"Min livskvalitet kan ikke fungere uden smertestillende medicin," siger Michael Bæk.

Michael har taget smertemedicin siden 1999: ”Jeg tror, de har glemt mig lidt”

En arbejdsulykke startede et kaotisk forløb med rygproblemer og stærke smerter ned i benene, og i mere end 20 år har Michael Bæk taget morfinlignende præparater. Han oplever, at systemet har glemt ham, og han er kun til lægesamtale hver andet år. Undersøgelse viser, at godt halvdelen af patienter som Michael Bæk kun har én årlig lægesamtale om deres smertebehandling.

Knas, sagde det. I Michael Bæks ryg. Han var på arbejde og løftede noget, der var alt for tungt. I første omgang var der tale om en diskusprolaps i lænden. Den blev han opereret for. Han påbegyndte genoptræning, og der var bedring. Men så fik han lavet noget med en kultivator i haven, og så var den gal igen. Flere operationer og undersøgelser fulgte.

En MR-skanning afslørede, at Michael Bæk foruden arbejdsulykken led af den sjældne rygmarvssygdom Syringomyeli, som giver ham stærke nervesmerter i benene især om natten. Han har derfor været på forskellige morfinlignende præparater siden 1999.

”Jeg skiftet præparat og dosis og er blevet trappet ud så mange gange, fordi man har prøvet sig frem,” fortæller Michael Bæk.

I dag tager han en række smertestillende midler dagligt, herunder det morfinlignende præparat Gamadol Retard. Han har også været på Tramadol, der de senere år har fået stor opmærksomhed herhjemme, fordi det mistænkes for at være stærkt afhængighedsskabende. En målrettet indsats har gjort, at forbruget af Tramadol herhjemme er faldet med omkring en tredjedel siden 2015. Men meget tyder på, at en del patienter i stedet får ordineret et andet stærkt morfinlignende middel, nemlig Oxycodon, som til gengæld er steget fra cirka 53.000 danske brugere i 2015 til 90.000 sidste år. Oxycodon er netop det præparat, der i de senere år har ført til en national nødsituation i USA med op mod en halv million døde som følge af overdosis.

Træning hjælper (ikke nok)

Derfor er der fagfolk såvel i USA som i Danmark, der kalder på øget fokus på andre smertebehandlingsformer end de afhængighedsskabende opioider. Dansk professor med speciale i smerteforskning Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital efterlyser en national handlingsplan inden for smerteområdet, hvor man laver forløbsprogrammer for smertepatienter. Så de får den optimale professionelle behandling, som inkluderer blandt andet øget fokus på træning. For forskning viser ifølge professoren, at fysisk aktivitet og tilpasset træning har ”en meget positiv indvirkning på personer med smerter”.

Michael Bæk har både erfaring med træning hos en fysioterapeut og med akupunktur. Begge dele gavner ham.

”Uha ja, det hjælper!” siger han.

Hos fysioterapeuten bliver han strækket ud to gange om ugen, og han mærker med det samme, hvis han ikke har været der. Han har også været på psykoedukationskurser på smerteklinikken for at ’lære sin smerte at kende’. Men:

”Det er ikke nok til at smide pillerne. Jeg har ingen forhåbninger om at undvære min medicin. Min livskvalitet kan ikke fungere uden smertestillende medicin. Mine nervesmerter i benene særligt om natten bliver så stærke, at jeg får lyst til at flå mine ben af. Bare amputér dem!”, fortæller han.

For få smerteklinikker

Efter 20 års brug har han ikke bivirkninger af de morfinlignende præparater, han tager. Smerten ”æder det hele”, ræsonnerer han, og desuden er hans krop efter 20 år fysisk afhængig af medicinen.

En undersøgelse fra Polioforeningen og Ulykkespatientforeningen viser, at 41 procent af de to foreningers medlemmer, der tager opioider, i høj grad føler sig fysisk afhængige af midlerne. Men undersøgelsen viser også, at godt halvdelen af de smerteplagede medlemmer kun en gang årligt har en samtale med den behandlingsansvarlige læge om den smertestillende medicin, og knap hver tredje smertepatient oplever ikke, at deres egen læge er klædt på til at håndtere smerteproblematikker.

Professor med speciale i smerteforskning Lars Arendt-Nielsen peger på samme problem.

”Har patienterne fået opioider gennem længere tid, er det svært at trappe ud igen. Det kræver ofte specialistviden. Desværre har vi i Danmark kun få offentlige tværfaglige smerteklinikker, selvom de er de bedst kvalificerede til at sikre, at smertepatienter får den mest optimale behandling – såvel medicinsk som ikke-medicinsk”, siger han.

Føler sig glemt

Professoren påpeger dog også det modsatte problem: At patienter, som med rette kan få ordineret morfinpræparater i en kort periode, risikerer ikke at få det, fordi der har været så meget fokus på området, at mange læger - grundet myndighedernes øgede kontrol - er blevet ”lidt skræmt”.

”Derfor er fortsat uddannelse og information til specielt de praktiserende læger afgørende, da det er dem, der oftest sidder med de komplicerede smertepatienters forløb uden, at de har megen tid til at vurdere hvilken behandling, der er mest optimal”, påpeger Lars Arendt-Nielsen.

Smertepatient Michael Bæk oplever heller ikke den store opfølgning på hans smertebehandling, som nu har stået på i over 20 år. Han bliver skannet og er til lægesamtale hvert andet år. Coronaen har dog gjort det interval endnu længere, fortæller han: 

”Jeg tror, de har glemt mig lidt”.

 

Relaterede artikler

Emner: smerter sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner