Vaccine-ekspert: Børnevacciner har gavnlige effekter på andre sygdomme

Man har undervurderet immunsystemet; levende vacciner giver generelt en bredere beskyttelse end mod den sygdom, vaccinen er tiltænkt. Forskning tyder også på, at man kan øge den samlede sundhed med et vaccinationsprogram, hvor man har en levende vaccine som sin seneste vaccine i så lang tid som muligt. 

Et af de fremmeste eksempler på de såkaldte uspecifikke, gavnlige effekter af vacciner er BCG-vaccinen mod tuberkulose. Særligt under pandemien, inden vaccinerne mod COVID-19 så dagens lys, blev det debatteret, om BCG-vaccinen kunne give øget beskyttelse mod andre luftvejssygdomme. Det kan den. Og det samme gælder for en lang række andre vacciner. Sådan lyder det fra Christine Stabell Benn, professor ved Klinisk Institut ved Syddansk Universitet og forsker i vacciner, herunder hvordan sundhedsinterventioner påvirker den samlede sundhed.

Man er blevet klogere

Christine Stabell Benn er i øvrigt tilknyttet Bandim Health Project – et årtier langt samarbejde mellem Guinea-Bissaus sundhedsministerium og Syddansk Universitet.

”Vores gruppes arbejde i Guinea-Bissau har dannet grundlag for, at man nu ser BCG-vaccinen i et andet lys. Vi opdagede, at BCG-vaccinen havde andre effekter på dødeligheden, og det gør sig også gældende for en række andre vacciner,” siger Christine Stabell Benn.

Allerede i 1980’erne opdagede man, at mæslingevaccinen kunne beskytte langt bredere end blot mod mæslinger, og den opdagelse ledte til undersøgelser af andre vacciner. Christine Stabell Benn påpeger imidlertid, at det generelt stadig gælder, at vacciner ikke er testet i forhold til andre sygdomme end den specifikke sygdom, den enkelte vaccine er tiltænkt.

”Man har undervurderet immunsystemet. Man har ikke forestillet sig, at immunsys­temet kan lære noget mere generelt om sygdomme ud fra en specifik vaccine. Alle de børnevacciner, vi har undersøgt, har gavnlige, uspecifikke effekter på risikoen for andre infektioner. Set i forhold til BCG-vaccinen fik vi data fra observationelle studier allerede i starten af 1990’erne, og det førte til, at vi gennemførte lodtrækningsstudier i Guinea-Bissau. Ved lodtrækning fordelte vi nyfødte med lav fødselsvægt, så nogle fik BCG-vaccinen ved fødslen, og andre fik den vanlige forsinkede BCG-vaccine.”

Forskningsgruppen observerede dernæst over en tredjedel reduktion af dødeligheden i den første levemåned i BCG-gruppen, og det tilskriver forskerne en generel immuntræningseffekt af vaccinen.

 ”Det viste sig, at vaccinen blandt andet beskytter mod død fra blodforgiftning og luftvejsinfektioner,” siger Christine Stabell Benn.

 ”Da vi publicerede det, var reaktionen, at det er biologisk umuligt. Det kan ikke lade sig gøre – BCG-vaccinen beskytter kun mod den specifikke sygdom, lød det. Siden er man heldigvis blevet klogere,” tilføjer hun.

Vaccinestrategier halter efter

Set fra Christine Stabell Benns perspektiv er man kommet langt – men ikke langt nok – i erkendelsen af, at vacciner giver en bredere beskyttelse end hidtil antaget. Som et led i udviklingen henviser hun til, at tidsskriftet Nature i 2020 satte opdagelsen af gavnlige, uspecifikke effekter af vacciner i 1984 på deres ’major milestones in vaccines’ liste. Samt til, at NIAHD i 2021 dedikerede en work­shop til at se på uspecifikke effekter. Men den erkendelse er stadig ikke slået igennem i WHO eller i vaccinationsprogrammerne, påpeger hun: 

”Vi er ikke i mål. Man ser for eksempel stadig kun BCG-vaccinen som et middel mod tuberkulose. Vi mangler i den grad, at det slår igennem ’policy-wise.’ I Afrika er BCG-vaccinen anbefalet ved fødslen for børn – og efter vores studier også til børn med lav fødselsvægt – men det er stadig kun cirka 50 procent, der får den i den første levemåned, fordi vaccinationsprogrammet ikke prioriterer den. Mange får den dermed alt for sent, set i lyset af at den kan have en virkning på den høje spædbarnsdødelighed. Det ville være helt anderledes, hvis man promoverede BCG-vaccinen som en vaccine, der kan yde en vis beskyttelse mod spædbarnsdødelighed generelt set.”

