Rettigheder. Viden. Inspiration


“Det er et opmuntrende fund, at så mange vender tilbage til arbejdet. Stroke er utrolig alvorligt, men med dette studie har vi undersøgt, at der trods alt er mange, der kommer tilbage på arbejde efterfølgende,” siger Nils Skajaa.

Stroke-patienter vender i stor stil tilbage til arbejdsmarkedet

Langt over halvdelen af alle yngre stroke-patienter er vendt tilbage til arbejdsmarkedet to år efter en blodprop eller blødning i hjernen (kaldet stroke), viser dansk studie.

Et halvt år efter en hjerneblødning eller blodprop i hjernen er 56 procent af patienter i aldersgruppen 18-60 år tilbage på arbejdsmarkedet, og efter to år er 64 procent tilbage i job. Det viser et nyt studie, som ph.d. og postdoc Nils Skajaa fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, står bag. 

“Det er et opmuntrende fund, at så mange vender tilbage til arbejdet. Stroke er utrolig alvorligt, men med dette studie har vi undersøgt, at der trods alt er mange, der kommer tilbage på arbejde efterfølgende,” siger Nils Skajaa.  

Studiets formål har været at skabe overblik over sammenhængen mellem stroke og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og studiet er baseret på danske registerdata. Forskerne har anvendt det danske stroke-register, hvor man har parret alle patienter med stroke i den arbejdsdygtige alder fra 18-60 år med data fra DREAM-registeret, der angiver, hvorvidt patienten har fået sygedagpenge, barselsdagpenge eller pension. 

Alle inkluderede patienter var i arbejde på det tidspunkt, hvor de fik et stroke, og er blevet fulgt, fra de fik et stroke til fem år efter slagtilfældet. Forskerne gennemgik data fra DREAM-registeret uge for uge og registrerede, hvorvidt patienterne fik støtte. Hvis de ikke modtog støtte, blev de defineret som værende tilbage i job. Og ifølge disse analyser var mere end halvdelen altså tilbage på arbejde seks måneder efter et stroke og efter to år var det omkring to ud af tre. 

“Det er vigtigt at understrege, at patientpopulationen, som vi har undersøgt, er en ung population, fordi vi er interesserede i de arbejdsdygtige. Når yngre får et stroke, er det ofte et mildere tilfælde, og det har betydning for, om man kan finde tilbage til arbejdet,” siger Nils Skajaa. 

Brugbar viden

Forskningen fastslår ikke på nuværende tidspunkt i hvilken grad, patienterne er vendt tilbage til arbejdsmarkedet - om de eksempelvis er tilbage på fuldtid, deltid eller muligvis i et flexjob. 

“Vi definerede det at vende tilbage til arbejdsmarkedet som en relativ bred definition. Det vil være et relevant opfølgende spørgsmål at undersøge nærmere, hvordan patienterne kommer tilbage,” siger Nils Skajaa.

Ifølge ham illustrerer studiet noget om arbejdsevnen efter efter stroke, og han vurderer, at denne viden vil være brugbar i planlægningen af sundhedspolitik og rehabilitering på området. Han understreger dog, at der er tale om et beskrivende studie og ikke direkte interventionsfund, og resultaterne vil formentlig heller ikke være applicerbare til andre lande. 

“Vi har en stærk velfærdsstat og et stærkt sikkerhedsnet i Danmark, når man mister sit job, og vi har gode muligheder for at løfte stroke-ramte patienter tilbage på arbejdsmarkedet igen. Det ser man ikke i samme grad i andre lande,” siger Nils Skajaa.

Betydning for rehabiliteringen

Intentionen med studiet er, at det kan skabe relevant viden for de fagprofessionelle og interesseorganisationer, der arbejder med stroke som deres stofområde. 

Markus Brasholt Kristensen er afdelingschef i Afdeling for Rehabilitering på Regionshospitalet Nordjylland. Han glæder sig netop over, at studiet dokumenterer, at indsatsen i den akutte og rehabiliterende fase har en betydning for, at en høj procentdel vender tilbage til arbejdsmarkedet.

“Studiet understreger, at blot fordi man er ramt af et stroke, kan der være gode muligheder for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg noterer mig dog også, at det er patienter med milde eller lette skader, der primært vender tilbage. Men i bund og grund er det en kæmpe succes, at man med en hurtig indsats i den akutte fase og den rette hjælp efterfølgende lettere kan vende tilbage til arbejdsmarkedet,” siger Markus Brasholt Kristensen og tilføjer, at det er godt, at der kommer mere viden og data på, hvordan det går patienterne efter et stroke. 

“Der har i mange år været en stærk interesse for betydningen af, hvor hurtigt patienterne modtager behandling i den akutte fase. Vi mangler data på livet efter et stroke. Indsatsen efter akutfasen er afgørende for, at patienten kan genvinde funktionsniveauet. Det er godt, at der kommer fokus på, at rehabiliteringsindsatsen har stor betydning på den lange bane,” siger Markus Brasholt Kristensen.

Mere viden og mere håb

Data om den efterfølgende behandling kan ifølge Markus Brasholt Kristensen blandt andet bidrage til at blive klogere på, hvilken indsats patienten skal have, og hvilken betydning skadens størrelse og placering har for patientens videre forløb. Han pointerer dog også, at det kræver en større intensitetsindsats i den rehabiliterende fase, hvis de patienter, der er hårdere ramt af senskader, skal tilbage på arbejdsmarkedet. Her kan yderligere data være brugbart til at blive klogere på, hvor man bør sætte ind, så der i sidste ende både bliver en menneskelig og samfundsøkonomisk gevinst ved indsatsen. 

En anden af studiets intentioner er, at resultaterne kan skabe håb for patienterne og de pårørende. Det er Markus Brasholt Kristensen enig i, at det kan. 

“Det kan helt klart være med til at give håb for patienterne, men man skal heller ikke give falske forhåbninger. Det, patienten kan opnå med rehabiliteringen, afhænger af, hvor skaden sidder i hjernen, og hvor stor skaden er. Men det kan helt sikkert give håb for nogle at få at vide, at store dele af stroke-ramte patienter kan vende tilbage til arbejdsmarkedet,” lyder det fra Markus Brasholt Kristensen.

Del artiklen med dine venner