Diabetes, type 1½

Læs her om årsager og symptomer på type 1½-diabetes, behandling og hvordan du lever med sygdommen.

Type 1½-diabetes kaldes også LADA, som står for Latent Autoimmune Diabetes of Adulthood. Det er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret ødelægger sine egne insulinproducerende celler.

Over 250.000 danskere har diagnosen diabetes, og ca. 10 procent har type 1½, hvilket svarer til ca. 25.000.

Type 1½-diabetes er en kronisk sygdom, der udvikler sig over flere år. I modsætning til type 1-diabetes går denne udvikling langsomt, og sygdommen bryder derfor sjældent ud hos personer under 30 år.
Et tegn på at du måske har type 1½-diabetes og ikke type 2-diabetes er, hvis du er slank og generelt set lever sundt.
Da risiko for komplikationer til diabetes blandt andet er afhængig af, hvor længe man har haft sygdommen, betyder det, at man har lavere risiko for følgekomplikationer i form af øjensygdomme, nervebetændelse, nyresygdom, åreforkalkning og koldbrand i tæer og fødder, når man får type 1½-diabetes i forhold til type 1-diabetes.

Definition

Type 1½ diabetes er en kronisk sygdom, hvor der er et forhøjet indhold af glukose i blodet.
Den mad vi indtager, omsættes til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun sukker). Bugspytkirtlen producerer normalt hormonet insulin, som hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som ”brændstof”.
Hos type 1½-diabetekere er der utilstrækkelig produktion af insulin, da kroppens eget immunsystem begynder at ødelægge de insulinproducerende celler. Nedbrydningen foregår dog meget langsommere ved type 1½-diabetes end ved type 1-diabetes, og derfor får mange diagnosen type 2-diabetes, da patienter med type 2 stadig producerer insulin, men her udnytter kroppen det ikke godt nok. Når type 1½-diabetes er fuldt udviklet, ligner den type 1-diabetes, og man kan måle cirkulerende autoantistoffer i blodet.
Kun hvis lægen ud over at måle blodsukkeret også undersøger for GAD antistoffer, kan man lille diagnosen diabetes type 1½.

Årsager

Forskerne ved ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1½-diabetes, men de vigtigste årsager vurderes at have med arv, miljøfaktorer (virusinfektioner, forurening, D-vitaminmangel etc.), psykiske faktorer og kejsersnit og tarmflora at gøre. 

Symptomer

Symptomerne på type 1½-diabetes udvikler sig langsomt. Derfor har sygdommen i mange tilfælde været til stede i flere år, før den bliver konstateret. I starten af sygdommen, som regel inden diagnosen stilles, er der ingen eller kun få typiske symptomer. Efterhånden medfører det forhøjede blodsukker, at der opstår symptomer som:

- Udtalt tørst

- Hyppig vandladning

- Kløe - Infektion i hud og slimhinder

- Kvalme - Træthed

- Træthed

- Føleforstyrrelser

- Synsforstyrelser

- Vanskelig heling af sår

- Forringelse af den almene helbredstilstand

Jo længere tid du går med en uopdaget type 1½-diabetes, des større er risikoen for at udvikle komplikationer. Tidligere undersøgelser viser, at mange patienter allerede på diagnosetidspunktet har udviklet komplikationer i form af hjertekar-sygdom og/eller nedsat syn.

Behandling

Det primære mål i behandlingen af type 1½-diabetes er at holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt. God kontrol af dit blodsukker nedsætter risikoen for udvikling af skader på nerver, nyrer og nethinden i øjet. Blodsukkerkontrol medfører også nedsat risiko for sygdomme i hjerte, hjerne og blodkar. Selvom blodsukkeret ikke er betydelig forhøjet, vil man ofte starte med medicinsk behandling af din sukkersyge, samtidig med at du ændrer på din livsstil (kostomlægning, vægttab, motion). Alle medikamenter virker hurtigt, men man vil trappe dosen langsomt op for at finde den rigtige dosis. Virkningen af medikamenterne vil aftage med tiden, og for personer med type 1½-diabetes vil indsprøjtninger med insulin til sidst blive nødvendige.

Der er for tiden en tendens til, at man gerne vil sætte tidligt ind med insulin, mens patienten stadig har noget af sin egen insulinproduktion intakt, men der mangler stadig studier, der underbygger, at dette kan være den optimale behandling. Nogle steder behandles type 1½-patienter derfor som type 2-patienter i begyndelsen og får tabletter, inden de går over til insulinbehandling og får injektioner.

Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal, da disse faktorer alle har afgørende indflydelse på, om du risikerer at udvikle følgesygdomme.

Livsstilsintervention består af: Patientuddannelse, diætvejledning/behandling, rådgivning/program for fysisk aktivitet og rygeafvænning. Mange steder i landet kan lægen også henvise dig til undervisning i diabetesambulatoriet/diabetesskolen, på det nærmeste hospital eller sundhedscenter. Spørg din læge om muligheden.

Diabetesmedicin fås som før omtalt både som tabletter og injektioner. Teknisk er medicinen inddelt i forskellige medicinklasser. Du kan få et overblik over dem her.

  • Metformin tablet: Ældst på markedet, meget billig og næsten altid førstevalg. Tabletten øger ikke vægten, men reducerer blodsukkeret. Den kan give luft og ondt i maven, hvorfor ca. 10 procent ikke kan tåle den.
  • SU-tabletterne, sulfonylurinstoffer: Gennemafprøvede tabletter til lav pris. De virker ved at øge udskillelsen af hormonet insulin fra betacellerne i bugspytkirtlen. Kan give en mindre vægtstigning hvert år. De går under navne som Amaryl, Diamicron, Gliclatim, Gliclazid", Glimepirid, Hexaglucon, Minodiab, NovoNorm og Repaglinid.
  • DPP4-hæmmere: DPP4-hæmmere er tabletter (Januvia, Galvus, Trajenta, Vipedia, Jalra, Onglyza) der kan sænke blodsukkeret. Man tager ikke på af DPP4-hæmmere.

  • Insulin: Der findes flere forskellige typer og mærker og behandling med insulin har været kendt i 100 år. Det er den mest effektive måde til at sænke blodsukkeret på. Insulinmængden beregnes i forhold til patientens vægt. Nogle patienter er insulinresistente og vil derfor skulle have meget store mængder af insulin, hvis det skal virke. Bivirkning er vægtstigning. Man vil ofte bruge insulin i tillæg til metforminbehandling og i kombination med f.eks. en DPP-4-hæmmer, en GLP-1 eller en SGLT-2-hæmmer.
  • GLP-1: GLP-1-behandlingen tages som injektioner fra produkter som Lyxumia, Xultophy, Suliqua, Victoza, Byetta, Bydureon og Trulicity. GLP1-behandling kan kombineres med de fleste tabletbehandlinger, dog ikke med DPP-4-hæmmere. Patienter med mangelfuld insulindannelse eller patienter, der er stærkt overvægtige, kan også have glæde af injektionerne, da vægten går ned. Medicinen reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme hos patienter med høj risiko for sådanne. Den hyppigste bivirkning er kvalme.
    Den danske virksomhed Novo Nordisk skal i sommeren 2018 til at producere den først GLP1-hæmmer i tabletform, semaglutid. Det er endnu uvist, hvornår den lanceres herhjemme.
  • SGLT2-hæmmere: Tabletterne (Forxiga, Ebymect, Edistride, Xigduo, Jardiance, Synjardy, Invokana og Vokanamet) er forholdsvis nye og dermed dyrere end de ældre præparater, men dog billigere end andre nyere præparater. SGLT2-hæmmere virker via nyrerne. Du tisser så at sige sukkeret ud og vil opleve at tabe dig. Tabletterne reducerer risikoen for hjertekarsygdomme hos patienter med høj risiko for dette, men kan også give svampeinfektion.
  • Pioglitazon: Vægten kan stige, og der er risiko for væskeansamling, hjertesvigt og fraktur.

Du bør gå til din læge og i samarbejde med lægen finde ud af, hvad der passer til dig og dit sygdomsforløb.

At leve med type 1½ diabetes

Jo før du erkender, at du har fået en kronisk sygdom, jo lettere bliver det at tage ansvar for din sygdom. Diabetes er en kompliceret sygdom, som kræver et samarbejde med flere forskellige personer i sundhedsvæsenet: Din egen læge, en sygeplejerske hos lægen, øjenlæge, fodterapeut og læger og sygeplejersker, diætister og andet personale i et diabetesambulatorium.

Din sygdom forværres over tid, og du ender med insulin (måske får du det også fra starten). En god behandling mindsker risikoen både for akutte komplikationer, senkomplikationer og udvikling af sygdommen. Risikoen for hjerte- og karsygdom hos diabetikere er øget 2-4 gange i forhold til personer uden diabetes.

 

Kilder: Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, laegehandbogen.dk, diabetes.dk, netdoktor.dk, sundhed.dk

 

Emner: diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>