Derfor bør du spise 10 stykker frugt og grønt, og ikke '6 om dagen'

Det har altid heddet sig ’6 om dagen’, men spiser du 10 stykker frugt og grønt dagligt, får du maksimalt beskyttelse mod sygdom og tidlig død. 

Det viser en ny undersøgelse, som netop er publiceret i International Journal of Epidemiology.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser seks stykker frugt og grønt om dagen for at reducere risikoen for hjertesygdomme, kræft og andre kroniske sygdomme. Men i det nye studie fandt Dr. Dagfinn Aune fra School of Public Health i London og hans kolleger ud af, at der var endnu flere sundhedsmæssige fordele, hvis du øgede mængden til 800 gram frugt og grønt dagligt - eller omkring 10 stykker af 80 gram. Det giver maksimalt beskyttelse mod sygdom og tidlig død.

Dr. Dagfinn Aune og hans forskergruppe analyserede 95 undersøgelser, der omfattede næsten to millioner deltagere med tilfælde af hjertesygdomme, slagtilfælde, hjerte-kar-sygdom (CVD) og dødsfald. Her fandt de frem til at der var 33 procent mindre risiko for sygdom og tidlig død, hvis man spiste 10 stykker frugt og grønt om dagen.

Har du svært ved at kæmpe dig igennem de seks stykker, der anbefales nu og lyder det helt uoverkommeligt at skulle spise 10 stykker om dagen, så gav selv små mængder bonus. Spiser du 200 gram frugt og grønt dagligt – svarende til 2,5 stykker - har det sundhedsmæssige fordele. Sammenlignet med deltagerne, der slet ikke indtog nogen former for frugter og grøntsager, blev 200 gram dagligt forbundet med 18 procent nedsat risiko for slagtilfælde, 16 procent nedsat risiko for hjertesygdomme, 13 procent lavere risiko for CVD, fire procent nedsat risiko for kræft og 15 procent lavere risiko for at dø tidligere.

Jo mere frugt og grønt deltagerne spiste dagligt, jo større fordele var der.

Sammenlignede man igen de deltager, der slet ikke spiste frugt og grønt, og dem der spiste 800 gram - eller 10 stykker hver dag, så gav det 33 procent lavere risiko for slagtilfælde, 28 procent nedsat risiko for CVD, 24 procent lavere risiko for hjertesygdomme og 13 procent mindre risiko for at få kræft. Derudover var der en reduktion for tidlig død på 31 procent.

Hvilke frugter og grøntsager er bedst?

Æbler, pærer og alle former for kål viste sig at være blandt de mest gavnlige for sundheden. Et stykke fugt eller en grøntsag blev defineret som 80 gram - svarende til en lille banan, pære eller æble, eller tre spiseskefulde kogte grøntsager, som fx ærter, broccoli eller blomkål.

Forskerne fandt frem til at æbler, pærer, citrusfrugter, grønne bladgrøntsager (fx spinat) og korsblomstrede grøntsager (fx kål og broccoli) var bedst til at reducere risikoen for slagtilfælde, CVD, hjertesygdomme, og for tidlig død.

Den største reduktion i risikoen for at få kræft var forbundet med indtagelse af grønne grøntsager (fx grønne bønner), gule grøntsager (fx peber og gulerødder) og korsblomstrede grøntsager.

Resultatet fremhæver, at det har stor betydning at spise ​​frugt og grøntsager som en del af en sund kost. Forskerne kom frem til, at hvis alle mennesker spiste 10 portioner frugt og grønt dagligt, ville der verden over, kunne forebygges omkring 7,8 millioner tidlige dødsfald om året.

"Vi har brug for yderligere forskning for at konkretisere hvilke typer frugt og grøntsager og tilberedningsmetoder, der har den bedste virkning på helbredet. Og der er brug for mere forskning for at belyse sammenhængen mellem frugt og grønt og andre sygdomme end kræft og hjertekarsygdomme. Det er dog klart af denne undersøgelse viser, at et højt indtag af frugt og grønt har enorme sundhedsmæssige fordele, og vi skal forsøge at øge vores daglige indtag," siger Dr. Dagfinn Aune.

Del artiklen med dine venner

Kræftlæge forklarer adjuverende immunterapi af lungekræft

Overlæge Lotte Engell-Nørregård forklarer hvordan adjuverende immunterapi - forebyggende behandling - bruges i kampen mod lungekræft.

Se video om behandlingsforløb for lungekræft

Overlæge Lotte Engell-Nørregård fortæller om de forskellige behandlinger af lungekræft - fra kemoterapi til målrettet behandling.

Se video med lungekræftforeningens formand: Man skal ikke sidde alene med sin sygdom

Man er et friskt og rørigt menneske den ene uge - og pludselig er man rigtig syg og stiller sig spørgsmålet 'klarer jeg den her'. Det er en stor omvæltning og det kan være svært at acceptere. Et af Lungekræftforeningens gode råd er at række hånden ud og bede om hjælp. Se interviewet med Lisbeth Søbæk Hansen, formand for Lungekræftforeningen.

Se video: Annette er ramt af lungekræft

Se hvordan Annette Simonsen opdagede sin kræftsygdom og om hvordan hun ligesom 11.000 andre danskere lever med lungekræft. Hun er bare en af mange, der i dag lever længe med den alvorlige sygdom.

 

Kultur

    Bloggere

    • Lone - MIGRÆNE

    • Torben - STOMIST/IMPOTENT

    • Franciska - MULTISYG

    • Stephanie - MUSKELSVIND

    • Kirsten - KOL

    • Irene - SCLEROSE

    TEMA: BLODKRÆFT

    Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Redaktionen

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktionen

    Redaktion

     

    Tilknyttede journalister

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    );