Diabetes, type 1

Læs her om årsager og symptomer på type 1-diabetes, behandling og hvordan du lever med sygdommen.

Type 1-diabetes er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret ødelægger sine egne insulinproducerende celler. Over 250.000 danskere har diagnosen diabetes, heraf har ca. hver tiende, 25.000, diabetes af type 1.

Type 1 diabetes kan opstå fra fødslen. Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludseligt får type 1-diabetes.

Definition

Den mad vi indtager, omsættes til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun sukker). Bugspytkirtlen producerer normalt hormonet insulin, som hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som ”brændstof”. Hos type 1-diabetekere ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt, da kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulinen.

Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe.

Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge rigtigt hele tiden. Blodsukkeret ændrer sig nemlig efter, hvad man spiser og drikker, og hvor meget man spiser, drikker og bevæger sig.

Årsager

Forskerne ved ikke, hvorfor nogle mennesker udvikler type 1-diabetes, men de vigtigste årsager vurderes at have med arv, miljøfaktorer (virusinfektioner, forurening, D-vitaminmangel etc.), psykiske faktorer og kejsersnit og tarmflora at gøre. Har en af forældrene diabetes 1, vurderes risikoen for, at barnet får det, til at være ca. 2-5 procent, og risikoen er størst, hvis det er faderen, som har sygdommen. Blandt ældre type 1-diabetikere er det hver femte, som har en slægtning, som også har diabetes type 1. Der er også større risiko for at få diabetes type 1, hvis der i familien er andre autoimmune sygdomme som struma, leddegigt, sklerose, psoriasis og inflammatoriske tarmsygdomme som crohn og colitis.
Du kan ikke forebygge eller helbrede type 1-diabetes.

Symptomer

Symptomerne på type 1-diabetes udvikler sig hurtigt – fra dage til få uger. Sygdommen kan til at begynde med minde om influenza. Hvis diabetes ikke bliver opdaget, diagnosticeret og behandlet, stiger dit blodsukker og får symptomerne til at udvikle sig til opkastning, mavesmerter, væsketab og eventuelt bevidsthedstab på grund af syreophobning i blodet (ketoacidose).

De klassiske symptomer ved type 1-diabetes er:
Tørst
Hyppige og store vandladninger
Utilsigtet vægttab
Sult
Mavesmerter
Træthed
Hovedpine
Kvalme med opkastninger
Kløe i skridtet pga. svampeinfektion.

Behandling

Det primære mål i behandlingen af type 1-diabetes er at holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt. God kontrol af dit blodsukker nedsætter risikoen for udvikling af skader på nerver, nyrer og nethinden i øjet. Blodsukkerkontrol medfører også nedsat risiko for sygdomme i hjerte, hjerne og blodkar.

Det er vigtigt, at du holder op med at ryge, taber dig, hvis du er overvægtig, motionerer dagligt og spiser sundt og varieret og går regelmæssigt til kontrol på et diabetescenter eller hos din læge.

Type 1-diabetes skal altid behandles med insulin.

Insulin: Der findes flere forskellige typer og mærker og behandling med insulin har været kendt i 100 år. Det er den mest effektive måde til at sænke blodsukkeret på. Insulinmængden beregnes i forhold til patientens vægt.
De fleste med type 1-diabetes er i behandling med måltids-/basalinsulin med i alt 3-4 injektioner i døgnet eller insulinpumpe.
Man skelner mellem 3 forskellige insulinpræparater: Hurtigt virkende insulin, intermediært virkende (NPH) insulin og langsomt virkende insulin og kombinationspræparater med både hurtigt og intermediært virkende insulin.
Navnene er Actrapid, Humulin, Insuman, Isophaninsulin, Mixtard og Insulatard.

Der findes også insulinanaloger, som er almindeligt insulin, hvor der er foretaget enkelte ændringer i molekylet. Herved opnås en hurtigere eller længere virkning af insulinanalogen i forhold til almindeligt insulin.
Her er navnene Abasaglar, Apidra, Fiasp, Humalog, Insulin lispro, KwikPen, Lantus, Levemir, Insulin aspart, NovoMix og NovoRapid.

At leve med type 1 diabetes

Jo før du erkender, at du har fået en kronisk sygdom, jo lettere bliver det at tage ansvar for din sygdom. Diabetes er en kompliceret sygdom, som kræver et samarbejde med flere forskellige personer i sundhedsvæsenet: Din egen læge, en sygeplejerske hos lægen, øjenlæge, fodterapeut og læger og sygeplejersker, diætister og andet personale i et diabetesambulatorium. 

Kilder: Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, laegehandbogen.dk, diabetes.dk, netdoktor.dk, sundhed.dk

Emner: diabetes type1 diabetes type 1 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>