Håndkøbsmedicin kan give kuk i mænds hormoner

​For første gang i verden har forskere nu undersøgt, hvordan brugen af ibuprofen påvirker voksne mænds hormonbalance. 14 dage på almindelig dosis af de smertestillede gigtpiller er nok til at kunne skade produktionen af det mandlige kønshormon i testiklerne.

Det skriver Rigshospitalet.

Det er forskere fra Bispebjerg Hospital og det franske Institut for Sund og Sygdom, Inserm, som står bag undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

"For mænd er det vigtigt, at testosteron-niveauet ligger på et stabilt niveau. Ibuprofen lægger en alvorlig dæmper på mænds testosteron, så hjernen må kompensere ved at udsende et signalstof, LH, der sender besked til testiklerne om at producere mere hormon. Testosteron er blandt andet med til at holde muskelopbygningen, humøret og potensen oppe," siger David Møbjerg Kristensen, der er seniorforsker på Dansk Hovedpinecenter ved Rigshospitalet.

Ibuprofen sælges i håndkøb under navne som Ipren, Brufen og Ibumentin.

Forskerne målte blodets niveau af signalstoffet, LH, hos mænd mellem 18 og 35 år. Forsøgsdeltagerne var inddelt i to grupper. En gruppe fik 600 mg ibuprofen to gange dagligt i 44 dage, en anden gruppe fik placebo. Efter to uger havde de mænd, der fik ibuprofen, et forhøjet niveau af LH i blodet sammenlignet med placebogruppen. Tilstanden, hvor hjernen forsøger at kompensere for et nedsat testosteron-niveau ved at udsende en øget mængde LH, kaldes kompenseret hypogonadisme. Og normalt ser man kun kompenseret hypogonadisme hos ældre mænd, for som årene går, begynder testiklerne at producere mindre testosteron. Ibuprofen kan altså sætte unge mænds hormonsystem i en tilstand, der minder om den, man typisk ser hos ældre mænd, lyder det fra forskerne bag studiet. 

Tidligere forskning har vist, at mange sportsfolk - både professionelle og amatører - tager ibuprofen, hvis de har en skade, men gerne vil fortsætte med at dyrke sport alligevel. Resultatet af det nye studie antyder, at det nok er en bedre idé at holde en pause, indtil skaden er helet.

"Det er bekymrende, da vi i vores forgående studier har set, at ikke alle danskere ser på smertestillende medicin, som ibuprofen, som værende rigtig medicin. Al medicin har bivirkninger, også selvom det kan købes i håndkøb i det lokale supermarked. Det kan resultere i, at man evt. tager smertestillende medicin i tide og utide," siger David Møbjerg Kristensen, som er en af hovedkræfterne bag det nye studie.

Forskningsresultaterne betyder ikke, at man som patient skal holde helt op med at tage ibuprofen, understreger David Møbjerg Kristensen.

"Ibuprofen virker rigtig godt som smertelindrende og febernedsættende medicin, så der er naturligvis mange tilfælde, hvor det giver mening. Gigtpatienter kan f.eks. have brug for et stof som ibuprofen for at holde smerterne ud og dæmpe inflammationen i leddene. Er man i tvivl kan man altid kontakte sit apotek eller sin egen læge," siger han.

Forskerne ved endnu ikke, om tilstanden varer ved, efter at man er stoppet med at tage ibuprofen. Det må følgende studier vise.

I en anden del af studiet undersøgte forskere fra det franske institut Inserm, hvordan testiklerne reagerer på ibuprofen. Det gjorde de ved at analysere testikelvæv blandt andet fra mænd, der lå i koma, fordi de var hjernedøde.

Forsøgene viste, at testiklernes udskilning af testosteron var nedsat, når mændene havde fået Ibuprofen. Og det var Ikke kun testosteron, men stort set alle hormoner, som udskilles fra testiklen, der blev påvirket af ibuprofen.

Del artiklen med dine venner

Kultur

    Bloggere

    • Charlotte - PÅRØRENDE

    • Torben - STOMIST/IMPOTENT

    • Kirsten - KOL

    • Franciska - MULTISYG

    • Irene - SCLEROSE

    • Stephanie - MUSKELSVIND

    TEMA: BLODKRÆFT

    Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

    Hæmatologisk Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Redaktionen

    Redaktion

    Webmaster

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    Redaktionen

    Redaktion

     

    Tilknyttede journalister

    • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
      Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
      Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Grit Blok - dermatologi 
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Ebbe Fisher - generelt
      Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
      Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
      Annette Lausten - gastroenterologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

    Om os

    catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>