisk sygdom, som ikke handler om, at man er svag eller doven som person.

Depressioner forekommer i let, moderat og svær grad.

Symptomer på depression

Som udgangspunkt har man en depression, hvis man i mindst to uger føler sig nedtrykt, har nedsat lyst eller interesse og har mindre energi eller hurtigere bliver træt. Herudover regnes det for en depression, hvis man i tillæg har mindst to af følgende symptomer – i så fald bør man søge læge:

  1. Mindre selvtillid eller selvfølelse
  2. Selvbebrejdelse eller skyldfølelse
  3. Tanker om døden eller selvmord
  4. Man har svært ved at tænke eller koncentrere sig
  5. Indre uro eller rastløshed eller hæmning
  6. Søvnproblemer
  7. Appetit- eller vægtændring

Hvis man har en svær depression, har man i mindst to uger følt sig nedtrykt, haft nedsat lyst eller interesse og mindre energi eller oplevet en øget tendens til træthed – og desuden har man mindst fem af de nævnte syv symptomer på depression. Ved moderat depression skal mindst fire af de syv symptomer være til stede.

Årsager til depression

Arv og miljø antages at have lige stor betydning for, om man udvikler depression. Nogle mennesker er født med gener, som øger risikoen for depression ved psykologisk belastende oplevelser som fx dødsfald, fyring eller skilsmisse. Andre årsager antages at være mangel på stoffet serotonin i hjernen, fysiske sygdomme, lavt stofskifte, mangel på sollys eller nogle former for medicin.

Opvæksten kan også føre til depression, hvis man har levet under uforudsigelige og utrygge forhold. Der kan fx være tale om fysisk og/eller psykisk misbrug i barndommen. En følge af opvækstvilkårene kan være lav selvfølelse med selvbebrejdelser, en følelse af hjælpeløshed og håbløshed, hvilket øger risikoen for, at man udvikler depression. Har man en tendens til at være bekymret og ængstelig, har man ligeledes øget risiko for depression.

Behandling og forebyggelse af depression

Depression behandles typisk med medicin og/eller psykoterapi.

Der findes mange former for psykoterapi, som behandler depression og forebygger tilbagefald. I Danmark har kognitiv adfærdsterapi været mest udbredt indtil nu, fordi det har vist god effekt på depression. Ved denne form for terapi arbejder man på at ændre adfærd, så man fx ikke isolerer sig. Herudover fokuserer man på at ændre automatiske negative tanker og tankestrukturer til mere hensigtsmæssige og realistiske tanker.

Ved moderate og svære depressioner bruges også antidepressiv medicin, blandt andet hvis depressionen ikke går over af sig selv.

Ved meget svær depression bruges også elektrochokbehandling, hvor lette kortvarige strømstød af få minutters varighed sendes gennem hjernen under fuld bedøvelse. Denne behandling kan fx anvendes ved selvmordsfare, psykotiske symptomer, stærk angst og forvirring, eller hvis man ikke opnår god effekt af medicin.  

Langtidsudsigterne ved depression

De fleste mennesker kommer sig af en depression. Efter seks måneder vil omkring 85 procent være kommet sig af en depression, hvis de får den rette diagnose og behandling. En ud af ti har dog depression, som varer mere end to år.

Kilde: Sundhed.dk

Emner: depression

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>