Direktør for Gigtforeningen Mette Bryde Lind kalder det »en uhørt voldsom stigning i dansk sammenhæng«.
Berygtet medicin bruges af flere og flere danskere
Stadig flere smerteplagede danskere gør brug af en kontroversiel medicin, der anklages for at være skyld i tusinder af dødsfald og har ført til en national nødsituation i USA.
I 2015 var brugte cirka 53.500 danskere det afhængighedsskabende og morfinlignede præparat mod smerter, oxycodon. Sidste år var antallet steget til 90.000. Det skriver Berlingske.
I USA mistede godt 93.000 livet efter en overdosis med det præparat og andre såkaldte opioider, hvilket har ført til en national nødsituation.
Direktør for Gigtforeningen Mette Bryde Lind kalder det »en uhørt voldsom stigning i dansk sammenhæng«.
»Vi taler om et præparat, som man kan blive yderst afhængig af, og som risikerer at gøre folk til narkomaner. I starten er det helt fantastisk, men det udvikler sig til et større og større forbrug med alvorlige bivirkninger, hvor folk kan blive døsige og uklare og ikke kan tænke klart. Det er ikke en acceptabel udvikling; der skal noget andet til,« siger hun til Berlingske.
Herhjemme har der især været fokus på ét præparat af opioider, Tramadol. Efter en række indsatser er brugen af Tramadol dalet betydeligt med omkring en tredjedel siden 2015. Men meget tyder imidlertid på, at en del patienter i stedet får ordineret oxycodon, som er er stærkere end andre præparater.
Det er i vid udstrækning de praktiserende læger, der ordinerer præparaterne, og her finder formanden for lægernes faglige selskab Anders Beich det »rigtig kedeligt«, at antallet af brugere stiger så kraftigt.
»Det bifalder vi på ingen måde. Sporene fra USA burde skræmme os fra vid og sans. Men det viser bare, at behovet for at lindre smerter ikke forsvinder. Når man brændemærker ét produkt, Tramadol, vinder et andet frem,« siger han til Berlingske.
Der mangler nogle andre tilbud, som lægerne kan henvise til, og hvor årsagerne til smerterne kan blive gransket nærmere, så der kan sættes ind med for eksempel psykoedukation, vejledning, fysisk træning, terapi og andre ikkemedicinske indsatser, vurderer Anders Beich.