”Jeg har sådan set altid sagt til smerteklinikken, at jeg ikke vil have nogen former for morfin. Simpelthen af frygt for afhængighed. Jeg har så alligevel sagt ja til Oxycodon. Fordi smerterne simpelthen til sidst blev så intense, at man ender med at ville gøre hvad som helst for at få dem væk”, fortæller Dan Rahbek.

Han tager udskældt medicin: Min største frygt er at ende som morfinvrag

Han holder jævnlig to-tre dages pause fra pillerne. Af frygt for at blive afhængig. Dan Rahbek er en af de stadigt flere danske smertepatienter, der tager morfinpræparat Oxycodon, selvom det er stærkt udskældt i USA. Dan Rahbek er da også bange for den rus, pillerne giver. 10 procent af opioidbrugere føler sig psykisk afhængige, viser undersøgelse.

Han skal samle sig. Finde roen i stemmen. Få styr på følelserne. Når Dan Rahbek skal tale om den dag i maj 2017, hvor han kørte med et tonstungt læs jern på en gaffeltruck. Uheldet ville, at en modkørende bil kørte under det læs, som Dan havde løftet til fire meters højde. En farlig situation, som den erfarne truckfører ville undgå. Så han bremsede op. Læsset tippede – sammen med trucken og Dan, som får et slag op gennem ryggen svarende til 3,5 tons.

Resultat: En diskusprolaps mellem 2. og 3. lændehvirvel. Men endnu værre: En udposning med væske og nervebaner i, som klemmes ved den mindste bevægelse.

”Jeg har smerter 24 timer i døgnet,” fortæller han.

Desværre kan Dan Rahbek ikke opereres, fordi der sidder vigtige nervebaner fra ryggen i udposningen. Opererer de ham, er der mere end 90 procent risiko for, at han bliver invalid.

”Derfor skal jeg leve med livslange kroniske smerter”, siger han.

Og her kommer smertestillende medicin ind i billedet. Siden ulykken skete for tre år siden, har Dan Rahbek taget medicin mod sine smerter. Panodil får han dagligt. Det samme med Gabapentin, som er et epilepsimiddel, der også bruges mod nervesmerter. . Ja, og så får han Oxycodon. Lige præcis det stærke smertestillende morfinlignende præparat, som er skyld i en højaktuel ’national nødsituation’ i USA, hvor præparater som Oxycodon mistænkes for at være skyld i en halv million menneskers dødsfald efter overdosis.

Dan Rahbek har taget Oxycodon i halvandet år. Han har ikke hørt om kritikken i USA.

”Men jeg har fra dag et sagt nej tak til Tramadol. Netop fordi jeg har hørt skrækhistorierne om den afhængighedsskabende effekt, det har”, siger han.

Lige så uhensigtsmæssigt

Her rammer Dan Rahbek, som en af landets cirka 850.000 voksne, der lider af langvarige smerter, et paradoks, som er højaktuelt i Danmark netop nu. Tal fra Sundhedsdatastyrelsen har for nyligt vist, at brugen af Oxycodon er steget kraftigt herhjemme. I 2015 brugte cirka 53.500 danskere midlet. Sidste år var antallet steget til 90.000. Tallene i sig selv afslører ikke hvorfor. Men sammenholder man det med tallene for et lignende middel, Tramadol, ligner det en sammenhæng. Efter en række indsatser er brugen af Tramadol dalet med omkring en tredjedel siden 2015.

”Forbruget af Tramadol steg kraftigt frem mod 2015, da mange troede, at Tramadol ikke var et ’rigtigt’ morfinlignende stof. Men da Tramadol er lige så vanedannende som andre morfinpræparater og lige så svært at trappe ud af, indførte man en striks ordinationsform for stoffet, hvis brug dermed faldt meget. Man kunne dog frygte, at nogle smertepatienter er blevet overført til Oxycodon i stedet. Selvom det kan være mindst lige så uhensigtsmæssigt”, siger Lars Arendt-Nielsen, professor ved Aalborg universitet og Aalborg Universitetshospital med speciale i smerteforskning.