Om BCG-vaccinen vil have effekt og burde benyttes i en dansk kontekst, er Christine Stabell Benn ikke afvisende overfor. I hvert fald ikke, når det kommer til en særlig gruppe af børn:

”Det kan overvejes. Vi har gennemført et lodtrækningsstudie blandt godt 4.200 danske spædbørn, men vi fandt ingen effekt på infektionsindlæggelser i de første 15 måneder. Derimod fandt vi en beskeden, men signifikant effekt på risikoen for atopisk eksem. Effekten var særligt markant, hvis barnet var disponeret for allergiske sygdomme. Vi har desuden lige lavet en metaanalyse, der har set på effekten af BCG på atopisk eksem. Der er enslydende resultater fra de tre lodtrækningsstudier, der er gennemført: BCG-vaccinen kan reducere risikoen for børneeksem blandt disponerede børn. Der er dermed grund til at overveje, om den skal tilbydes disse børn.”

Signifikant beskyttelse

Uspecifikke effekter af vacciner har fået meget interesse under COVID-19-pandemien. En række forskere har set på, om man kan bruge BCG-vaccinen, mæslingevaccinen og andre levende vacciner med gavnlige, uspe­cifikke effekter, indtil der kom specifikke og mere effektive vacciner mod COVID-19. Og der kommer stadig studieresultater ud, påpeger Christine Stabell Benn.

”Men indtil videre er der overordnet set ikke nogen gavnlige effekter i forhold til at nedsætte risikoen for at få COVID-19. BCG-vaccinen ser imidlertid ud til at beskytte personer med dårligt immunforsvar, siden et studie viser en signifikant beskyttelse blandt ældre svækkede borgere og blandt type 1-diabetes-patienter med høj infektionsrisiko,” siger Christine Stabell Benn.

I et studie har forskerne samlet tilgængelig evidens fra randomiserede studier af BCG-vaccinen til voksne (en type studier) og ældre (en anden type studier) for at teste, om BCG har en gavnlig effekt på den samlede dødelighed ved COVID-19-infektion.

”En kombineret analyse af de lodtrækningsstudier viste, at den samlede dødelighed var reduceret med 40 procent. Så selvom BCG-vaccinen måske ikke beskyttede almindelige, raske voksne mod at få COVID-19, har den måske alligevel gjort noget godt,” siger Christine Stabell Benn.

I forhold til de uspecifikke effekter af vaccinerne, som forskerne har observeret, siger Christine Stabell Benn:

”Det mønster, vi har set, er, at alle de levende, svækkede vacciner kan lave immuntræning. Mekanismerne kender vi også nu, det har blandt andet at gøre med innat immuntræning – altså at det innate immunforsvars celler bliver epigenetisk ændrede til at respondere kraftigere på alle former for sygdomsorganismer. De ikke-levende vacciner kan imidlertid have den modsatte effekt – de kan svække det innate immunforsvars evne til at reagere. Den evne kan genetableres, hvis man får en levende vaccine efter en ikke-levende. Det vil sige, at man formentlig kan øge den samlede sundhed med et klogt vaccinationsprogram, der er designet sådan, at man har en levende vaccine som sin seneste vaccine i så stor en del af tiden som muligt.”

Børnevacciner påvirkes

I almen praksis kan man ifølge Christine Stabell Benn særligt gøre en forskel set i forhold til børnevaccinationsprogrammet netop ved at tænke over at give en levende vaccine som den sidste vaccine.

”Det danske vaccinationsprogram er egentlig meget fornuftigt set fra et ’uspecifikke effekter perspektiv,’ siden man har en levende MFR-vaccine som sin senest modtagne vaccine en stor del af barndommen. Men det er for eksempel interessant, at hvis man er forsinket med sin tredje Di-Te-Ki-Pol-Hib vaccine, som anbefales ved 12 måneder, når man kommer for at få sin MFR-vaccine, så siger anbefalingerne, at man skal give de to vacciner sammen. Men det gør de praktiserende læger faktisk ikke - de fleste giver først Di-Te-Ki-Pol-Hib og så MFR senere. Det ser ud til at være en god beslutning, for vi har kunnet vise, at danske børn, der får MFR alene som den sidste vaccine snarere end før Di-Te-Ki-Pol-Hib, har mindre risiko for at blive indlagt med infektioner efterfølgende,” siger Christine Stabell Benn. Det samme gælder i øvrigt, hvis man giver de to vacciner sammen, tilføjer hun.

Byt om på rækkefølgen

Ifølge Christine Stabell Benn kunne det være interessant at se på, om det kunne være godt at bytte om på rækkefølgen af MFR ved fire år og Di-Te-Ki-Pol-booster ved fem år.

”På den måde ender man så at sige med MFR, og vi har et ret ideelt set-up for at undersøge det i Danmark. Man kunne for eksempel ved lodtrækning fordele landets praktiserende læger – eventuelt inden for rammer af regioner eller kommuner – så nogle følger den nuværende politik og først giver MFR og så Di-Te-Ki-Pol-booster. Mens andre giver de to vacciner i omvendt rækkefølge. Dernæst kunne man følge børnene via de danske registre. Baseret på hvad vi har set indtil nu, vil det nedsætte børnenes risiko for infektioner, hvis de fik vaccinerne i den omvendte rækkefølge set i forhold til den nuværende anbefaling.”