Æggestokkræft

Kræft i æggestokkene opdages ofte sent, fordi sygdommen typisk først giver symptomer på et fremskredent stadie. Læs her om symptomer, årsager og behandling af æggestokkræft.

Æggestokkræft har ikke en god prognose, fordi mange først får konstateret sygdommen, når den er fremskreden. Det skyldes, at man typisk har få eller ingen symptomer, så længe kræftsvulsten ikke er stor nok til at genere de omkringliggende organer.

Hvor god en prognose, man har efter en diagnose, afhænger i høj grad af, på hvilket stadie af sygdommen, den opdages. Jo før æggestokkræft opdages, jo bedre er langtidsudsigterne.

Definition af æggestokkræft

Der findes flere typer af kræft i æggestokkene, fordi sygdommen kan stamme fra flere forskellige typer væv i æggestokkene eller æggelederne.

I 90 procent af alle tilfælde af æggestokkræft hos danske kvinder, er der tale om epiteliale kræftknuder, som kommer fra celler på æggestokkens overflade. Denne type kræft rammer hyppigst kvinder over 60 år.  

Omkring 10 procent af kræft i æggestokkene er ikke-epiteliale kræftknuder, der stammer fra celler omkring ægget.

Kræft i æggestokkene kan dog også skyldes spredning af kræft, der er opstået i andre af kroppens organer.

Årsager til æggestokkræft

Det kan være vanskeligt at finde årsagen til æggestokkræft, fordi der som regel er tale om flere samvirkende faktorer. Livsstil, arv og miljø kan have betydning, ligesom vores biologi, f.eks. i form af hormoner, også spiller en rolle.

Følgende faktorer kan have betydning:

  • Arvelig æggestokkræft

Æggestokkræft er arvelig for 5-15 procent af kvinderne, der får sygdommen. Sygdommen kan komme fra begge forældres familier. Hvis der er to eller flere tilfælde af kræft i æggestokkene i den nærmeste familie, er der stor sandsynlighed for, at kræften er arvelig. Det gælder også, hvis en eller flere i familien har fået æggestokkræft, da de var omkring 40-50 år, eller der er tarm- eller livmoderkræft i familien. Nogle kvinder har en genmutation (BRCA1 og BRCA2), der ikke blot øger risikoen for æggestokkræft, men også for brystkræft og kræft i æggelederne.

  • Antal fødsler og amning

Kræft i æggestokkene forekommer lidt oftere hos kvinder, der ikke har født eller kun har født få børn. Forklaringen kan være, at fødsler – og muligvis også amning – beskytter mod æggestokkræft, fordi man har færre ægløsninger. Derfor er der også øget risiko for æggestokkræft, hvis man får menstruation i tidlig alder eller går sent i overgangsalderen. 

  • Endometriose

Denne underlivssygdom kan give en let forøget risiko for kræft i æggestokkene og livmoderen.

  • Hormontilskud ved overgangsalderen

Hvis man får hormontilskud med østrogen og progesteron, kan man have en let forhøjet risiko for at udvikle kræft i æggestokkene. Jo længere tid man tager hormoner, desto højere er risikoen. Efter ophør med hormontilskud falder risikoen for at få æggestokkræft.

  • Type 1-diabetes

I den periode, hvor man får stillet diagnosen type 1-diabetes er der størst risiko for at få kræft i æggestokkene, og herefter falder risikoen. Man kender ikke årsagen, dog tyder intet på, at det hænger sammen med insulinbehandling.

  • Arbejdsmiljø og kemikalier

Nogle erhverv er mere udsatte end andre for æggestokkræft. Enkelte skandinaviske undersøgelser tyder på, at frisører har øget risiko. Det samme gælder, hvis man udsættes for asbest eller ioniserende stråling f.eks. ved røntgenundersøgelser eller i industrien.

  • Rygning

Man har øget risiko for at få en form for æggestokkræft, der kaldes mucinøs, hvis man ryger.  

  • Overvægt

Det antages, at overvægt ikke alene øger risikoen for at udvikle kræft i æggestokkene, men også at det kan have betydning for, hvor aggressivt kræften udvikler sig, og hvor meget den spreder sig. Jo mere overvægtig man er, desto større er risikoen for at få æggestokkræft.

Symptomer på æggestokkræft

I starten af sygdommen har man få eller ingen symptomer, fordi bækkenet er skabt til at kunne rumme et foster, så derfor skal en kræftknude have vokset til en vis størrelse, før man kan mærke trykket på omkringliggende organer. Efterhånden som kræftsvulsten vokser, kan man få følgende symptomer:

  • mavegener, f.eks. at maven er vokset, selvom du spiser, som du plejer. Maven kan også føles udspilet
  • hyppig vandladning, blærebetændelse og inkontinens
  • uforklarlig vægtstigning eller vægttab
  • forstoppelse i over en måned, fordi svulsten trykker på de omkringliggende organer
  • træthed, utilpashed og manglende appetit
  • smerter i det nederste af maven og/eller ryggen, evt. fordi svulsten får æggestokken til at dreje rundt
  • I sjældne tilfælde blødningsforstyrrelser. De fleste får dog først æggestokkræft efter overgangsalderen, typisk efter 60-års alderen.

Behandling af æggestokkræft

Omkring 90 procent af æggestokkræft er epiteliale kræftknuder, hvor kræften stammer fra de cellerne på æggestokkens overflade. Behandlingen er her operation. Hvis æggestokkræften opdages tidligt og ikke har spredt sig til andre organer, er chancerne gode for at blive helbredt ved operation. Stort set alle med æggestokkræft får tilbudt kemoterapi (cellegift) efter operationen.

Ved valg af behandlingen ser man på, hvilken type af æggestokkræft, der er tale om, og hvor meget den har spredt sig. For nogle kvinder med æggestokkræft kan det være nødvendigt med kemoterapi før en operation f.eks. fordi kræften befinder sig på steder i kroppen, hvor den ikke kan fjernes. Stråleterapi bruges ikke så ofte.

Den ene type kemoterapi er som regel Taxol eller Doxetaxel og det andet er carboplatin.

Hvis det ikke har været muligt at få fjernet al kræften ved operationen, eller hvis sygdommen spreder sig, anbefales ud over kemoterapi behandling med antistoffet Avastin, som hæmmer dannelsen af nye blodkar, som kræftcellerne skal opbygge for at overleve. 

Hvis man har æggestokkræft med tilbagefald og har opnået effekt af kemoterapi med platin og ikke er blevet resistent overfor det, kan man få glæde af vedligeholdelsesbehandling med de såkaldte PARP-inhibitorer Lynpanza og Zejula, som kan forlænge overlevelsen væsentligt.

 

Fakta om æggestokkræft

  • hvert år får omkring 550 kvinder konstateret kræft i æggestokkene

  • æggestokkræft er den anden hyppigste form for underlivskræft i Danmark

  • ved udgangen af 2015 levede 4.659 danske kvinder med diagnosen æggestokkræft. Overlevelsen efter diagnosen æggestokkræft er gennem de seneste 10-15 år forbedret.

  • 3,1 procent af alle kræfttilfælde er æggestokkræft

  • Flest i alderen 70-80 år har kræft i deres æggestokke

  • Risikoen for at få kræft i æggestokkene før 75-års alderen er 1,2 procent

Kilde: cancer.dk og sundhed.dk

 

Emner: æggestokkræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>