For få præparater

Dan Rahbek tager Oxycodon, selvom han frygter konsekvenserne.

”Jeg har sådan set altid sagt til smerteklinikken, at jeg ikke vil have nogen former for morfin. Simpelthen af frygt for afhængighed. Jeg har så alligevel sagt ja til Oxycodon. Fordi smerterne simpelthen til sidst blev så intense, at man ender med at ville gøre hvad som helst for at få dem væk”, fortæller han.

Og det er netop det, der sker for mange, forklarer professor Lars Arendt-Nielsen.

”Brugen af Oxycodon er kun beregnet til kort tids brug for kraftige smerter eller til behandling af patienter med stærke cancersmerter. Men stoffet bruges alligevel ofte for lang tid, da der er få præparater til rådighed til behandling af smerte, og dem, der er tilgængelige, har alle forskellige bivirkninger,” fortæller professoren om den klemme, som både smertepatienter og læger er i.

Kan mærke rusen

En undersøgelse foretaget blandt medlemmer af Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen viser, at blandt dem, der tager morfinlignende præparater (30 procent), føler 41 procent sig i høj grad fysisk afhængige af midlerne og 10 procent i høj grad psykisk afhængige af medicinen.

Fysisk afhængighed er, når kroppen vænner sig til et stof, så man får det dårligt, når man ikke tager det og dertil får brug for stadigt mere af stoffet for at opnå samme effekt. Psykisk afhængighed er følelsen af, at man ikke kan leve uden stoffet, for eksempel fordi det giver en rus.

Dan Rahbek føler sig fysisk afhængig af sine smertestillende midler.

”Jeg ville gøre hvad som helst for at undvære medicinen, men hvis jeg stoppede, ville jeg ikke have en familie om tre uger. Der er ikke noget alternativ til medicin for mig”.

Men han tvinger sig selv til at holde jævnlige pauser af to-tre dages varighed fra Oxycodon. For at undgå den psykiske afhængighed af stoffet. For han kan godt mærke, at der er en rus forbundet med midlet.

”Det er min største frygt. At komme til at sidde som et morfinvrag. Jeg kan mærke, hvad de piller gør ved mig. Man bliver halvberuset. Man har lidt lettere til grin og føler sig ikke helt til stede. Hvis jeg ikke havde min kone og børn, kunne jeg sagtens falde i den gryde. For der er da ikke noget federe end ikke at tænke på smerten. Man falder jeg i den, har jeg slet ikke noget liv længere”, siger Dan Rahbek.

Kræver individuelle forløb

Fagfolk som professor Lars Arendt-Nielsen råber højt om, at den udbredte brug af afhængighedsskabende smertemedicin også skyldes, at der mangler ikke-medicinske tilbud og tværfaglige smerteklinikker, som lægerne kan henvise til. Steder, der skræddersyr forløbsprogrammer, der også består af træning, psykoedukation og terapi.

Dan Rahbek har været til både fysioterapeut, kiropraktor, Body SDS, akupunktur og andre nåle, ligesom han efter anbefaling fra smerteklinikken bruger et TENS-apparat, som sender strøm ind i ryggen og giver smerter, der fjerner fokus fra de kroniske smerter.

Men når man spørger ham: Virker de ting?

”Nej”, svarer han. Men bløder lidt op.

”Der er ting, der hjælper, og andre, der ikke gør. Men meget af det er jo dyrt og på egen regning. Og intet af det kan erstatte medicinen. Selv medicinen gør kun min hverdag tålelig”, siger han.

Ifølge professor i smerteforskning Lars Arendt-Nielsen viser forskning, at fysisk aktivitet og tilpasset træning har en meget positiv indvirkning på personer med smerter. Men han understreger også:

”Det skal tilpasses den individuelle patient, hvor en fortsat motivering er afgørende. For kroniske smerter er en alvorlig og kompliceret tilstand for den enkelte patient, der kan være meget svært selv at håndtere uden professionel vejledning”, siger han.

Emner: smerter

Del artiklen med dine venner