Rettigheder. Viden. Inspiration


Kaffe med mælk kan have en anti-inflammatorisk effekt

Kan noget så simpelt som at komme lidt mælk i kaffen være sundt? Det tyder ny forskning fra Københavns Universitet på. Kaffebønner indeholder nemlig såkaldte poplyphenoler, mens mælk er rigt på protein. Kombinationen af de to kan have en antiinflammatorisk effekt.

Man ved, at polyphenoler er med til at mindske såkaldt oxidativt stress i kroppen, som ofte forårsager inflammation. Men meget tyder altså på, at polyphenolerne er endnu mere effektive inflammationsbekæmpere, når de får følgeskab af protein.

I et nyt studie har forskere fra Institut for Fødevarevidenskab i samarbejde med forskere fra Institut fra Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet undersøgt, hvordan polyphenoler opfører sig, når de sættes sammen med aminosyrer, som er proteiners byggesten. 

”I studiet viser vi, at når en polyphenol har reageret med en aminosyre, så virker polyphenolen ekstra hæmmende på inflammation i immunceller. Derfor er det oplagt at forestille sig, at denne cocktail også kunne have en gavnlig effekt på inflammation i mennesker. Det skal vi nu undersøge nærmere, i første omgang i dyr, og så håber vi, at vi kan få forskningsmidler til at undersøge det i mennesker også,” siger professor Marianne Nissen Lund fra Institut for Fødevarevidenskab i en pressemeddelelse. Hun har stået i spidsen for studiet, som netop er udgivet i Journal of Agricultural and Food Chemistry.

For at undersøge den anti-inflammatoriske effekt af at kombinere polyphenoler med proteiner påførte forskerne immunceller en kunstig inflammation. Nogle af cellerne fik forskellige doser af polyphenoler, der havde reageret med en aminosyre, mens andre kun fik polyphenoler i de samme doser. Der var også en kontrolgruppe, der ikke fik tilsat noget.

Og her observerede forskerne, at immuncellerne med kombinationen af polyphenoler og aminosyrer var dobbelt så gode til at bekæmpe inflammationen som de celler, der kun var tilsat polyphenoler.

”Det er interessant, at vi nu har observeret den anti-inflammatoriske effekt i celleforsøg, og det har selvfølgelig kun gjort os mere interesserede i at forstå de nærmere sundhedsmæssige effekter, så næste skridt bliver at undersøge effekterne i dyr,” siger lektor Andrew Williams fra Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som også er seniorforfatter på studiet.

Forskerne har i tidligere studier påvist, at polyphenolerne binder sig til proteiner i bl.a. kødprodukter, mælk og øl. I et andet nyt studie har de testet, om molekylerne også binder sig til hinanden i en kaffedrik med mælk. 

”Vores resultat viser, at reaktionen mellem polyphenoler og proteiner også sker i nogle kaffedrikke med mælk, som vi har undersøgt. Faktisk sker reaktionen så hurtigt, at den er svær at undgå i alle de fødevarer, vi indtil nu har undersøgt,” siger Marianne Nissen Lund.

Derfor er det også nærliggende at forestille sig, at reaktionen og den mulige gavnlige anti-inflammatoriske effekt også sker, når vi i køkkenet blander andre fødevarer bestående af proteiner og frugt og grønt sammen i køkkenet, vurderer forskeren.

”Jeg vil tro, at der sker en lignende reaktionen mellem polyphenoler og aminosyrer i eksempelvis en kødret med grøntsager eller en smoothie, hvis man sørger for at få noget protein med, for eksempel mælk eller yoghurt,” siger Marianne Nissen Lund.  

I industrien og i forskningsverdenen har man fået øjnene op for de store plusser ved polyphenoler. Derfor arbejder man med, hvordan man kan tilsætte polyphenoler i fødevarer i de rigtige mængder for at opnå den bedste kvalitet. Også i denne sammenhæng, lover de nye forskningsresultater godt:

”Fordi vi mennesker ikke kan optage ret meget polyphenol ad gangen, forskes der lige nu meget i at indkapsle polyphenoler i protein-strukturer for at forbedre deres optag i kroppen. Og det tyder altså på, at denne strategi har den ekstra fordel, at den forbedrer polyphenolernes anti-inflammatoriske effekter,” siger Marianne Nissen Lund.

Forskningen er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond og lavet i samarbejde med Technical University of Dresden i Tyskland.

 

Del artiklen med dine venner