Medicinrådet: 350 migrænikere kan få ny medicin

En række migræneeksperter, blandt andre leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Jakob Møller Hansen, har kaldt den nye migræneforebyggende medicin Aimovig (erenumab) for en revolution for migrænepatienter.

Men onsdag udeblev revolutionen.

I hvert fald syntes Medicinrådet ikke, at den nye type forebyggende medicin er så fantastisk, hvis man sammenligner den med de lægemidler, man i dag forebygger migræne med. Så kun rundt regnet 350 patienter kan få den nye medicin som standardbehandling, mener rådet - nemlig de kroniske migrænepatienter, som ikke har fået hjælp af anden forebyggende behandling, og som ellers ville få tilbudt (eller får) botox.

"Vurderingen af klinisk merværdi i forhold til Botox viste umiddelbart en bedre behandlingseffekt ved erenumab. Samtidig er behandlingen med erenumab mindre ubehagelig end behandlingen med Botox, fordi erenumab gives som indsprøjtning lige under huden, mens Botox gives som injektioner i musklerne i hoved- og nakkeregionen," siger den ene af Medicinrådets to formænd, Steen Werner Hansen.

For en måned siden godkendte rådet vurderingerne af den kliniske merværdi, som de faglige eksperter i Fagudvalget for migræne havde fundet frem til.

Og de var heller ikke just oppe at kippe med flaget, selv om medicinen mange steder i verden er blevet udråbt til at kunne gøre en revolutionerende forskel for de mange, mange millioner hårdt prøvede migrænepatienter med mange anfald, og ifølge branchemediet Fiercepharma er flere end 150.000 patienter verden over nu i behandling med Aimovig. Aimovig er et af flere midler i et nyt behandlingsprincip, som går på at blokere effekten af et naturligt forekommende signalstof i hjernen, som hedder calcitonin gen-relateret peptid (CGRP). Dansk forskning har vist, at en CGRP-indsprøjtning kan udløse et migræneanfald, og derfor kan en blokade af CGRP-virkningen være en målrettet behandling af migræne.

"Medicinrådet anerkender, at behandlingsprincippet bag erenumab er nyskabende. Der er tale om et nyt behandlingsprincip, som modsat de eksisterende standardbehandlinger er målrettet én af de mekanismer, som menes at være involveret i migræne," siger Steen Werner Hansen.

"I Medicinrådet har vi vurderet, om behandlingseffekten ved erenumab er lige så nyskabende som selve behandlingsprincippet. Men selvom data viser en betydelig effekt i forhold til ingen behandling – også kaldet placebo – så ser vi ikke samme overbevisende effekt, når vi sammenligner erenumab med de behandlinger, som patienterne får i dag. Da erenumab er dyrere end de nuværende behandlinger, anbefaler vi derfor kun erenumab til de patienter, hvor erenumab vil have en bedre effekt end den allerede eksisterende standardbehandling," siger han.

Herhjemme står prisen på en månedlig indsprøjtning med Aimovig til 4.200 kr. ifølge pro.medicin.dk.

Ifølge regionernes indkøbsorganisations Amgros´omkostningsanalyse vil den total pris for Aimovig blive 15-20 millioner kroner - det er vel at mærke inden den rabat, som medicinalvirksomheden Novartis giver.

Første forebyggende - kun til migræne

Medicinen er den første, forebyggende behandling kun til migræne. Der eksisterer i dag flere forskellige former for forebyggende behandling, men ingen af dem er beregnet til migrænikere. Den forebyggende effekt på migræne er en slags “bivirkning” til et lægemiddel, som er rettet mod en anden sygdom - nemlig blodtryksmedicin, medicin mod epilepsi, medicin mod depression og Botox. Ikke alle lægemidler, der fremgår af de eksisterende danske behandlingsvejledninger, er blevet godkendt til forebyggelse af migræne, men bruges til formålet som ”off-label”.

Medicinrådet mener, at sammenligner man Aimovig med de eksisterende førstevalgs-behandlinger, så er der ingen klinisk merværdi i forhold til blodtryksmedicinen propanolol og candesartancilexetil og en ikkedokumenterbar klinisk merværdi i forhold til lisinopril. Derimod er der en lille klinisk merværdi i forhold til epilepsimedicinen topiramat, og dette skyldes, at topiramat har så mange bivirkninger. Fagudvalget vurderede, at især bivirkningerne nedsat appetit, depression, nedsat hukommelse, føleforstyrrelser, døsighed og svimmelhed er særligt hyppige hos patienter med migræne, der behandles med topiramat. Bivirkningerne får tit patienterne til at stoppe behandlingen, mens brug af propranolol, candesartancilexetil og lisinopril ofte stoppes på grund af manglende effekt fremfor generende bivirkninger.

Men hvorfor anbefaler Medicinrådet nu kun erenumab til de patienter, der i dag får Botox og ikke til de, der får topiramat?

"Det er korrekt, at erenumab ved vurderingen af klinisk merværdi viste en lille klinisk merværdi sammenlignet med topiramat. De studier, vi har kigget på, viser, at erenumab reducerede migrænedage med gennemsnitligt ca. 19 timer per måned sammenlignet med topiramat, samt at bivirkningsprofilen for erenumab er mere gunstig for patienterne. For de patienter med episodisk migræne, hvor topiramat enten ikke har en tilfredsstillende effekt eller medfører bivirkninger, findes der en række andre behandlinger, som virker lige så godt som erenumab," siger Steen Werner Hansen.

Hvis migrænikere ikke har held af de eksisterende førstevalgsbehandlinger, får de anden behandling, og fagudvalget har også sammenlignet den kliniske merværdi af Aimovig i forhold til dem.

Fagudvalget vurderer, at Aimovig til forebyggelse af migræne hos patienter, der har mindst fire migrænedage pr. måned og har oplevet behandlingssvigt på to tidligere forebyggende behandlinger, ikke giver nogen klinisk merværdi sammenlignet med amitriptylin, og ingen klinisk merværdi sammenlignet med valproat.

Steen Werner Hansen mener, at Medicinrådets beslutning ligger på linie med andre landes. 

"I Sverige og Skotland har henholdsvis Tandvårds- och läkemedelsförmånsverket og Scottish Medicines Consortium anbefalet erenumab til patienter med kronisk migræne, som tidligere har oplevet behandlingssvigt på en række andre forebyggende behandlinger. Det er på linje med Medicinrådets anbefaling. I en foreløbig vurdering lægger det britiske National Institute for Health and Care Excellence (NICE) op til helt at afvise erenumab som migrænebehandling, fordi det er dyrt, og effekten ifølge NICE ikke er veldokumenteret," siger Steen Werner Hansen.

 

Fakta: Medicinrådets anbefaling

  • Medicinrådet anbefaler erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum, som et alternativ til behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population. Medicinrådet har desuden lagt vægt på den enklere administration i form af subkutane injektioner med erenumab sammenlignet med de intramuskulære injektioner ved behandling med botulinum type A toxin.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med episodisk migræne med mindst fire migrænedage pr. måned uanset eventuelle tidligere behandlingssvigt med andre forebyggende behandlinger.
  • Medicinrådet finder ikke, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, og som ikke har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum.
  • Medicinrådet finder ikke, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population.

 

 

En halv million danskere har migræne

  • Studier viser, at mellem 24-32 procent af alle danske kvinder og mellem 5-17 procent af alle danske mænd oplever migræne mindst én gang i deres liv.
  • Patienforeningen Migræne Danmark anslår, at det er cirka 500.000 migrænikere, og en ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 dage om måneden med migræne.
  • Kun ca. 5000-6000 af dem behandles på de danske hospitaler.
  • De fleste migrænikere er ikke i forebyggende behandling, og forebyggende behandling udfører heller ikke mirakler - med den eksisterende forebyggende migrænebehandling vil mindre end halvdelen af migrænepatienter opleve en 50 procent reduktion eller mere i migræneanfaldshyppigheden.
Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift