Sygeplejerske guider dig igennem de svære samtaler om smerter

Det kan være svært for smertepatienter at sætte ord på, hvilke smerter de har, og hvilken indflydelse det har på deres liv, når de sidder hos lægen. Afdelingssygeplejerske på Tværfagligt Smertecenter i Køge, Nina Bache, giver her en række gode råd til samtalen.

Kroniske smerter kan være en uhåndgribelig størrelse, som ikke kan måles og vejes, og det kan derfor være svært for smertepatienter at sætte ord på, hvordan de har det.

Afdelingssygeplejerske på Tværfagligt Smertecenter på Regions Sjællands Universitetshospital i Køge Nina Bache kommer her med en række råd, som kan være gode i mødet mellem de smerteramte og læger.

”Smerte er rigtig diffuse, og derfor er vores sprogbrug om dem også. Vi har ikke ret mange forskellige ord for, når noget gør ondt, og derfor kan det være rigtig svært at tale om. Men med direkte kommunikation og en fælles forståelse kan vi komme rigtig langt,” siger hun. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen har mere end hver femte dansker kroniske smerter, og tallet er stigende. Kroniske smerter blev en officiel diagnose i 2019 og defineres som  værende smerter i mere end seks måneder.

Forbered dig inden samtalen

Inden den første samtale med den praktiserende læge eller en læge på et af landets smertecentre eller klinikker, er det vigtigt, at smertepatienterne forbereder sig og skriver de vigtigste spørgsmål ned, lyder det første råd fra Nina Bache.

”Det giver ofte en bedre dialog mellem patient og behandler, når den smerteramte føler, at de har fået besvaret deres vigtigste spørgsmål. Derfor er det centralt, at de smerteramte gør sig klar over, hvad der er det vigtigste for dem at få klarhed over,” siger hun.

Derudover kan det også være en god ide at tage en pårørende med til samtalen, som man føler dig tryg ved. På den måde kan alle parter være sikre på at få alle detaljer med og svar på de vigtige spørgsmål.

Vær konkret til samtalen

Når det kommer til den første samtale hos den praktiserende læge, er det vigtigt at være så konkret som muligt, selvom det kan være svært. 

”Mange patienter har rigtig meget på hjerte, når de tager til lægen. Og her det mest centrale i samtalen, at patienterne forklarer, præcis hvad der generer dem, hvilken indflydelse deres smerter har i deres hverdag, og hvad de mangler for at blive afhjulpet. Jordnære eksempler fra din dagligdag er noget af det, der kan give den praktiserende læge et billede af, hvilken indflydelse dine smerter har og i hvor høj grad,” siger Nina Bache. 

Dernæst skal lægen og patienten i fællesskab finde ud af, om den smerteramte er færdigudredt, om der skal flere undersøgelser til, eller om der er andre behandlinger at hente.

Vær lydhør og tålmodig

”Ofte har patienterne en søgen efter, præcis hvorfor de har ondt. Det er ofte rigtig komplekst, og det kan derfor sjældent klares over en enkelt samtale. Derfor er det også vigtigt, at smertepatienterne gør sig realistiske forventninger til, hvad deres praktiserende læge kan hjælpe med i en konsultation,” siger Nina Bache og fortsætter:

”Mange har også et evigt håb om, at smerterne måske forsvinder, og her er det vigtigt ikke at have et urealistisk håb til lægerne. Medicin er ofte en lille del af behandlingen, som også indeholder mestringsstrategier, accept og øvelser, og vi kan desværre sjældent fjerne alle smerter.”

Vær direkte om dine behov og ønsker

Oplever du ikke, at lægen er lydhør over for dig og dine udfordringer er der hjælp at hente, forklarer Nina Bache. Hun peger på, at direkte kommunikation er noget af det vigtigste, og at mange praktiserende læger rigtig gerne vil være en aktiv medspiller i dialogen.

”Føler du ikke, at din læge hører efter dig eller dine behov, er det en god ide at sige det direkte. Ved at være så klar i spyttet som muligt, undgår vi rigtig mange misforståelser. Hvis en patient ønsker at blive udredt, men ikke bliver viderehenvist kan der være en rigtig god grund til det fra lægens side, men vi får kun et svar, hvis vi spørger,” siger hun.

Nina Bache peger samtidig på, at mange kronisk smerteramte kan være meget sårbare, og at kroniske lidelser og smerter i høj grad hænger sammen med, hvordan de har det socialt og psykisk.  

”Vi ved, at smerter ikke kun er fysiologiske, men også i høj grad har et psykisk aspekt. Smerter er tit værre, hvis en patient også har det svært psykisk, da smertetærsklen bliver mindre, når man eksempelvis er meget ked af det eller stresset. Derfor er det også helt legitimt, når lægerne spørger ind til det, selvom det for nogle smerteramte kan virke meget intimiderende,” siger hun og tilføjer, at ’de hvide kitler’ generelt skal blive bedre til at tale om de psykiske og sociale aspekter og konsekvenser, når patienterne kommer ind ad døren på landets hospitaler.

Gå til lægen og hold dig i gang

Selvom samtalen kan være udfordrende at tage og komme tæt på, er det vigtigt, at smerteramte går til lægen og får hjælp. I værste fald kan smerterne nemlig bide sig endnu mere fast i kroppen.

”Jo længere tid der går, og jo mere du bekymrer dig, jo mere kan det skrue op for sensibilisering og fremme smertesystemet, og så kan vejen til at få en fungerende hverdag blive endnu længere,” siger Nina Bache.

Derfor er det også vigtigt, at smertepatienterne holder sig i gang, mens de venter på behandling på en af landets smerteklinikker eller –centre, siger hun:

”Man må for alt i verden ikke sætte sig ned og bare vente, selvom alt andet kan virke uoverskueligt. Her er det vigtigt, at de smerteramte selv prøver sig frem og fornemmer, hvor meget de kan eller ikke kan og får faste rutiner i deres hverdag, som gør, at de kan føle sig så tæt på normaliteten som muligt.”



Relaterede artikler

Del artiklen med dine venner