Når tankerne myldrer og jager søvnen væk

Bekymringer, smerter, bivirkninger fra den medicinske behandling. Som patient med for eksempel metastaserende brystkræft er der nok, der kan holde én vågen. Og hvad gør man så? For sove skal man jo.

Sygdom og dårlig søvn går ofte hånd i hånd.

Eller som professor og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Rigshospitalet, Poul Jørgen Jennum, siger:

”Søvnforstyrrelser er meget almindelige hos raske, og når man så bliver ramt af alvorlig sygdom bliver omfanget endnu større.”

Han fortæller, at seks ud af ti med medicinske sygdomme – herunder brystkræft – har udfordringer med at sove.

Når det gælder brystkræft med metastaser, kan søvnproblemerne komme af en række ting.

”Der er bekymringerne om sygdomme: Virker behandlingen? Hvordan påvirker det mit liv, min familie, mit arbejde? Hvad skal det ende med?

Og så er der de biologiske årsager, hvor selve sygdommens natur påvirker de mekanismer, der spiller en rolle for søvnreguleringen. Derudover er der behandlingerne: Strålebehandling, kemoterapi og antihormonbehandlingerne, der på forskellige måder kan påvirke centralnervesystemet og dermed søvnen,” forklarer Poul Jørgen Jennum, og fortæller, at søvnproblemerne også kan skyldes smerter i forbindelse med for eksempel dannelsen af arvæv efter en operation eller hudproblemer og ændret følesans som en konsekvens af behandlingen. Ligesom kvalme også kan påvirke ens søvn.

Fra piller til terapi

”Der er mange faktorer,” siger han og råder til, at man gør, hvad man kan for at få sin nattesøvn:

”Søvn er altid vigtigt. Også når det kommer til heling, når man er syg. Men man kan ikke undgå problemer, når man er ramt af brystkræft.”

Ifølge Poul Jørgen Jennum er der flere måder, man kan tackle sine søvnproblemer på, når man lider af brystkræft med metastaser, men sovepiller er som regel ikke en af dem.

”Sovemidler har ikke altid nogen særlig god effekt på varige søvnproblemer og søvnproblemer, der opstår af anden sygdom, men kan være relevant i nogle tilfælde. I andre tilfælde kan man bruge et sløvende antidepressivt lægemiddel, hvis angst eller tristhed er dominerende,” siger han, der råder til, at man kontakter sin læge, hvis det er tilfældet. Derudover er der også er en lang række andre ikke-medicinske strategier, man kan benytte sig af.

Tanker der kører i ring

”Det er forskelligt, hvad der virker. Det kan være kognitive strategier, musikterapi, meditation, metoder til stresshåndtering og så videre. Nogle er også glade for for eksempel akupunktur, selvom det ikke er dokumenteret, at det virker.”

En af de metoder, der kan benyttes til at afhjælpe de søvnproblemer, der kommer af angst, stress, bekymringer og ubehagelige tanker, der kører i ring, er metakognitiv terapi.

To problemer ved dårlig søvn

”Overordnet set er det, der sker, når man ligger og bekymrer sig om natten, at man får to problemer i stedet for et. For udover, at man har sin sygdom, har man også bekymringerne om sygdommen, der holder en vågen,” siger autoriseret psykolog og MCT-certificeret terapeut Cecilie Tranberg Holm, der arbejder som metakognitiv terapeut i Center for Metakognitiv Terapi. Hun fortæller, hvorfor det ofte er om natten, at bekymringerne og katastrofetankerne tager over.

”Om dagen er man jo tit optaget af noget andet: Så leger man med sine børn, er på arbejde eller har andre gøremål, men om natten er der tid til at ligge og spekulere og bekymre sig. Og mange forestiller sig, at det nytter noget at tænke længe over sin situation, og at man kan komme frem til et svar eller en løsning, men det, der ofte sker, er, at man holder bekymringerne i gang: At tankerne kører i ring, og at man bliver mere og mere ængstelig og ked af det. Og man kan selvfølgelig ikke sove, når man ligger og bekymrer sig om, hvad der kan ske såsom ”åh nej, hvad nu hvis...,” forklarer hun og understreger, at det er helt normalt at gøre sig tanker om sin situation.

En doven tilgang til tankerne

”Det er selvfølgelig ikke sådan, at man kan eller skal glemme, at man er syg. Det er heller ikke sådan, at ens problemer ikke er vigtige, eller at man skal negligere dem, men det handler om, at man giver sig selv fri til at sove. Og det gør man ved at forsøge at lade tankerne være. Acceptere, at de kommer og at lade dem være,” siger Cecilie Tranberg Holm og fortæller, hvordan man kan gøre i praksis:

”Når der for eksempel kommer en ‘hvad nu hvis...’-tanke, så se det som en telefon, der ringer. Du kan vælge at tage den, eller du kan lade den ringe. Og her skal man lade den ringe. Det handler om at have en doven tilgang til sine tanker. Og det er ikke dovent at forsøge at besvare dem og tænke videre over dem, det er derimod dovent at lade dem være,” siger hun, der erkender, at det kræver lidt øvelse.

Tanker som myggestik

”Men det er med de tanker som med et myggestik. Hvis du begynder at klø i det, bliver det værre, men hvis du ignorerer det, går det hurtigere over. Og hvis vi ikke hele tiden bearbejder de tanker, der plager os, vil de begynde plage os i mindre og mindre grad. De vil stadig være der, men man vil få mere ro,” siger hun.

Nogle gange vil der selvfølgelig også være bekymringer, man vitterligt har brug for at tænke igennem, som popper om natten, og her kan en løsning være at indføre ”bekymringstid” på et tidspunkt, der er mere hensigtsmæssigt, end når man ligger og skal sove eller vågner op midt om natten og ikke kan falde i søvn igen.

”Ligger man vågen med den slags tanker, kan man sige til sig selv ‘At det her må jeg gerne tænke på og forsøge at løse, men det bliver først mellem klokken 16 og 16.30 i morgen’,” siger hun og fortæller, at man på den måde kan berolige sig selv med, at der nok skal blive taget hånd om problemet.

Desuden råder Cecilie Tranberg Holm også til, at man lader være med at ligge og bekymre sig over, at man ikke får sovet.

Bekymring over ikke at sove

”Når du forsøger at løse et problem, bruger du kræfter på det. Du giver det næring. Og så vokser det. Så når det kommer til søvn, kan man med fordel også lade de bekymrede tanker om manglen på søvn være,” siger hun og fortæller, at man ikke kommer til at sove bedre af, at man bekymrer sig over konsekvenserne ved, at man ikke får sovet.

Professor Poul Jørgen Jennum er enig i, at man ikke skal slå sig selv i hovedet med, at man ikke kan sove.

”Nogle gange kan man godt gøre problemet større, end det er, og det skal man passe på med,” siger han, der ikke kan komme med en præcis angivelse af, hvornår ens søvnproblem bliver så alvorligt, at man skal have hjælp til at løse det.

”Det må man selv mærke efter og så gå til sin læge, når man synes, det er for meget.”

 

 

Artiklen har været bragt i december 2022 i et magasin, som Dansk Brystkræft Organisation har lavet i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter. Magasinet sætter fokus på metastatisk brystkræft. 

Du kan læse hele magasinet her