Ny type medicin mod migræne godkendt i USA

Efter næsten 30 år uden udvikling indenfor migrænemedicin begynder der for alvor at ske noget.

Tidligere på året blev den forebyggende medicin Aimovig godkendt herhjemme. Det var den første medicin indenfor et helt nyt behandlingsregime, som blokerer effekten af et naturligt forekommende signalstof i hjernen, som hedder calcitonin gen-relateret peptid (CGRP).

Og i fredags, 11. oktober, godkendte de amerikanske lægemiddelmyndigheder, FDA, lægemidlet Reyvow, som virker akut ved et migræneanfald. Reynow indeholder stoffet lasmiditan, som også repræsenterer et helt nyt behandlingsregime, som man faktisk ikke forstår fuldt ud. Midlet er en serotonin receptor agonist, hvilket betyder, at det sætter en kemisk reaktion i gang inde i cellen, når det binder sig til receptoren.

Det nye middel er til migræne både med og uden aura.

Godkendelsen fra FDA er baseret på data fra to studier af højeste klasse (studierne hedder SPARTAN og GLADIATOR) - det vil sige, at de er randomiserede (det er tilfældigt, hvem i forsøgene, der får medicin, og hvem der får snydemedicin), og hverken patienter eller læger ved, hvem der får hvad.

Ialt 3177 voksne patienter har medvirket i forsøgene, og de migræneramte patienter, som fik den rigtige medicin, havde efter to timer betydeligt færre smerter, kvalme og lys- og lysfølsomhed i forhold til dem, som fik snydemedicin.

Ifølge data fra begge studier lagt sammen, så var hver tredje patient (33.3 procent), som fik 200 mg Reynow, smertefri efter to timer (se grafik).

Ud over almindeligt smertestillende medicin som f.eks. Treo, har migrænepatienter i dag kun mulighed for at få de såkaldte triptaner som akut migrænebehandling. Triptanerne kom på markedet for knap 30 år siden. Og den nye medicin Reyvow vil sandsynligvis bedst egne sig til dem, som ikke får virkning af triptaner, eller får for mange bivirkninger af dem. Reynow er nemlig ikke uden bivirkninger. Patienter tilrådes til ikke at køre bil eller betjene farlige maskiner i op til otte timer efter, at de har taget medicinen. Den nye medicin kan nemlig virke sløvende.

Data tyder på, at patienter, som ikke har effekt af triptaner, vil kunne få næsten lige så god effekt af det nye middel som alle andre migrænikere. 32.1 procent af denne, vanskelige gruppe var smertefrie efter to timer.

Firmaet bag den nye medicin er Eli Lilly, som også har fremstillet en forebyggende CGRP-hæmmer, der hedder Emgality. Den blev godkendt i Europa i november 2018, men har endnu ikke været behandlet af det danske Medicinrådet. 

 

 

 

Emner: migræne

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift