Det er bekymrende at antallet af personer, som får type 2-diabetes i Danmark fortsat stiger.

Tidlig indsats mod type 2-diabetes er nødvendigt

Flere og flere får type 2-diabetes og derfor skal der gøres en alvorlig indsats på internationalt såvel som nationalt plan for at bremse udviklingen.

Da ca. 130 internationale diabeteseksperter, repræsentanter for patientforeninger og lovgivere mødtes til konference i den tyske hovedstad i december 2016, nedfældede de i fællesskab et dokument - Berlin-deklarationen - der opfordrer internationale beslutningstagere til at gribe tidligere ind overfor den voksende byrde, som type 2-diabetes udgør.

I Berlin-deklarationen understreges der, at hvis det skal lykkedes at reducere antallet af fremtidige type 2-diabetes patienter, må man ifølge eksperterne holde særligt fokus på fire indsatsområder, der kan gøre en betydelig forskel i arbejdet med diabetes. De fire punkter er; forebyggelse af diabetes, tidlig diagnosticering, tidlig fokus på blodsukkerkontrol og sikring af tidlig adgang til de rigtige og individuelle tilpassede behandlingsformer.

Samtidigt påpeges der i Berlin-deklarationen, at alle lande bør implementere en diabetes-handleplan, såfremt man ønsker at nedbringe antallet af syge og i den sammenhæng de dertil voksende sundhedsudgifter.

At en alvorlig indsats er nødvendig på internationalt såvel som nationalt plan, bakker man op omkring hos Diabetesforeningen, der med bekymring ser til, mens antallet af diagnosticerede type-2 tilfælde i Danmark fortsat stiger.

”I 2012 var 320.545 danskere syge med diabetes, og undersøgelser viser, at der vil der være mere end 600.000 ramte i 2025,” siger administrerende direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard og fortsætter:

”Hvis vi ikke gør noget på diabetesområdet, river vi tæppet væk under alverdens sundhedssystemer og forringer i allerhøjeste grad deres muligheder for at kunne tage sig af ikke bare diabetespatienter men af alle kroniske syge.”

Fire gode fokuspunkter

I Diabetesforeningen kan Henrik Nedergaard bruge Berlin-deklarationen, når han eksempelvis har drøftelser og forhandlinger med det sundhedsfaglige Danmark. Han har blandt andet med afsæt i deklarationen pointeret overfor sundhedsministeren, sundhedsstyrelsen og andre sundhedsfaglige aktører, at der er behov for at få revurderet den nationale diabetesplan. Danmarks nuværende handleplan stammer fra 2003 og trænger ifølge Diabetesforeningens direktør til en alvorlig opdatering.

”Så hvis vi bare kan få inkorporeret de fire fokuspunkter i en ny national handleplan, er vi nået et godt stykke hen ad vejen,” siger Nedergaard og tilføjer, hvis der ikke bliver gjort noget ved hele diabetes 2 problematikken meget snart, står Danmark og andre lande om 10-15 år overfor et meget alvorligt og bekosteligt problem.

”Men nu er det sådan, at de fire fokusområder, som vi på europæisk plan er enige om overfor type-2 diabetes, hænger rigtigt godt sammen med de målsætninger, Diabetesforeningen arbejder hen imod herhjemme,” fortæller Henrik Nedergaard, som mener, at det stadig er muligt at bremse stigningen i antallet af diabetessyge.

”Berlin-deklarationen er en understregning af, at det er det, vi skal gøre nu,” slutter han.

 

Konferencen ved navn ”Global Diabetes Policy Forum: Early Action in Type 2-diabetes” blev organiseret og sponsoreret af AstraZeneca Global, International Diabetes Federation (IDF), Primary Care Diabetes Europe (PCDE) samt World Heart Federation (WHF).

Omtrent 130 diabetes-eksperter fra 38 lande deltog i konferencen.

Det var anden gang deltagerne mødtes, første konference foregik i Barcelona i 2015.

Resultatet fra konferencen blev Berlin-deklarationen, der opfordrer internationale beslutningstagere til at sætte tidligere ind mod den voksende udfordring, type-2 diabetes er.

Det skal ske ved fire fokuspunkter, nemlig bedre forebyggelse, hurtigere diagnosticering, tidlig blodsukkerkontrol samt sikring af tidlig adgang til korrekte og individuelle behandlingsformer.

I 2011 havde 320.545 danskere fået stillet diagnosen diabetes. Antallet vil være næsten fordoblet i 2025, hvor fremskrivningen viser, at mere end 600.000 mennesker vil have diabetes. Type-2 diabetes udgør ca. 90 procent af tilfældene.

I 2011 var de samlede nationale omkostninger ved diabetes ca. 31 milliarder kroner.

Den forventede udgift i 2025 vil være mere end 60 milliarder kroner, såfremt antallet af diabetespatienter fortsat stiger.

Emner: diabetes

Del artiklen med dine venner