Diabetes, type 2

Læs her om årsager og symptomer på type 2-diabetes, behandling og hvordan du lever med sygdommen.

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, som vil være en af de største sundhedsmæssige udfordringer for det danske sundhedsvæsen i de kommende år. Over 250.000 danskere har diagnosen diabetes.
Desuden skønner man, at der yderligere er 50.000-100.000 personer, som har sygdommen uden at vide de, og at 300.000 har forstadier til diabetes type 2.
Type 2-diabetes blev tidligere kaldt gammelmandssukkersyge, men alderen for diagnose er faldende, og fremover vil der være flere yngre personer, selv børn, som får diagnosen.

Definition

Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor der er et forhøjet indhold af glukose i blodet.
Den mad, vi indtager, omsættes normalt til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun sukker). Bugspytkirtlen producerer normalt hormonet insulin, som hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som ”brændstof”.

Hos type 2-diabetekere er der utilstrækkelig produktion af insulin, og der er også behov for større mængder end normalt, da der også er en nedsat virkning af insulin - specielt i fedtvæv og muskler (insulinresistens). Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive omdannet til energi.

Årsager

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes, men de vigtigste årsager har med livsstil og arv at gøre. Oftest skyldes det en usund livsstil med overvægt, forhøjet blodtryk, usund kost og for lidt motion. Også forurening nævnes som årsag. Man kan derudover arve gener af betydning for udviklingen af type 2-diabetes, men det er livsstilsforhold, der afgør, om man udvikler sygdommen. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko for at få diabetes ca. 40 procent. Du kan dog godt være genetisk disponeret for type 2-diabetes, uden at sygdommen kommer til udtryk, hvis du har en sund livsstil.

Symptomer

Symptomerne på type 2-diabetes udvikler sig langsomt. Derfor har sygdommen i mange tilfælde været til stede i flere år, før den bliver konstateret. I starten af sygdommen, som regel inden diagnosen stilles, er der ingen eller kun få typiske symptomer. Efterhånden medfører det forhøjede blodsukker, at der opstår symptomer som:

- Udtalt tørst

- Hyppig vandladning

- Kløe - Infektion i hud og slimhinder

- Kvalme - Træthed

- Føleforstyrrelser

- Synsforstyrelser

- Vanskelig heling af sår

- Forringelse af den almene helbredstilstand

Jo længere tid du går med en uopdaget type 2-diabetes, des større er risikoen for at udvikle komplikationer. Tidligere undersøgelser viser, at mange patienter allerede på diagnosetidspunktet har udviklet komplikationer i form af hjertekar-sygdom og/eller nedsat syn.
Op mod halvdelen af alle dødsfald blandt mennesker med type 2-diabetes skyldes hjerte-kar-sygdom.

Behandling

Behandlingen af type 2-diabetes består af livsstilsintervention og medicin.

I nogle tilfælde kan fedmeoperation også komme på tale. Studier tyder på, at fedmeoperation med gastric bypass medfører en kraftig reduktion i risikoen for hjerte-karsygdom og for tidlig død med cirka 50 procent og 40 procent reduktion i risikoen for øjenforandringer.

Det primære mål i behandlingen af type 2-diabetes er at holde dit blodsukker så tæt på normalt som muligt. God kontrol af dit blodsukker nedsætter risikoen for udvikling af skader på nerver, nyrer og nethinden i øjet. Blodsukkerkontrol medfører også nedsat risiko for sygdomme i hjerte, hjerne og blodkar. Selvom blodsukkeret ikke er betydelig forhøjet, vil man ofte starte med medicinsk behandling af din sukkersyge, samtidig med at du ændrer på din livsstil (kostomlægning, vægttab, motion). Alle medikamenter virker hurtigt, men man vil trappe dosen langsomt op for at finde den rigtige dosis. Virkningen af medikamenterne aftager ofte med tiden, og for en stor andel af personer med type 2-diabetes vil indsprøjtninger med insulin give bedre kontrol over sukkersygen.

Livsstilsintervention består af: Patientuddannelse, diætvejledning/behandling, rådgivning/program for fysisk aktivitet og rygeafvænning. Mange steder i landet kan lægen også henvise dig til undervisning i diabetesambulatoriet/diabetesskolen, på det nærmeste hospital eller sundhedscenter. Spørg din læge om muligheden.

Diabetesmedicin fås både som tabletter og injektioner. Teknisk er medicinen inddelt i forskellige medicinklasser. Du kan få et overblik over dem her.
Lider du i forvejen af hjerte-kar-lidelser anbefaler behandlingsvejledning, at der overvejes behandling med Jardiance/Synjardia eller Victoza som tillæg til livsstilsændring og metformin.

  • Metformin tablet: Ældst på markedet, meget billig og næsten altid førstevalg. Tabletten øger ikke vægten, men reducerer blodsukkeret. Den kan give luft og ondt i maven, hvorfor ca. 10 procent ikke kan tåle den.
  • SU-tabletterne, sulfonylurinstoffer: Gennemafprøvede tabletter til lav pris. De virker ved at øge udskillelsen af hormonet insulin fra betacellerne i bugspytkirtlen. Kan give en mindre vægtstigning hvert år. De går under navne som Amaryl, Diamicron, Gliclatim, Gliclazid", Glimepirid, Hexaglucon, Minodiab, NovoNorm og Repaglinid.
  • DPP4-hæmmere: DPP4-hæmmere er tabletter (Januvia, Galvus, Trajenta, Vipedia, Jalra, Onglyza) der kan sænke blodsukkeret. Man tager ikke på af DPP4-hæmmere.

  • Insulin: Der findes flere forskellige typer og mærker og behandling med insulin har været kendt i 100 år. Det er den mest effektive måde til at sænke blodsukkeret på. Insulinmængden beregnes i forhold til patientens vægt. Nogle patienter er insulinresistente og vil derfor skulle have meget store mængder af insulin, hvis det skal virke. Bivirkning er vægtstigning. Man vil ofte bruge insulin i tillæg til metforminbehandling og i kombination med f.eks. en DPP-4-hæmmer, en GLP-1 eller en SGLT-2-hæmmer.
  • GLP-1: GLP-1-behandlingen tages som injektioner fra produkter som Lyxumia, Xultophy, Suliqua, Victoza, Byetta, Bydureon og Trulicity. GLP1-behandling kan kombineres med de fleste tabletbehandlinger, dog ikke med DPP-4-hæmmere. Patienter med mangelfuld insulindannelse eller patienter, der er stærkt overvægtige, kan også have glæde af injektionerne, da vægten går ned. Medicinen reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme hos patienter med høj risiko for sådanne. Den hyppigste bivirkning er kvalme.
    Den danske virksomhed Novo Nordisk skal i sommeren 2018 til at producere den først GLP1-hæmmer i tabletform, semaglutid. Det er endnu uvist, hvornår den lanceres herhjemme.
  • SGLT2-hæmmere: Tabletterne (Forxiga, Ebymect, Edistride, Xigduo, Jardiance, Synjardy, Invokana og Vokanamet) er forholdsvis nye og dermed dyrere end de ældre præparater, men dog billigere end andre nyere præparater. SGLT2-hæmmere virker via nyrerne. Du tisser så at sige sukkeret ud og vil opleve at tabe dig. Tabletterne reducerer risikoen for hjertekarsygdomme hos patienter med høj risiko for dette, men kan også give svampeinfektion.
  • Pioglitazon: Vægten kan stige, og der er risiko for væskeansamling, hjertesvigt og fraktur.

Du bør gå til din læge og i samarbejde med lægen finde ud af, hvad der passer til dig og dit sygdomsforløb.

At leve med type 2 diabetes

Jo før du erkender, at du har fået en kronisk sygdom, jo lettere bliver det at tage ansvar for din sygdom. Diabetes er en kompliceret sygdom, som kræver et samarbejde med flere forskellige personer i sundhedsvæsenet: Din egen læge, en sygeplejerske hos lægen, øjenlæge, fodterapeut og læger og sygeplejersker, diætister og andet personale i et diabetesambulatorium. Hos mange vil en fornuftig kost (ledsaget af et evt. nødvendigt vægttab) sammen med medicinsk behandling langt hen ad vejen være en tilstrækkelig behandling.

Men hos de fleste bliver tilstanden forværret over tid, og mange må behandles med flere typer af tabletter mod sukkersygen, evt. også insulin. En god behandling mindsker risikoen både for akutte komplikationer, senkomplikationer og udvikling af sygdommen. Risikoen for hjerte- og karsygdom hos diabetikere er øget 2-4 gange i forhold til personer uden diabetes. Type 2-diabetes, som opstår efter 70-års alderen, påvirker i mindre grad livslængden.

Kilder: Dansk Endokrinologisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, laegehandbogen.dk, diabetes.dk, netdoktor.dk, sundhed.dk

 

Emner: diabetes type 2 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>